Arktis: Havisen smelter – ”til tiden”
Når temperaturen i det centrale Arktis overstiger nul grader begynder havisen omkring Nordpolen at smelte. Det er den nu, og ifølge DMI’s havisforskere falder tidspunktet nær det ’normale’. Tidspunktet for begyndelsen af smeltesæsonen er en indikator for, hvor stor udbredelsen af havisen bliver hen over sommeren, og udbredelsen er i sidste ende afgørende for klimaet i Arktis.
DMI overvåger klimaet i Arktis, og her er overvågning af udbredelsen af havisen en vigtig spiller.
Et mål for havisens tilstand er, hvor meget havis der er tilbage i slutningen af smeltesæsonen. Den venter vi med at afsløre til september. Men en tydelig markør for, hvor meget havis der forventes at være tilbage i slutningen af smeltesæsonen, er datoen for, hvornår havisen begynder at smelte. I år skete det den 14. juni, og ifølge DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er det tæt på det normale for starten af smeltesæsonen i Arktis. Det tyder dermed på, at havisudbredelsen i slutningen af smeltesæsonen kommer til at ligge på niveau med sidste år: lavt, men ikke rekordlavt.
Årene 2005, 2007 og 2012 har det tilfælles, at de alle havde en usædvanlig tidlig start på smeltesæsonen og alle tre år endte blandt de laveste udbredelser af havisen ved sæsonens slutning.
Tidlig smeltning giver lav september-udbredelse
Rasmus Tonboe har kigget de seneste 40 års satellitmålinger af havisen i Polarhavet igennem. Her er der en tydelig sammenhæng mellem startdatoen for smeltesæsonen i juni og arealet af årets mindste isudbredelse i september.
En klar årsag til den sammenhæng er, at jo tidligere smeltesæsonen starter, des mere havis kan der nå at smelte inden opfrysningen igen begynder til efteråret.
En mindre åbenlys årsag er, at når havisen begynder at smelte, dannes der smeltevandssøer, og disse varmes hurtigere op end den ellers hvide overflade, som havisen normalt har. Derved accelerer afsmeltningen sig selv.
"Når afsmeltningen først er startet, så accelererer den altså sig selv", fortæller Rasmus Tonboe og fortsætter:
"Når sæsonen starter senere end året før, så bliver udbredelsen i september større end året før - og omvendt. Det gælder i fire ud af fem tilfælde siden 1972. Det er selvfølgelig en forudsigelse baseret på statistik fra tidligere hændelser, men med årets ”normale” smeltestart er der dermed ikke umiddelbart udsigt til en ny minimumsrekord i september, " siger Rasmus Tonboe.
Havisen er vigtig for klimaet
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi isens lyse farve har en høj albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys tilbage til verdensrummet, så det ikke varmer jordens overflade.
Når isen smelter, erstattes den af havets den mørke overflade. Havoverfladen har en lav albedo og reflekterer meget lidt sollys. I stedet omdannes en stor del af lyset til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.
Siden 2007 har den arktiske isudbredelse om sommeren ligget på et betydeligt lavere niveau end i 1970'erne 80'erne og 90'erne. Det lavere niveau er en konsekvens af stigende temperatur i Arktis og generel udtynding af havisen.
Du kan følge arealet af havisen, samt mange andre vigtige vejr- og klima-forhold i Arktis, fra den danske Polar Portal. Polarportal.dk er et samarbejde mellem DTU, GEUS og DMI.
Af Rasmus Tonboe, Gorm Dybkjær og Herdis Preil Damberg
21. juni 2021
