DMI’s vejrdata indgår i det store Covid-19 regnskab
Når vi opholder os udendørs, er der mindre risiko for, at vi smitter hinanden med Covid-19. Vejret er derfor en parameter, som Statens Serum Institut (SSI) nu har med i deres beregninger for smitteudviklingen i Danmark. DMI hjælper med vejrdata, der giver det mest sandsynlige bud på vejrudviklingen i de kommende måneder.
Her i Danmark skifter vejret, som vinden blæser. Og er der noget, som kan få os udenfor efter en mørk og kold vinter, så er det forårssolen.
Jo ’bedre’ vejr desto færre smittede med Covid-19
Vores lyst til at opholde os udendørs afhænger i høj grad af, hvordan vejret er. Det er en kendsgerning, som særligt i disse tider er vigtig. For hvis vi er mere udenfor, vil det med stor sandsynlighed resultere i færre smittede med Covid-19.
Derfor har SSI’s særlige ekspertgruppe for matematisk modellering af Covid-19’ efterspurgt vejrdata fra DMI. Laust Hvas Mortensen, som er professor i epidemiologi og en del af ekspertgruppen for matematisk modellering ved SSI, fortæller:
”Det er tydeligt, at vejret har en effekt på smitteudbredelse med Covid-19. I regnegruppen er det vigtigt, at vi hele tiden udvælger troværdige data, så vi i sidste ende får det mest solide bud på udviklingen i smitten med Covid-19. Derfor rettede vi henvendelse til DMI, hvor vi efterspurgte vejrdata, som kan vise vejret i fremtiden, men også tilbage i tiden – alt sammen for at styrke vores viden om sammenhæng mellem vejr og Covid-19.”
Vejrdata giver mere solid beregning af smitteudbredelsen
Alt i alt ventes DMI’s data at give nogle mere solide estimater for den fremtidige smitteudbredelse i Danmark.
DMI’s vicedirektør Ulrik Korsholm udtaler:
”Vi er glade for, at vores vejrdata nu bidrager til endnu mere solide bud på smitteudviklingen af Covid-19 og understøtter ekspertgruppens videre forskning i effekten af vejrets indflydelse på Covid-19. DMI er sat i verden for at hjælpe samfundet med viden om vejr, klima og hav.”
Vejrdata fra fortiden og fremtiden
Ekspertgruppen har fået flere typer af data fra DMI – både vejrdata og klimadata. Klimadata er det gennemsnitlige danske vejr over de seneste 30 år, nemlig perioden 1991-2020.
Klimatologien kan for eksempel fortælle os, at foråret er den tørreste årstid i løbet af året. Gennemsnittemperaturen stiger fra 3,3 grader i marts, til 7,2 grader i april til hele 11,4 grader i maj.
Find klimanormaler for Danmark her.
Vejret er dog kaotisk af natur, det skifter fra dag til dag og måned til måned. Således er nogle forårssæsoner kolde, mens andre er varme. Eller nogle forår er knastørre, mens andre er våde. Gennemsnittet dækker derfor over yderst varierende vejrforhold.
’Ensemble-vejrudsigten’ og detaljeret klimadata
For at imødekomme vejrets kaotiske natur har ekspertgruppen yderligere fået adgang til vejrprognoser 46 dage frem i tiden.
Det er især temperatur, solindstråling og luftfugtighed, som kan give et bud på, hvor meget vi vil bevæge os udenfor, eller om vi holder os indendørs. Altså, hvor varmt bliver det, hvor meget solen vil skinne, og hvor meget det vil regne?
Læs mere om usikkerheder i vejrudsigter her.
Som supplement til ensemble-vejrudsigterne bidrager DMI også med mere detaljeret klimadata, som dækker over historiske vejrdata siden corona kom på dagsordenen – altså i starten af 2020.
DMI leverer daglige værdier for minimum-, middel- og maksimumtemperatur for alle danske kommuner i perioden fra den 1. januar 2020 til nu. Ved udgangen af hver måned leveres desuden en samlet kvalitetssikret opgørelse over den forgangne måned.
DMI får prognosedata, som rækker langt ud i tiden, fra Det Europæiske Center for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF), der en uafhængig mellemstatlig organisation med base i Reading i Storbritannien.
ECMWF bidrager med en såkaldt ’ensemble-vejrudsigt’. En ensemble-vejrudsigt dækker over et sæt af forskellige vejrprognoser, som afspejler en række af forskellige vejrudviklinger i fremtiden.
Metoden kan vise, hvor sandsynlige forskellige vejrscenarier er i de kommende dage, og hvor længe ud i fremtiden prognoserne er nyttige.
Som en del af overvågningen af det danske klima indsamler DMI observationsdata, som beskriver de faktiske vejr- eller havforhold, der måles på målestationer.
Målestationerne er placeret i et målernetværk fordelt ud over hele landet.
Klimadata er observationsdata, der er mere end 48 timer gamle. Klimadata er kvalitetssikrede data, der beskriver hvordan vejret har været, eller hvordan vejret normalt er.
Af Anja Fonseca
26. marts 2021
