Efteråret kalder på tågesnak

Efteråret står for døren, det betyder, at antallet af de mørke timer efterhånden vil overhale og indhente timerne med dagslys. For tiden er vi endnu i overskud med omkring 14 timer med dagslys, men i de kommende uger vil vi opleve at miste ca. ½ times dagslys på ugebasis. Allerede den 22. september rammer vi efterårsjævndøgn, og her er dag og nat stort set lige lange. 

Risiko for tåge i nat

Det øgede antal mørke timer giver efterhånden gode betingelser for, at der over land kan dannes en form for tåge, der kaldes udstrålingståge.

Læs mere om de forskellige tågetyper her.

Udstrålingståge dannes dog kun, hvis vejrsituationen er til det. Betingelserne for dannelsen af denne form for tåge er klart vejr uden særligt meget vind, og at luften er tilpas fugtig.

”Allerede i nat er der risiko for tåge. Vi har ikke særlig megen vind og luften er tilpas fugtig. Det betyder dog ikke, at hele landet indhylles i tåge. Lige nu ser det ud til, at der er størst risiko i den vestlige del af Jylland, og den vil nok blive tættest omkring solopgang,” forklarer DMI’s vagthavende meteorolog Jesper Eriksen og afslutter:

”Sigtbarheden kan lokalt nå ned omkring 100 meter, kommer den under 100 meter, vil der blive udsendt et varsel om tæt tåge. Tågen kan herved potentielt genere dele af den jyske morgentrafik. I resten af landet vil der kun være tale om yderst lokale tågebanker.”

Advektions- og udstrålingståge?

Tåge kan dannes på flere forskellige måder. Advektionståge dannes, når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og derved bliver afkølet til dugpunkttemperaturen. Det er den temperatur, hvor vanddampen fortættes.

Udstrålingståge dannes i klare og stille nætter, når luftens temperatur på grund af udstråling falder til dugpunkttemperaturen. Denne form for tåge har en tendens til at ligge i lavninger i terrænet, især nær søer og moser, hvor der er lidt mere fugtighed i luften.

Udstrålingståge kan ofte give anledning til rim- eller isglatte vejbaner om vinteren.

Den bryggende mosekone

Hvis luften bliver koldere end vandet i søen eller mosen, vil den fugtige luft lige over vandoverfladen fortættes, således at det ser ud som om søen eller mosen ryger. Man siger, at “mosekonen brygger”. Et tilsvarende fænomen kan ses til havs om vinteren og kaldes da sørøg.

Der skelnes i øvrigt mellem jordtåge og klassisk tåge, det er højden af tågen der afgør sagen. Jordtågen ligger så lavt, at man kan se hen over den, det kan man ikke med klassisk tåge. 

Definitioner på tåge og dis

Tåge og dis er skyer, der berører jordoverfladen. Hvis sigtbarheden er mindre end 1.000 meter kaldes det tåge, ellers taler man om dis. Når det er tæt tåge, er sigtbarheden under 100 meter.  Hvis tågens temperatur er under frysepunktet, afsætter tågen rim og kaldes rimtåge.

Meteorolog Jesper Eriksen
30. august 2021