Efterårets første nattefrost kom til tiden

Vejret er ikke en eksakt videnskab, og derfor skal der ofte en forsker, en meteorolog eller en klimatolog ind over et studie, en prognose eller en måling for at vurdere resultatet. Årets første nattefrost er ingen undtagelse. Den er ofte lokal, kortvarig og kun lige under frysepunktet.

Den første nattefrost i efteråret sneg sig ind på os sidst på natten den 10. oktober og var lige efter bogen: Rettidig, lokal og let. Målingen lød på minus 0,3°C mellem kl. 6 og 7. Det er kun få dage efter den gennemsnitlige dato, som er den 7. oktober. Men som det ses herunder er det et gennemsnit, der dækker over store variationer.

Kigger vi tilbage på de seneste 20 år, så forekom sæsonens tidligste nattefrost den 17. september 2005, mens den seneste frost først blev registreret 8. november 2001. Det store spænd i datoerne skyldes, at lave minimumstemperaturer afhænger af en række lokale forhold, bl.a. vejrstationens beliggenhed i terrænet og nærhed til havet, om det er helt vindstille og om natten og morgenen er skyfri.

Lige efter bogen – alligevel var godkendelsen lige på vippen

Frost er frost, og umiddelbart bør der ikke være nogen ko på isen, for at fastslå om der var frost natten til søndag eller ej.
Der er dog lige det, at de andre omkringliggende vejrstationer havde minimumstemperatur flere grader over frysepunktet, og at måleren ved Horsens står i et område, som er påvirket af stedets landskab med dale og små lavninger, der er dannet under istiden.
Disse omgivelser har stor betydning for temperaturen, da kold luft er tungere end varm luft, og derfor søger den kolde luft ned i dale på en klar og vindstille nat. Fænomenet kaldes kuldesøer og er ofte meget lokale.

Måleren i Horsens står ellers, som WMO anbefalingerne foreskriver, i den frie natur med langt til andre kilder, der ellers kunne påvirke målingerne. Men de særlige forhold gør, at måleren ofte registrerer de laveste temperaturer om vinteren, og det er ikke ualmindeligt, at minimumstemperaturen ligger et par grader lavere end andre målinger i landet.

For at være helt sikre på målingen måtte DMI’s klimatologer trække let i håndbremsen inden den kunne godkendes endeligt, og både vejrtype og andre målinger blev taget i brug for at undersøge kvaliteten af målingen. Vejdirektoratet har dog også målere rundt omkring i landet, og deres temperaturmålinger bekræftede, at det var sandsynligt, at der havde været let nattefrost. Horsens/Bygholm-måleren repræsenterer altså det bakkede østjyske landskab, den står i, hvor kuldesøer dannes under de rette omstændigheder. Der har sandsynligvis også været let frost mange andre steder i området, men DMI har kun et vist antal målestationer.