Glatte veje – en drilsk affære i Danmark
Den danske vinter svinger ofte omkring frysepunktet, hvilket gør, at vi ofte døjer med is- og sneglatte veje. Saltning af vejene er et godt middel – men ingen garanti - mod glatte veje. Da mødet med glatte stier og veje kan ende fatalt, er det godt at vide, hvornår du skal være ekstra opmærksom.
I løbet af efteråret stiger risikoen gradvist for glatte veje, og de første tilfælde med glatte veje i Danmark indtræffer typisk fra slutningen af september. Men hvornår er der størst risiko for glatte veje, og hvad skal man holde øje med, inden man sætter sig op på cyklen eller ind i bilen?
Læs med og bliv klogere her.
3 vejrsituationer, som kan give glatte veje, cykelstier og fortove.
Den første årsag til glatte veje er, når nedbøren falder som sne eller tøsne. Ofte bidrager sneen til fedtet føre, og den nedkøler vejbanerne, så smeltevand fra nedbøren fryser til og danner et islag på vejen.
Sne kan også blive kørt sammen og danne en glat og ofte ujævn belægning på vejene.
I Danmark er vinter ikke lig med sne-garanti. Men særligt nogle vejrsituationer kan give sne eller tøsne.
Der er ofte hvid nedbør i sigte, når et østgående lavtryk bevæger sig lige syd om Danmark. Her findes sneen i den kolde luft på nordsiden af lavtrykket, mens nedbøren typisk falder som sne eller slud på sydsiden af lavtrykket.
En anden vejrtype, der ofte kan give sne, er, når kold luft dominerer over Skandinavien, og vinden er i det nordlige eller østlige hjørne. Når den kolde luft kommer ud over det lunere hav i Kattegat eller Østersøen, dannes der snebyger. Bygerne rammer ofte lokalt, mest ved kyster med pålandsvind, og der kan komme pænt store mængder sne til de heldige (eller uheldige). Bygerne kan desuden stå på i længere tid, og der kommer mest sne, dér hvor bygerne har bevæget sig i længst tid over vandet.
En anden vejrsituation, som kan give isglatte veje, er når mild og fugtig luft trænger ind over Danmark efter en længere periode med frost, typisk mere end tre til fire døgn.
Den milde luft kommer typisk vestfra og har ofte udbredt nedbør med sig. Nedbøren kan starte med at falde som underafkølet regn.
Underafkølet regn, også kaldet isslag, fryser til is, idet den rammer en overflade og kan i nogle tilfælde danne et tykt islag på asfalt og andre overflader. Den type is, kalde sort is, og er noget af det værste i trafikken, hvad angår is.
Heldigvis indtræffer isslag ikke så ofte i Danmark, men andre steder i verden kan det lamme samfundet fuldstændigt - fx New Foundland og Østeuropa. Her kan isslag danne et så tykt og tungt lag is, så det dels er svært at fjerne, og dels kan det ødelægge infrastruktur som fx elmaster.
Du kan læse mere om isslag i artiklen Isslag eller islag?
Den tredje vejrsituation der kan give glatte veje , er i forbindelse med klart vejr – eller kun få skyer. Her kan lufttemperaturen nemlig falde meget hurtigt, og det går endnu hurtigere på asfalten. Derved kan sne eller is, som er smeltet i løbet af dagen fryse til is igen, der kan dannes rim på vejen eller dug eller vandpytter på asfalten, kan fryse til is. Alt sammen noget der kan give meget glat føre på veje, fortove og cykelstier.
Da asfalten i klart vejr ofte bliver koldere end luften, skal man allerede være på vagt ved temperaturer under 5 grader. Her kan vejbanen nemlig godt være under frysepunktet og have belægninger af is eller rim. Frysende våde veje eller sort is kan nemt overraske fodgængere, cyklister og bilister.
Koldfronten gav udbredt regn til landet, og da opklaringen bredte sig over landet, faldt temperaturen i vejbanen hurtigt til under frysepunktet. I det klare vejr var vejtemperaturen generelt mellem 0 og 4 graders frost, mens lufttemperaturen i 2 meters højde lå fra frysepunktet og op til 2-3 graders varme.
Så udover at det altid er en god idé at være på vagt i trafikken, når det er frostvejr, er det en god idé at være ekstra vågen, hvis det er klart vejr, og lufttemperaturen ligger lige over frysepunktet. Veje, cykelstier og fortove kan nemlig være dækket af sort is og være meget glatte trods lufttemperaturer lige over frysepunktet.
Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at huske, at solen har meget lidt magt om vinteren, og derfor kan temperaturen fortsat falde op til et par timer efter solopgang.
Af Dan Nilsvall og Herdis Preil Damberg
26. januar 2021
