Havisen i Arktis er under pres Havisen i Arktis er under pres
Den 12. september nåede havisudbredelsen i Arktis sit årlige minimum, og ender lige uden for top 10 af laveste udbredelser siden 1979. Mange af de laveste udbredelser er målt inden for de seneste 20 år, og den nedadgående trend er skidt for klimaet i Arktis, da havisen spiller en stor rolle i det globale klimasystem. Blandt andet sætter mindskelsen af havisen gang i en ond cirkel, som får opvarmningen i Arktis til at accelerere.
Frosten er nu sat ind i Arktis, og havisen begynder igen at brede sig. Vendepunktet fra afsmeltning til opfrysning udgør et tilbagevende årligt minimum, som afslører, hvordan havisen og klimaet i Arktis har det. Her ses både på, hvornår vendepunktet indtræffer og på hvor stor minimumudbredelsen blev.
I år indfandt minimumudbredelsen sig den 12. september og målte 5,4 mio. km2 – svarende til et område på størrelse med halvdelen af Europa.
Sammenlignet med den rekord lave minimumudbredelse fra 2012, så er det 1,5 mio km2 større.
På listen over minimumsudbredelser bliver det formentlig til en 13. plads over laveste minimumsudbredelse siden 1979, hvor overvågningen af havisen begyndte.
Ifølge Wiebke Margitta Kolbe, havisforsker ved DMI, er det ikke noget godt tegn, selvom det tidligere på sæsonen så ud til at gå endnu hårdere for sig i Arktis.
”Dette års afsmeltning af havisen i Arktis havde især fart på i starten af juli. I anden halvdelen af sommeren faldt tempoet af afsmeltningen dog, og hele sæsonen ender dermed ’kun’ på en 12 eller 13. plads.” fortæller Wiebke og uddyber:
”Vi ved først med sikkerhed om et par uger, hvorvidt det bliver en 12. eller 13. plads. Uanset hvad er det selvfølgelig bedre end inden for top 10, men alt for mange af de laveste udbredelser er målt inden for de seneste 20 år. Og det er et meget dårligt tegn for havisen, som får sværere og sværere ved at overleve år for år.”
Den nedadgående trend er skidt for klimaet i Arktis – af flere grunde.
Dels spiller havisen en stor rolle i det globale klimasystem, og dels sætter mindskelsen af havisen gang i en negativ feedback-mekanisme, ’havisens onde cirkel’, som får opvarmningen i Arktis til at accelerere.
Havisens afgørende rolle i både det arktiske og det globale klima gør, at den er vigtig at overvåge, og data fra 1979 og frem til i dag taler for sig selv – udbredelsen af havisen er på langsom retur.
Havisens onde cirkel
Smeltesæsonen starter hvert år i Arktis i marts måned og fortsætter indtil slutningen af sommeren, hvor frosten sætter ind, og den igen begynder at vokse. Lige inden havisen begynder at brede sig, indfinder et minimum, og både tidspunktet for hvornår minimum indfinder sig, samt størrelsen af det, er markører for havisens tilstand, og et mål for hvordan vintersæsonen bliver.
Den mindre udbredelse af havisen har stor betydning for klimaet i Arktis, hvor den globale opvarmning, slår særligt hårdt. Det skyldes blandt andet, at der er nogle feedback mekanismer, som træder i kraft.
Én af dem er havisens onde cirkel, som går ud på, at havisens lyse farve reflekterer sollys og dermed kaster en stor mængde energi tilbage. Når havisen smelter, og der i stedet er åbent vand, får overfladen en mørkere farve, som bedre kan optage varmen fra solen, og optages i havvandet.
Dermed får en stor afsmeltning af havisen en selvforstærkende effekt, idet opvarmningen af havvandet øges. Havvandet holder i øvrigt på varmen i længere tid og forstærker afsmeltningen yderligere.
Denne onde cirkel er dels med til at forlænge smeltesæsonen, og dels får den nye og tynde havis, som vokser i vintersæsonen let ved at smelte igen. Den onde cirkel begynder forfra.
Du kan følge arealet af havisen, samt mange andre vigtige vejr- og klima-forhold i Arktis, fra den danske Polar Portal. Polarportal.dk er et samarbejde mellem DTU, GEUS og DMI.
Af Havisforsker Wiebke Margitta Kolbe og DM Kommunikation Herdis Preil Damberg
27. september 2021
