Kampen mod oversvømmede kældre oprustes med frie radardata

Rådata – og hvad så?
"Frigivelsen af DMI’s radardata af høj kvalitet er enormt vigtige for at forstå, hvad der skaber oversvømmelser forskellige steder i Danmark. Vi har over de sidste år forbedret online-løsninger til at omsætte disse rådata til anvendelser i vandsektoren," fortæller Malte Kristian Skovby Ahm, projektleder i Foreningen VeVa (Vejrradar i vandsektoren).

VeVa’s formål er netop at bringe radardata i spil, så vandsektoren får det bedst mulig beslutningsgrundlag for de kort- og langsigtede drifts- og investeringsbeslutninger, der er nødvendige for at vandsektoren kan håndtere den nedbør, der falder, før den giver problemer.

Vandsektoren er de ca. 2.500 selskaber, der forsyner danskerne med drikkevand og de 100 selskaber, som sørger for at lede spildevand væk. Ud over de fælles vandforsyningsselskaber er der ca. 50.000 små vandforsyninger og lidt over 1.000 renseanlæg.

Det er af stor betydning, at data og deres oprindelse er transparente og troværdige. Det er DMI’s data. Til gengæld er forståelsen og anvendelsesmetodikken en stor udfordring for ikke-specialister. Derfor er et af vores fokus i VeVa at konvertere data, så de bliver nemmere at bruge for dem, der ikke har speciale inden for nedbørradarer. Frisættelsen af DMI’s radardata passer direkte ind i vores virke for en mere effektiv vandsektor, uddyber Malte Kristian Skovby Ahm, der også har et ben i Aarhus Vand, hvor han arbejder med forskning og forretningsudvikling – meget tættere på de virkelige problemer.

Bygges ind i løsninger
Tanken bag frisættelsen af DMI’s data er, at de skal gøre gavn i samfundet. Data skal bruges, dvs. bygges ind i løsninger, der bliver skabt af et eller flere mellemled.

Mellemledet fra DMI’s rådata og brugerne er i dette tilfælde VeVa, som allerede bruger data fra forsyningernes lokale og små radarer samt punktmålinger på nedbør fra DMI’s og Spildevandskomiteen’s målernetværk. Nu kommer også data fra DMI’s radarer med.

Målepunkterne fungerer som kontrolpunkter, mens radardata – radarekkoer – har andre fordele:

"Mængde og kvalitet af data er uhyre vigtig, og radardata supplerer målinger på landjorden rigtig godt. Radardata indeholder unik viden om nedbørens fordeling i tid og sted og spænder over hele landet. Derfor er radardata i kombination med gode punktmålinger uundværlige for os, der arbejder med hydrologi og hydraulik. Vi får derved et langt mere fyldestgørende billede af, hvad der sker i atmosfæren og på landjorden," forklarer Malte Kristian Skovby Ahm.

Afslører vandbalance – eller læk i kloakken
Landets infrastruktur skal kunne holde i mange år – gerne over 100 år. Ændringer af vejnet, banelegemer og kloakker er dyrt, tidskrævende og tungt, og derfor kan man ikke på kort sigt forhindre vand i kældrene helt.

Men kan man afsløre årsagen, altså om det er dimensioneringen af kloakken, en prop, en læk eller noget andet, der forårsager en oversvømmelse, kan vi sætte ind de vigtigste steder først.

"Ved at undersøge, hvor der opstår oversvømmelser, og holde det op mod, hvor meget nedbør der er faldet, kan vi blive klogere på, hvad der har skabt oversvømmelsen, og her er frie radardata et uundværligt input. Er det en begyndende tilstopning af kloakken det pågældende sted, eller er det kloakken, der er underdimensioneret? Sidste problem er markant dyrere at løse end det første, og derfor kan en analyse af, hvor og hvor stort problemet er, hjælpe samfundet med at dimensionere de rette steder på de rette tidspunkter. Det vil på sigt, være en stor besparelse i samfundet, og det vil også have værdi for borgeren, der får afhjulpet problemet," afslutter Malte Kristian Skovby Ahm.

Frie radardata kan altså hjælpe aktører som f.eks. VeVa med at skabe ensartethed i data og gøre data nemmere at arbejde med for dem, der håndterer vandet og skal klimatilpasse vores byer. I sidste ende er arbejdet til gavn for borgere og samfund

Fakta | Radardata

• Kan hentes gennem et DMI-API
• Brugerne kan vælge data fra hver enkelt af DMI’s radarer, eller et såkaldt kompositbillede, hvor data fra alle fem radarer er sat sammen og evt. støj er sorteret fra. Det er også muligt at hente de rå data fra radarscannet.
• DMI har fem radarer: Stevns, Rømø, Vendsyssel, Bornholm og Østjylland.
• Hver radar har en rækkevidde på op mod 240 km
• DMI’s fem radarer sender elektromagnetiske signaler afsted, hvis signalet møder modstand i form af regndråber eller snefnug, reflekteres signalet tilbage og samles som radardata
• Radarer måler intensiteten af nedbøren, størrelsen af nedbøren og dermed også typen af nedbør.
• Radar sender impulser ud. Når de møder en genstand – en regndråbe eller et snefnug – reflekteres de tilbage. Fugletræk, fly, vindmøller og andet kan fra tid til anden blive fanget af ekkoet og vise et falsk signal, men oftest vil impulsen møde nedbør og afsløre denne.

Fakta | Frie Data

DMI har gennem de seneste år frisat data i bølger. Radardata er netop blevet frit tilgængelige, derudover er følgende allerede frisat:

• Observationer fra DMI’s vejrstationer
• Kvalitetskontrollerede stationsværdier og arealdata
• Lyndata
• Vandstandsmålinger og havtemperaturer

Sidste pulje bliver prognosedata, der forventes lanceret i løbet af 2022. Data er frie tilgængelige via DMI's Frie Data.

Fakta | VeVa

Foreningen VeVa (Vejrdata i Vandsektoren) er etableret af Aalborg Forsyning, Aarhus Vand, Vandcenter Syd, BIOFOS og HOFOR.

VeVa’s formål er at formidle vejrdata til medlemmerne i en kvalitet og form, som kan skabe et så optimalt grundlag som muligt for medlemmernes kortsigtede og langsigtede drifts- og investeringsbeslutninger i medlemmernes hovedvirksomhed.

Foreningen åbnes for andre forsyningsmedlemmer i 2022. Mere info om VeVa kan findes på www.veva.dk

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
16. december 2021.