Kold august skubber sommeren ud af top-10

Sommeren 2021 bliver samlet set fattig på nye vejrrekorder. Overordnet lander gennemsnitsvejret - altså temperatur, nedbør og sol på det jævne og et stykke fra top-10 pladser i dansk vejrhistorie, som går tilbage til 1874.

Kold august er en stopklods

Sommeren 2021 har længe bejlet til at blande sig i top-10 over varmeste somre siden 1874. Det hænger sammen med, at både juni og juli var ganske varme, men august ville det anderledes.

”Særlig den sidste halvdel af august har været en ganske kølig affære med en gennemsnitstemperatur på kun 15 °C, og måneden har i perioder været mere efterårsagtig end sommerlig,” forklarer DMI’s klimatolog Mikael Scharling.

Gennemsnitstemperaturen for hele måneden ender omkring beherskede 15,7 °C, hvilket gør den til den koldeste august i 16 år. August er hermed 1,2 °C koldere end det normale, der er et gennemsnit for de sidste 30 år. Vi skal tilbage til 2005 for at finde en koldere august, der var en tak koldere med 15,5 °C.

”Samlet set ender sommeren 2021 som den 13. varmeste sommer, DMI har registreret siden 1874. Gennemnittet dækker over en relativt varm juni og juli, der blev hårdt presset af en kold august. Der er heldigvis godt nyt til dem, der døjer med sensommerblues oven på den efterårsagtige august -  sensommeren tager nemlig revanche de næste dage,” afslutter Mikael Scharling.

August til den tørre og solfattige side

Nedbør- og solskinsmæssigt ender august et stykke under normalen, nemlig i omegnen af henholdsvis 74 mm nedbør mod normalt 82 mm, og 177 timers sol mod normalt 198 timer. Samlet set ender sommeren altså med et mindre underskud af nedbør og sol, men afvigelserne er på ingen måde usædvanlige.

August kan sagtens være kold på trods af den globale opvarmning

Vejret har alle dage varieret, det er der ikke noget mærkeligt i. Nogle år er august for eksempel varm, andre år er måneden kold, og derfor kan vi ikke sige noget om, hvordan klimaet er ud fra en enkelt august måned. Klima er nemlig en beskrivelse af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet.

”Når vi kigger kun på en enkeltstående måned, overskygger de naturlige variationer i vores vejr den gradvise klimaforandring. Selvom klimaet, altså det gennemsnitlige vejr, bliver varmere, vil vi også i fremtiden opleve skift mellem relativt kolde og varme, våde og tørre somre” forklarer DMI’s leder af klimaforskningen Rasmus Anker Pedersen og fortsætter:

”Der er altså ikke varmegaranti hver sommer i et varmere klima – hverken nu eller i fremtiden. Men med den igangværende klimaforandring bliver både de kolde somre og de varmere somre varmere, end de har været før i tiden. Dermed stiger sandsynligheden for, at vi får en rekordvarm sommer – modsat falder sandsynligheden for nye kulderekorder.”

Selvom denne august var kold i Danmark bliver jorden alligevel varmere og varmere, som for nyligt understreget af FN’s klimapanel IPCC.

”Vores udledning af drivhusgasser driver den globale gennemsnitstemperatur højere og højere op. Siden perioden 1850-1900 er temperaturen steget med 1,1 grad, og hvis vi fortsætter med en meget høj udledning af drivhusgasser, rammer vi formentlig en global temperaturstigning på yderligere 3,3 grader i slutningen af dette århundrede i forhold til i dag. Kort sagt: klimaforandringerne galopperer derudaf, hvis vi ikke begrænser vores udledninger,” afslutter Rasmus Anker Pedersen.

Læs mere om FN’s klimapanels sjette hovedrapport her.