Sommerens ekstreme vejr er en forsmag på fremtiden

Denne sommer er der målt foruroligende høje temperaturer rundt omkring i verden. På Sicilien blev der for nylig registreret 48,8 °C og i Spanien er der netop målt 47,4 °C - målingen skal dog verificeres af Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO).

Højere mod nord i Canada blev de tidligere på sommeren ramt af en voldsom hedebølge, hvor maksimumtemperaturen en enkelt dag i Lytton i British Columbia nåede helt op på 49,6 °C. En usædvanlig høj temperatur, som er langt højere end Canadas tidligere temperaturrekord på 45 °C tilbage i 1937.

Den varmeste måned kunne have været endnu varmere

På globalt plan har den amerikanske vejrtjeneste NOAA offentliggjort, at juli 2021 er den varmeste måned, der er registreret siden målingernes start i 1880.

Temperaturrekorden er tilmed målt under en moderat ”La Niña”, som er et vejr- og klimafænomen, der normalt har en afkølende effekt på den globale temperatur.

”På grund af den globale opvarmning er selv La Niña-år nu varme, så juli kunne endda have været lidt varmere, hvis det ikke var for La Niña,” siger DMI’s forskningschef Kristine Skovgaard Madsen og forsætter:

”Som klimaforsker er jeg ikke overrasket over, at vi gang på gang ser nye varmerekorder, for det har klimaforskningen forudsagt ville ske de sidste årtier – personligt er jeg dog bekymret over, at det går så stærkt.”

Den globale varmerekord i juli er i øvrigt tæt på de tidligere rekorder fra julimånederne i 2016, 2019 og 2020, som alle er faldet inden for de seneste fem år.

Det ekstreme bliver mere ekstremt

Det er ikke kun varmen, som er ekstrem. Et kraftigt uvejr over Tyskland og nabolandene fik katastrofale konsekvenser i juli med voldsomme oversvømmelser, der resulterede i 240 døde.

”Det går stærkt med opvarmningen lige nu. Denne sommers ekstreme vejrhændelser med oversvømmelser og skovbrande er eksempler på effekten af et klima, der er blevet 1,09 °C varmere globalt. Ifølge IPCC’s nyeste klimarapport er det netop noget, som vi skal forberede os mere på i fremtiden, da hver halve grads yderligere opvarmning giver mærkbart øgede vejrekstremer,” siger forskningschef Kristine Skovgaard Madsen og afslutter:

”Kort sagt - hvis opvarmningen fortsætter, bliver det ekstreme vejr endnu mere ekstremt. Det betyder mere varme, flere skybrud og flere stormfloder. Også her i Danmark.”

Dansk sommer med mange skybrud og tidlig varmebølge

Mens verden flere steder har oplevet meget ekstremt vejr, er vi i Danmark blevet skånet for større vejrkatastrofer. Vejret har dog lokalt vist tænder, og sommeren har på flere punkter været usædvanlig.

”Der er sikkert mange, der vil huske juli for de mange skybrud, og måneden havde mere end dobbelt så mange dage med skybrud som normalt. Med skybrud følger lyn og juli havde mere end tre gange så mange lynnedslag som i gennemsnit for perioden 2011-2020.

Samlet set ser sommerens antal af dage med skybrud ud til at lande noget over det normale,” siger DMI’s klimatolog Mikael Scharling.

Sommeren kommer formentlig i mål med ca. 187 mm nedbør i alt, mens en typisk august byder på 212 mm ifølge klimanormalen for 1991-2020. Gennemsnittet dækker over nogle forskelligartede måneder.

”Juni var ganske tør med kun omkring halvdelen af den nedbør, vi normalt får. Den tørre juni resulterede i et højt tørkeindeks. På landsplan toppede tørkeindekset dog først 24. juli efter to uger med masser af sol og varme og ingen nedbør,” siger Mikael Scharling og fortsætter.

”Juli kompenserede til dels for junis nedbørunderskud, mens august ender tæt på det normale.