Torsdag med regn og rusk
Torsdag bliver en våd og særdeles blæsende dag. Har du moden frugt på dine frugttræer, vil det være en god idé at få dem plukket, inden frugterne bliver spredt for alle vinde i din have eller på fortovet.
Årsagen til det ’trælse’ vejr skal findes i en koldfront med udbredt regn, der natten til torsdag trækker ind over Nordvestjylland.
I forbindelse med at koldfronten bevæger sig ned gennem landet, tiltager vinden til mellem jævn og hård vind fra sydvest, ved vestvendte kyster stedvis op til kuling, og der kommer kraftige vindstød.
Når koldfronten har passeret, drejer vinden i nordvest og tager endnu et nyk opad. Generelt når vi op på hård vind til kuling, men ved kysterne kan vi stedvis få op til hård kuling eller stormende kuling i middelvinden. Vindstødene vil nå stormstyrke, og nogle steder kan vi nå op på stærk storm eller måske endda orkanstyrke!
Onsdagens prognose tyder på, at risikoen for stormende kuling med vindstød af orkanstyrke er størst ved kystnære områder i Nordvestjylland og Nordsjælland samt på Bornholm.
Usikkerhed
Der er dog store usikkerheder i vores prognoser, for kørslerne ændrer sig fra gang til gang. Nogle af kørslerne lover hård kuling med vindstød af stormstyrke, mens andre har stedvis op til stormende kuling med vindstød af stærk storm- eller orkanstyrke.
Én ting er dog sikkert: Det bliver en rigtig blæsevejrsdag – uanset om du befinder dig midt i landet eller ved en vest- eller nordvestvendt kyst.
Borgere og beredskab skal varsles
Fra september til og med november kan man opleve stort set alle nuancer af vores forunderlige vejr, lige fra tropisk sommer i september til regulær vinter i november, og så er der oktober, som ofte byder på den første nattefrost.
Meteorologerne får dermed nok at se til, nu da vejret begynder at gøre mere væsen af sig.
Specielt ét vejrfænomen tiltrækker så småt opmærksomhed; storme.
Når efteråret sætter ind, får meteorologernes arbejde en helt ny og vigtig samfundsmæssig betydning. De næste mange måneder bliver der spejdet grundigt efter potentielle storme i de mange vejrprognoser, som udgør fundamentet i meteorologernes arbejde.
Formålet er at varsle befolkningen, vores samfund og beredskaberne i så god tid, at der kan tages de fornødne beslutninger og forholdsregler, før stormen rammer, og det går løs. En kraftig storm eller orkan kan nemlig true liv og lemmer, og er desuden en grim økonomisk belastning – bare se på ”Bodil”, der hærgede landet i 2013.
Efteråret sætter skub i jetstrømme
Med efterårets komme begynder der at ske markante ændringer i vores atmosfære.
De arktiske egne indhylles efterhånden i polarmørke og bister kulde, mens varmen fortsat holder stand langt mod syd i de tropiske egne.
Med andre ord opstår der henover efterårsmånederne et mere og mere markant temperaturspænd mellem Arktis og de tropiske egne. En temperaturforskel der ikke kun finder sted ved overfladen, men også op gennem atmosfæren, og her opstår kimen til de første storme.
I cirka 10 kilometers højde hersker de kraftige jetstrømme, som typisk bugter sig rundt om jorden fra vest mod øst. Jetstrømmene skyldes et samspil mellem jordens rotation omkring sin egen akse og temperaturforskelle i atmosfæren, og deres styrke er direkte proportionel med netop disse temperaturforskelle.
Således øges de kraftige vinde, som udgør jetstrømmen, når temperaturforskellen i atmosfæren øges, og deres bugtende bevægelse aftager til fordel for en hurtigere og mere lineær bevægelse mod øst. Jetstrømmen er blevet mere aktiv.
Når en storm fra tid til anden rammer Danmark, er det typisk i forbindelse med kraftige lavtryk, som når landet vestfra. Disse lavtryk omtales også som ’dynamiske lavtryk’, fordi deres dannelse og udvikling i høj grad er styret af dynamiske processer højt oppe i atmosfæren – hvor netop jetstrømmen spiller en meget vigtig rolle.
Jetstrømmens bevægelse og de vinde, der hersker her, sætter gang i en transport af luft op og ned gennem vores atmosfæren, og dér, hvor luften stiger op, dannes lavtryk ved jordens overflade.
Jo mere aktiv jetstrømmen er, des større bliver sandsynligheden for, at lavtryk ved overfladen udvikler sig til dybe og voldsomme vejrsystemer. Somme tider så voldsomme, at en egentlig storm er en realitet.
Næste gang meteorologerne varsler storm, så send en tanke til den kraftige jetstrøm højt oppe i atmosfæren, for det er ved hjælp af denne, at stormen vil rase og senere igen dø ud.
Lars Henriksen, Mette B Wagner og Mette Tilgaard Zhang, meteorologer
DMI Kommunikation
22. september 2021
