Torsdagens blæst lægger op til stormsæsonen

På trods af middelvindhastigheder på op til 24,1 m/s på Røsnæs i Kalundborg Kommune og vindstød tæt på orkanstyrke – 29,9 m/s ved Hirtshals i Hjørring kommune – kan torsdagens blæsevejr ikke klassificeres som et klasse 1 blæsevejr på DMI’s stormliste.

Kriteriet er nemlig, at mindst 10 procent af Danmarks kystområder skal være ramt af 10 minutters middelvindhastigheder på mellem 21 -24,5 m/s, og det skete ikke. Det var kun mindre område langs den jyske vestkyst og det vestligste af Vestsjælland, hvor det var tilfældet.

Sidst Danmark blev ramt af et klasse 1 blæsevejr var 12. marts 2020, hvor det ganske blæsende lavtryk Laura passerede landet. 

Stormsæsonen regnes fra oktober til marts, vinterhalvåret, også selvom sommerhalvåret også kan byde op til dans i bølgerne. Dog langtfra så ofte, for der bliver ikke hældt ’benzin’ på stormenes motor lige så hyppigt i sommerhalvåret.

Definitionen på en storm
Storme i Danmark er siden 1891 blevet opdelt i fire klasser afhængigt af deres styrke.

Klasse 1 er ikke ’rigtige’ storme, men betegnes som stormlignende, da de beregnes for middelvindhastigheder fra 21 -24,5 m/s, hvilket svarer til vindstyrken 9 på Beaufortskalaen (stormende kuling).

Klasse 2 beregnes for middelvindhastigheder fra 24,5 -26,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).

Klasse 3 beregnes for middelvindhastigheder fra 26,6 -28,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).

Klasse 4 beregnes for middelvindhastigheder lig med eller over 28,5 m/s, svarende til vindstyrke 11 (stærk storm). Her hører orkan også med (vindstyrke 12)

Læs mere om admiral Beauforts vindstyrkeskala her.

Krig mellem luftmasser
Kort fortalt opstår storm på vores breddegrader, fordi atmosfæren domineres af store temperaturforskelle, typisk kold luft fra nord og varm luft fra syd.

Den varme luft tvinges til vejrs og erstatter den koldere luft der. Fordi varm luft vejer mindre, falder trykket. Fronter dannes, hvor de kolde og varme luftmasser støder sammen. En forstyrrelse (hvirvel) på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring lavtryksområdet.

Jo større temperaturforskellen mellem den kolde og den varme luft er, des kraftigere vil lavtrykket kunne blive – med stærke vinde, som hurtigt kan blive skæbnesvangre.

Da temperaturforskel er en del af lavtrykkets ’benzin’, ser vi flere stærke lavtryk om vinteren. Lavtrykkenes udstrækning er gerne flere millioner kvadratkilometer.

Den danske stormliste
På den danske stormliste, der vedligeholdes af DMI, er der siden 1891 registreret 192 storme og orkaner over Danmark – cirka 15 for hvert årti.

Stormlisten finder du her.

Stormene er altså opdelt i kategorierne 1 til 4, hvor 4 er på den allerøverste hylde.

Der optræder 30 klasse 3 og klasse 4 storme siden 1891 på den danske stormliste (17 klasse 3 og 13 klasse 4).

Danmark har 13 gange været hærget af kategori 4-orkaner og storme i de 130 år, DMI har registreret dem.

Den seneste kategori 4-storm på listen er Bodil, der hærgede 5.-6. december 2013. Historien om ’Bodil og det beskidte dusin’ er en længere sag, som du kan læse her.

Du finder en samlet oversigt over danske storme i faktaboksen herunder.

Allan og Bodil var de første med navne
Den første storm med et officielt dansk navn er Allan i 2013. Tidligere blev stormene omtales som f.eks. ’Ulvsund-stormen’ eller ’julestormen’, men at vi siden Allan er begyndt at navngive vores storme er der en forklaring på.

Flere af vores nabolande navngiver individuelt stormlavtrykkene, som kommer til at hedde noget forskelligt i de lande, de hærger. Det betyder, at der kan opstå uklar kommunikation om vejrfænomener, som potentielt kan være farlige.

Et eksempel på misforståelserne er 28. oktober 2013, hvor hele tre storme tilsyneladende satte kurs mod Danmark: St. Jude, Christian og Simone. I virkeligheden var det én og samme storm, blot individuelt navngivet af England, Tyskland og Sverige. Alle tre navne figurerede i danske medier med nogen forvirring til følge.

Efterfølgende besluttede daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard at DMI fremover skal navngive danske storme. I samme ombæring døbte han posthumt stormen 28. oktober Allan.

Med Allan på plads var det næste navn på listen et pigenavn. Det fik DMI’s medarbejdere lov til at stemme om på baggrund af fem forslag. Bodil vandt, for navnet var dansk og tilstrækkelig brugt til at personer med navnet skulle føle sig særligt udskammet – f.eks. hed færre end 400 Beate, mens flere end 13.000 hed Bodil.

Efterfølgende har DMI opstillet nogle kriterier for stormnavne, der er med til at bestemme, hvilke navne som kommer i spil. Navnet skal være: Kort, så det fungerer i mediernes overskrifter, nemt at udtale og nemt at stave.

Navnet skal desuden fungere godt som #hashtag på de sociale medier. ’Lykke’ ville f.eks. ikke være et særligt smart valg, fordi det også betyder noget andet.

Og som i eksemplet med Bodil og Beate, så må det heller ikke være for sjældent eller specielt.

DMI har endnu ikke har fået én eneste klage fra en navnesøster eller -bror til en storm. Måske synes danskerne snarere, at stormnavnene giver kraft. I 2015 fik flere babyer navnet ’Bodil’ end på noget tidspunkt de seneste 20 år.

Kaos uden navne
Efter stormen Bodil i december 2013 evaluerede DMI navngivningen.

Ud fra kriteriet om, at DMI gerne entydigt ville udpege det lavtryk, vi talte om, så var ’Bodil’ er succes. Ingen var i tvivl om, hvad medierne eller meteorologerne mente, når Bodil blev bragt på banen.

I januar 2015 stod navngivningen så sin endelige prøve, da stormene Dagmar og Egon ramte landet med blot halvandet døgns mellemrum.

For første gang nogensinde overlappede varslede for to danske storme. Det ville formentlig have været et kommunikativt kaos uden navne, så i den situation var DMI lykkelige for navngivningen.

Nordisk koordinering
Hvis en kommende storm blæser videre fra Danmark videre til Sverige, som både Allan og Bodil gjorde, så bruger de svenske meteorologiske myndigheder samme navn som i Danmark.
Hvis svenskerne eller nordmændene omvendt varsler og navngiver først, så følger DMI deres navngivning.
Det gjorde sig gældende med ’Alexander’ i december 2014, ’Ole’ i februar 2015 og sidst ’Urd’ i december 2016.
Efter de meget store storme Allan og Bodil er Carl (marts 2014), ’no name’ (januar 2015), Dagmar (januar 2015), Egon (januar 2015), Freja og Gorm (november 2015), Helga (december 2015), Urd (december 2016), ’no name’ (januar 2017) “no name’ (september 2017), ’Ingolf’ (oktober 2017), ’Johanne’ (august 2018), ’Knud’ (september 2018), ’Alfrida’ (januar 2019) og ’no name’ (december 2019), 3 x ’no name’ (februar 2019) og ’Laura’ (marts 2020) kommet på stormlisten.

Kommende storme
Kommende storme er allerede døbt et stykke ud i fremtiden, men meldes først ud, når kriteriet for navngivning er overskredet – indtil videre er det ’varsel om storm for dansk landområde’.
Hemmelighedskræmmeriet skyldes, at navnet – hvis det var offentligt kendt – kunne klistres på lavtryk, der alligevel ikke endte som storme i Danmark. Det ville helt bestemt give forvirring.

Vi nærmer os nu oktober 2021, og det er efterhånden et lang tid siden en storm sidst ruskede i Danmark.
Faktisk er der ikke landet et blæsevejr på den danske stormliste siden Laura 12. marts 2020. Det er 561 antal dage siden.