Varme og kulde i Danmark - hvornår er temperaturen ’ekstrem’?
Hvor ofte oplever vi 36 °C i august? Hvor mange år går der i gennemsnit mellem minus 21,5 °C i marts? Og hvornår fortjener en temperatur egentlig stemplet ’ekstrem’ i Danmark? Svaret får vi nu fra Nationalt Center for Klimaforskning.
For det meste er det danske vejr bare helt normalt, men ind imellem viser det tænder med hedebølge eller bidende kuldegrader.
Men hvor ofte oplever vi ekstreme temperaturer herhjemme? For at kunne svare på det spørgsmål allierede klimatologerne Rasmus Stoltze Hansen og Mikael Scharling sig med klimaforsker Peter Thejll.
I projektet KlimaNu under Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, ved DMI har de tre forskere undersøgt ekstreme temperaturer ved 60 danske vejrstationer for perioden fra 2001 til 2020.
Danmark får tal på ekstremerne
”Vi har anvendt en speciel form for statistisk analyse til at undersøge forekomsten af ekstreme temperaturer i Danmark. Metoden gør det bl.a. mulig at sætte tal på, hvor tit vi oplever en given temperatur med vores nuværende klima. Dvs. om en temperatur er meget usædvanlig, eller om den falder inden for det såkaldt normale”, siger Rasmus Stoltze Hansen.
Et af produkterne fra NCKF-analysen er et digitalt værktøj, der viser de temperaturer, vi kun oplever én gang over en given tidshorisont, dvs. fx over to år eller 20 år.
Fx oplever vi hvert andet år i gennemsnit en temperatur i marts på -13,6 °C. Forskerne kalder det for en toårs-hændelse.
Tilsvarende er det en 20-års-hændelse, at temperaturen i marts falder helt ned til -21,5 °C.
Det aspekt af det nye datasæt kan du udforske i grafen herunder.
"Nu har vi jo ikke en fast definition for, hvornår noget er ekstremt, men jeg vil mene, at temperaturer, vi kun oplever hvert 20. år, har fortjent den betegnelse", siger Rasmus Stoltze Hansen.
Data udpeger faldefærdige rekorder
Foreløbig har forskerne altså analyseret data fra 2001 og frem, og det har allerede ført til overraskende indsigter.
Når de kigger på maksimumtemperaturen i januar, så siger deres beregninger, at det er en 40-års hændelse, at temperaturen når op på 13,5 °C. Men 13,5 °C er en hel grad varmere end det højeste, der overhovedet er registreret i måneden, siden DMI begyndte at måle i 1874.
”Det fortæller med stor sandsynlighed en historie om, at klimaet er varmere i den analyserede periode fra 2001 til 2020 end tidligere. Samtidig peger det på varmerekorden for januar som en af dem, der formentlig falder inden for en overskuelig fremtid”, siger Rasmus Stoltze Hansen.
Det er over 30 år siden, at Danmark fik sin seneste kulderekord. Til gengæld har Danmark siden 1987 fået flere end 20 forskellige former for varmerekorder.
De nye data er kun første fase af en større analyse, der allerede er i gang. Her udvider Rasmus Stoltze Hansen datamaterialet til 30 år for at få et mere robust grundlag og tilføjer andre vejrparametre som nedbør, vind og solskin.
Læs hele rapporten.
9. marts 2021 - DMI
