Barentshavets overflade er blevet 10 °C varmere siden 1982

Forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning afslører med hjælp fra satellitter for første gang nogensinde et samlet billede af ændringer i overfladetemperaturen af hav og havis nord for 58. breddegrad. Det sker i et sammenhængende forløb detaljeret på regionerne over 40 år.

Den kombinerede temperatur for hav- og havisens overflade i Arktis er steget med omkring 4,5 °C i perioden 1982-2021 – voldsomst i det nordøstlige Barentshav øst for Svalbard, hvor overfladen er blevet 10 °C varmere.

Det viser det første klimadatasæt ’A combined sea and sea-ice surface temperature climate dataset of the Arctic, 1982–2021’ for området nord for Polarcirklen, der uden huller dækker overfladetemperaturerne for såvel hav, havis og randzonen mellem de to over 40 år, fra 1. januar 1982 til 31. maj 2021. Klimadatasættet fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, ved DMI er baseret på observationer fra satellitter.

Set med videnskabelige briller er det store nybrud, at der nu findes iskolde data for en samlet periode på 40 år, som ofte er genstand for diskussioner såvel blandt forskerne som politisk.

- Det er en videnskabelig triumf, at vi nu kan supplere de undersøgelser, der sporadisk dækker nogle af områderne i Arktis, med fakta for hele den nordlige kalot. Nu kan vores kolleger i hele verden kaste sig ned i denne syndflod af data for at blive klogere på samspillet mellem is og hav og de forandringer, der allerede er indtruffet, siger Pia Nielsen-Englyst, der har arbejdet på projektet som er forankret med et ben i både DMI og DTU.

Syvmileskridt
Forskningen i Arktis er begrænset af områdets utilgængelighed. Området er en barsk affære for såvel søfarende som folk på vej over isen med hundeslæder med udstyr. Og netop måleinstrumenter findes kun sparsomt i det uvejsomme terræn – det skal både fragtes sikkert ud, monteres og tilses.

Arktis’ begrænsede muligheder for observationer på stedet øger behovet for satellitobservationer til at estimere overfladetemperaturer. Nødvendigheden af at følge klimaet i Arktis skyldes det faktum, at de globale temperaturændringer er mest udtalte der, og at disse får havet til at stige i andre dele af verden samt i sig selv skubber på klimaforandringer.

Til gengæld har forskningen fået syvmilestøvler på med brug af observationer fra infrarøde sensorer på satellitter i verdensrummet.

For i 2019  vurderede FN’s Klimapanel i ’Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate’ (SROCC), at temperaturstigningen i Arktis var dobbelt så stor som den gennemsnitlige globale temperaturstigning. Men de to grader er senere blevet overgået. Det blev senest dokumenteret i studiet ’The Arctic has warmed nearly four times faster than the globe since 1979’ fra august 2022, som anvendte såvel målinger fra de sparsomme instrumenter, som klimamodeller til at bestemme en opvarmning på ca. 3 °C i Arktis fra 1979 til 2021.

Med det nye studie, NCKF har udgivet, viser det sig, at der er endnu højere temperaturstigninger. At temperaturen af havet og havisens overflade er blevet 4,5 °C varmere siden 1982. Den store mængde information fra satellitterne åbner desuden for en ny indsigt store regionale forskelle.

- NCKF-studiet viser ikke bare 40 års temperaturer for Nordkalottens hav- og havisens overflade, men kan som et kalejdoskop vise de enkelte regioner, f.eks. kan vi isolere Barentshavet og konstatere, at temperaturen her er steget 10 °C, siger Jacob Høyer, enhedsleder i DMI-gruppen Satellitter og Arktis.

’A combined sea and sea-ice surface temperature climate dataset of the Arctic, 1982–2021 er publiceret på Science Direct: https://doi.org/10.1016/j.rse.2022.113331