”Isspyd, issøjle eller istapper. De opstår af og til, når vi går fra tø til frost. De er ikke hverdagskost, men omvendt er de heller ikke så sjældne, som man skulle tro. Forklaringen er i øvrigt helt naturlig, og skal findes i fysikkens love,” forklarer vejrdetektiven og seniorklimatolog John Cappelen.
 

Når vand afkøles udvider det sig. Og det er kimen til disse issøjler.

”Vi skal have de rigtige betingelser opfyldt for, at disse isspyd kan dannes. Vi skal selvfølgelig have frostvejr, så vandet nedkøles, fryser og udvider sig. Derudover skal der være en uens afkøling i fuglebadet, trillebøren med vand i, eller hvor issøjlen skal vokse fra. En uens tilfrysning vil nemlig få den endnu flydende vand til at blive presset ud – eller op, dér hvor der endnu er hul.” uddyber John Cappelen uden ret megen betænkningstid.

Typisk vil vandet fryse først fra siderne ved overfladen, og derefter fra fuglebadets øvrige sider. Under de rette forhold vil vandet langsomt blive presset nedefra og ud af det svageste sted på overfladen, og dermed dannes en søjle af is. Tilfrysningen skal gerne gå lidt hurtigt, og derfor er det ofte mindre beholdere, som fuglebad og lignende, issøjler ses i. 

Issøjlen stopper med at vokse, når der ikke er mere vand fra neden, eller når hullet til issøjlen er frosset til, og formen kan variere fra gang til gang alt afhængig af, hvordan fuglebadet ser ud, og hvordan vind og vejr arter sig selvfølgelig.

Andre eksempler på issøjler og flere andre interessante vejrhistorier kan findes her i Dansk Meteorologisk Selskabs medlemsblad ”Vejret”, hvor nr. 154 og 155 har uddybende artikler om issøjler.

Af Herdis Preil Damberg
7. januar 2022.