Foråret er hængt til tørre
Foråret er den tørreste årstid i Danmark, men i år har det været væsentligt mere tørt, og det mærkes både hos haveejere og landmænd. Marts endte som den tørreste marts nogensinde, mens april været en anelse mere tør end normalt. Underskuddet af nedbør, og det faktum, at vi ikke har fået regn af betydning i de sidste 20 dage, slår nu ud på DMI’s tørkeindeks, som nogle steder er krøbet op på 10: høj risiko for tørke.
To knastørre måneder. Marts var rekordtør, og april har ligget noget tættere på det normale, men havde stadig et mindre underskud af nedbør, og har dermed langtfra været nok til at reparere på marts regnskabet.
I løbet af en gennemsnitlig april falder der kun 38,5 mm nedbør, og det gør april til årets tørreste måned. DMI’s klimatolog Mikael Scharling, som holder hånd i hanke med de målinger, DMI foretager ude i landet, sætter flere tal og ord på det udsagn:
- I april i år faldt der på landsplan 35,4 mm nedbør. Det er tæt på normalen for april, men langtfra nok til at modregne de sølle 4,2 mm, der faldt i marts. Foråret er den tørreste årstid i Danmark, men lige nu har marts og april samlet budt på usædvanligt lidt nedbør, og tørken er derfor langt mere udbredt, end vi normalt ser på denne tid af året.
Søren Kolind Hvid, landskonsulent i afdeling for Planter & Miljø i SEGES Innovation, fortæller, at det tørre vejr godt kan mærkes:
- For årstiden er det usædvanligt tørt i markerne over hele landet. Siden 10.-11. april er der stort set ikke kommet nedbør. Det er på nuværende tidspunkt først og fremmest en udfordring på de sandede jorde, der især findes i Vestdanmark. Det er knap en femtedel af det dyrkede areal i Danmark, der kan vandes. Og vandingsmaskinerne er i fuld gang. Det er de overvintrende afgrøder som vinterraps, græs og vintersæd, der først har fået behov for markvanding. Nogle marker, især marker med vinterraps, er allerede blevet vandet to gange. Det er usædvanligt tidligt at vande så meget. Det er for tidligt at sige, hvilken betydning det får. Det afhænger af, hvor længe tørken fortsætter.
Landkonsulentens ord bakkes op af Mikael Scharling, som påpeger, at DMI’s tørkeindeks mange steder har sneget sig helt op i den orangerøde ende af skalaen, som går fra 0 til 10, hvor 9 og 10 er ’høj risiko for tørke’.
– Vi har det, vi kalder et tørkedøgn, når tørkeindekset på landsplan er mindst 9 eller mere. Det nåede vi op på i fredags. I dag ender tørkeindekset omkring på 9,5, fortæller Mikael Scharling og tilføjer:
- Det er virkeligt tørt for årstiden, og det næsttørreste vi har oplevet i den periode, vi har beregnet tørkeindeks siden 2005.
Bliver to tørre måneder mon til tre?
Det store spørgsmål er, om der er regn i sigte de kommende dage, eller om tørkeindekset fortsætter med at stige?
Det spørgsmål kan vagthavende meteorolog Lars Henriksen hjælpe med at svare på. Dog kan han ikke vride ret mange millimeter ud af prognoserne de kommende døgn:
- Vi skal helt frem til natten til lørdag, hvor der er udsigt til, at en koldfront passerer landet fra vest, men som det ser ud lige nu, er der ikke meget vand i den, og nogle steder i landet holder det måske helt tørt. ’Heldige’ kan måske få op mod 3-5 mm, fortæller Lars Henriksen og tilføjer:
- Hvis vi ser 10 dage frem, kan vi formentlig få lidt mere nedbør, men overordnet ser det tørt ud.
Mikael Scharling vil derfor fortsat holde godt øje med tørkeindekset, og uden at være ekspert på området har han et par råd med på vejen til husejerne:
- Fraværet af nedbør vil formentlig fastholde et højt tørkeindeks i de kommende uger, og områder med indeksværdier på 10 vil højst sandsynligt blive endnu mere udbredt. Der er derfor al mulig grund til at være forsigtig med havegrille og ukrudtsbrænder på terrassen, og nye planter kommer til at kræve lidt ekstra vand fra hanen.
**Opgjort 3. maj
Tørkeindekset bygger på en vandbalancemodel, der hver dag estimerer mængden af vand i det øverste jordlag, også kaldet jordvandmagasinet.
Størrelsen af magasinet afhænger af jordtypen og planternes roddybde og kan derfor variere meget inden for selv et mindre område.
Ved beregning af DMI's tørkeindeks er jordvandmagasinet sat til 100 mm som et middeltal for hele Danmark, hvilket er den magasinstørrelse almindeligt græs typisk har til rådighed.
Den aktuelle vandmængde i magasinet ændres fra dag til dag i modellen som følge af tre processer:
- Tilgang af vand (nedbør)
- Fordampning fra jord og planter (aktuel fordampning)
- Nedsivning til de underliggende jordlag.
Nedbøren måles ved DMI's net af nedbørstationer, mens fordampningen beregnes ud fra empiriske formler på basis af observationer fra DMI's vejrstationer. Nedsivningen estimeres ud fra nedbør og fordampning. Modellen dækker hele Danmarks landoverflade.
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
3. maj 2022
