Havisens dagbog har fået vokseværk
Havisens udbredelse er vigtig. Den fungerer både som isolering, så havet ikke varmes endnu hurtigere op under den globale opvarmning, og samtidig gør havisens følsomhed over for højere temperaturer den til en tydelig markør for klimaets tilstand. Nu har DMI i samarbejde med norsk Meteorologisk Institutt udgivet nye og flere data for havisens udbredelse.
På www.ocean.dmi.dk kan man følge havisens udbredelse helt tilbage fra 1978, hvor det blev muligt at måle isens udbredelse med satellitter.
De over 40 års data udgør komplette tidsserier, der beskriver, hvor meget havis der har været gennem årene, måned for måned. Tidsserierne viser det aktuelle vejr i de enkelte år, men også tendensen over mange år.
Når man har gennemsnit over 30 år, afsløres vigtig viden om klodens klima.
Netop klimatologien er her blevet opdateret med bedre og nye data, så den rækker helt frem til 2022. Klimatologien kan findes under ’Klimatologisk Havisatlas’ under linket ovenfor.
Gorm Dybkjær er oceanograf ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og én af forskerne bag opdateringen:
- Den væsentligste ændring i tidsserierne er, at perioden er forlænget fra 2015 til juni 2022, og at kvaliteten af data er blevet bedre. Af hensyn til den globale forståelse er det meget vigtigt at opdatere havis-dataserien med den seneste periode, fordi den arktiske havis er en af verdens mest følsomme klimaindikatorer. Ændringer af den arktiske havis gennem de seneste ca. 40 år er i dag måske den mest synlige konsekvens af den globale opvarmning.
Den forbedrede datakvalitet skyldes dels bedre forståelse af de målinger, satellitterne henter, men også at teknologien har udviklet sig hastigt med årene.
De opdaterede målinger af havisudbredelsen indeholder adskillige klimavariabler, som f.eks. middel-iskoncentrationen og variation fra år til år.
Ligeledes er klima-indikatorerne, tal der viser ændringer over tid, også blevet opdateret. Et eksempel på en klima-indikator er antallet af dage med åbent vand. Her fremgår det nu tydeligt, at antallet af dage med åbent vand i den nordlige del af Barentshavet er steget med mere end 30 dage for hvert 10. år – altså cirka 120 dage mere med åbent vand nu end for 40 år siden. Det er skidt for havisens robusthed, men godt nyt for skibstrafikken i området.
Havisens udbredelse er afgørende fordi…
Havisen har en enorm betydning for klimaet – både i Arktis og globalt set. Det skyldes, at havisens hvide overflade reflekterer en stor del af solens stråler, så varmen ikke optages i havet. Det kaldes albedo-feedback. Albedo-feedback er en afgørende faktor inden for klimaforandringer, da yderligere afsmeltning af havis vil medføre, at mere varme optages i havet, og temperaturen øges yderligere.
Af samme grund er antallet af dage om året med åbent vand over store arealer en parameter, som DMI’s klimaforskere og oceanografer holder nøje øje med.
-Der er en tydelig tendens til, at antallet af dage med åbent vand omkring Arktis øges markant. Det gør, at vi får startet en ond cirkel. Det varmere havvand gør nemlig, at opfrysningen af havis starter senere, isen bliver tyndere, og den bryder lettere op i forbindelse med storme, og når varmen kommer til foråret. Mere åbent havvand medfører altså højere temperaturer både i havet og i omgivelserne. Derfor er havisen en meget væsentlig faktor, når det kommer til klimaforandringer.
Antallet af åbent-vand dage og meget andet kan ses på ocean.dmi.dk siden
Klimatologi: Gennemsnitsmålinger over 30 år sorterer store og små udsving fra og siger noget om, hvor stor havisens udbredelse er i et givent klima
19. december 2022.
Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
