Marts 2022: Klar sol og knastør
Marts har budt på to markante vejrrekorder. Godt en uge før marts blev til april, tikkede marts måneds første rekord ind, da solen ufortrødent skinnede forbi den gamle rekord på 200 timer. Den næste rekord, den tørreste marts nogensinde målt, kunne først kåres i de sidste dage af marts, da udsigten til byger kunne vælte førstepladsen af pinden. Årsagen til de to rekorder skal findes i en såkaldt højtryksblokering.
Mens februars regn, sne og slud summerede op til en andenplads på listen med vådeste februar-måneder, tog marts revanche og hentede hele to rekorder hjem. Én for solskin og én for manglende nedbør.
Årsagen skal findes i de højtryk, som i størstedelen af marts lå hen over eller tæt ved Danmark og holdt regn og skyer fra døren.
Solbrillevejr
-Sol fra en stort set skyfri himmel og 10-16 grader. Tågeskyerne omkring Nordjylland driller lidt ved kysten, og i nat kan der igen komme tåge flere steder i landet.
Sådan lød vagthavendes tweet onsdag morgen den 23. marts på DMI’s Twitter-konto. Og sådan lød langt de fleste af meteorologernes tweet i marts. Solen har nemlig skinnet på fuldt blus – næsten da. Lidt morgentåge, som ofte dannes på de kølige forårsnætter, har af og til drillet lidt frem til middag.
Solen skinnede hele 238,6 timer i marts 2022. Det er 38,6 timer mere end den forrige rekord på 200 timer. Fordelt ud på hver dag giver det 7,7 timers sol dagligt.
DMI’s klimatolog Mikael Scharling er dog ikke voldsomt overrasket over rekorden:
- En ny rekord er af natur usædvanlig, men det er ikke helt uventet, at den kommer nu. Seks af pladserne i top-10 over de solrigeste marts måneder er nemlig yngre end 20 år og har ligget mellem ca. 180-190 timer. Det siger noget om, at foråret de sidste mange år ofte har været præget af stabilt højtryksvejr, fortæller Mikael Scharling og supplerer:
- For at slå en solskins- eller en nedbørrekord for en måned, skal man også være heldig. Havde perioden med stabilt højtryk f.eks. ligget fra midt i februar til midt i marts, havde vi jo ikke fået en rekord.
Normalt skinner solen 131 timer i marts (foreløbig klimanormal for 1991-2020).
Det skal nævnes, at DMI i år 2002 skiftede til en ny fuldautomatisk solskinsmåler, et pyranometer. Det måler på en anden måde end det gamle manuelle instrument, og målingerne er derfor ikke helt sammenlignelige.
Nedbør – eller mangel på samme
Sol og højtryksvejr hænger fint sammen med, at marts også blev tør, og med kun én frontpassage midt på måneden og lidt småbyger hen mod månedsskiftet var det ingen sag for marts 2022 at kravle under den tidligere bundrekord på 7,0 mm fra hhv. 1918 og 1969. Marts 2022 bød på sølle 4,2 mm på landsplan.
Normalt falder der 46,4 mm nedbør i marts måned (klimanormalen 1991-2020).
Højtryksblokering og et kig ind i fremtiden
Årsagen til det solrige og tørre vejr skal som nævnt findes i en højtryksblokering, hvor vejrsituationen er mere eller mindre fastlåst over det samme sted over længere tid. Og middeltrykket over Danmark var bestemt også højt i marts. Mikael Scharling kvalitetskontrollerer DMI’s målinger og sætter dem i system. Han er vant til at kigge tilbage i vejrarkiverne, og ifølge ham var marts måneds middellufttryk langt over det normale.
-Vi har ikke en officiel rekordliste for middellufttryk, men jeg er ret sikker på, at hvis vi havde det, så havde vi også fået en ny rekord her. Trykket for marts nåede i gennemsnit op over 1027 hPa, hvilket er usædvanligt højt. Jeg kan ikke mindes at have set noget lignende. Det kan kun forekomme under en såkaldt højtryksblokering, hvor højtrykket mere eller mindre bider sig fast i et område og ikke flytter ret meget på sig.
Får vi flere af den slags blokeringer i fremtiden? Det kan to af DMI’s klimaforskere Martin Olesen og Martin Stendel ikke svare endegyldigt ja eller nej til, men uddyber at svaret gemmer sig i atmosfærens motorvej, jetstrømmen:
-Normalt vil den kraftige jetstrøm skubbe vejrsystemerne videre østpå, så f.eks. et højtryk jævnligt afløser et lavtryk og omvendt. Jetstrømmens styrke afhænger bl.a. af temperaturforskellen mellem troperne og Arktis, og det betyder, at når Arktis opvarmes mere end dobbelt så meget som troperne, vil jetstrømmen svækkes. Det forringer jetstrømmens evne til at skubbe på de blokerende høj- og lavtryk og forbedrer dermed muligheden for blokeringer. Om de mekanismer sammen med den globale opvarmning er stærke nok til at give flere blokeringer nu og i fremtiden, er endnu uvist og undersøges stadig, fortæller Martin Olesen.
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
1. april 2022.
Opdatering den 7. april 2022: Nedbørsummen for marts 2022 er rettet fra 4,3 mm til 4,2 mm grundet efterfølgende kvalitetskontrol af nedbørmålinger.
