’Nationalt Risikobillede 2022’ i et DMI-perspektiv
Det er over de sidste par år blevet tydeligt for enhver, hvor sårbart samfundet er, når eksempelvis en smitsom sygdom spredes. Inden for krisestyring er det velkendt, at jo bedre samfund og beredskaber kender til, hvilke faktorer der kan true vores samfund, des bedre kan vi forberede os. Derfor har Beredskabsstyrelsen netop opdateret rapporten ’Nationalt Risikobillede 2022’, og her optræder vejr og klima flere steder.
’Nationalt Risikobillede 2022’ (NRB) har denne gang optalt 14 hændelsestyper, som kan true samfundet, og som Beredskabsstyrelsen vurderer, at vi bør forholde os til. Udover at listen sammenfatter, hvilke trusler, der kan ramme Danmark, skal den også skabe synlighed, så vi bedre kan forberede os.
De to hændelsestyper, som vurderes at kunne få de alvorligste konsekvenser for Danmark, er højvirulente sygdomme og cyberangreb. Derefter følger forskellige hændelser – herunder fire trusler fra DMI’s ansvarsområde som vejrmyndighed og klimavidenskabelig rådgiver.
De fire hændelser er:
- Storme og orkaner
- Ekstremregn
- Oversvømmelser fra havet
- Hedebølger og tørke
For at bistå samfund, beredskab og politi er DMI’s vejrtjeneste bemandet 24/7. Det betyder, at meteorologerne konstant har et vågent øje på, om der skal varsles for storm, stormflod, skybrud, hedebølge eller andre voldsomme vejrfænomener.
Hydrologisk varsling – en ny opgave
Ekstremnedbør har mange ansigter. I sommerhalvåret kender vi skybruddet, der på kort tid kan sende kaskader af vand ned over et afgrænset område. Det kan give vand i kælderen og skabe problemer i trafikken pga. aquaplaning, dårlig sigt og lignende.
Men ekstremnedbør kan også være den form for nedbør, vi har oplevet i februar, hvor åer og søer løber over. Det er mest et vinterfænomen, hvor fordampningen er minimal, og hvor det over lang tid har regnet både i store og små mængder. Over tid bliver jorden overmættet, og resultat er igen: våde kældre, marker der står i vand og oversvømmelser særligt ved oplandet til åer og søer.
Går det rigtig galt, undermineres jorden eller vejnettet med alvorlige følger. Heldigvis ikke hverdagskost i Danmark, men en reel trussel, som skal tages yderst alvorligt.
At varsle mod den sidnævnte form for oversvømmelser, hvor jordforhold og kloaknet også tages med i betragtning, er netop blevet DMI’s seneste myndighedsopgave, og i løbet af i år arbejder både forskere og meteorologer på at blive endnu skarpere inden for den hydrologiske varsling.
Der er øget fokus på for meget nedbør, men ifølge DMI’s beredskabschef Knud-Jacob Simonsen er det også vigtigt at holde fokus på, hvad der sker, når regnen udebliver.
- Vi ser hver dag i nyhederne, at oversvømmelser og tørke forekommer rundt omkring i verden, og klimaforskningen på DMI viser også, at oversvømmelser og tørke i fremtiden vil optræde oftere i Danmark. Derfor er vi på DMI helt enige med Beredskabsstyrelsen i, at risikoen for tørke hører hjemme på listen over hændelser i ’NRB 2022’, fordi tørke kan skabe store problemer i form af ødelagte afgrøder, naturbrande og lignende.
Klimaforskning – et fremsynet beredskab
DMI forsker i klima, og hvilken indflydelse globale klimaændringer vil få på vores land og kyster. Data udstilles i DMI’s Klimaatlas, og der kan vi se, hvor alvorlige konsekvenserne kan blive for Danmark, hvad angår nedbør, tørke, temperatur, havniveau og meget andet – afhængigt af hvor mange drivhusgasser, der udledes. Med DMI’s Klimaatlas kan landets kommuner planlægge klimatilpasningsindsatser, så de hverken under- eller overdimensioneres.
DMI understøtter altså Danmarks beredskab både her og nu, men også i planlægningen på lang sigt, så vi bedst muligt kan sikre os mod naturens rasen.
Hvis du er nysgerrig på hele rapportens indhold, kan du hente den her.
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
2. marts 2022.
