Solopvarmningen satte gang i gaden

I weekenden fangede en satellit i 700 km’s højde et fascinerende skymønster over Danmark og den sydlige del af Sverige. Fænomenet kaldes skygader.

I lørdags blæste en let til frisk vind fra sydvest op over Danmark, og i den sommerlune luft poppede skyer op på himlen, i takt med at solen opvarmede jordoverfladen.

Som dagen skred frem opstod nærmest parallelle linjer af skyer, adskilt af områder med få eller ingen skyer. I meteorologernes verden omtales dette karakteristiske skymønster som skygader.

Den nærmest permanente vekslen mellem skyer og blå himmel og det faktum, at skygaderne stort set ligger over samme områder henover dagen (så længe vindretningen er nogenlunde konstant) betyder, at vejret ved jordoverfladen kan opfattes vidt forskelligt.

Under skygaderne viser solen sig kun i kortere glimt, og byger kan sågar opstå fra tid til anden. Helt anderledes opfattes vejret uden for skygaderne, hvor solen dominerer og vidner om, at sommeren for alvor er kommet i gang.

Men hvordan opstår disse skygader? Svaret skal findes i luftens massefylde og det faktum, at varm luft vejer mindre end kold luft.

Solopvarmningen sætter gang i gaden
Når solen opvarmer jordoverfladen, overføres noget varme til luftlaget lige ovenover. Den varme luft begynder at stige til vejrs og afkøles igen gradvist op gennem atmosfæren. På et tidspunkt kondenserer vanddamp i luften, det sker ved det såkaldte dugpunkt, og en sky dannes.

Så længe den opstigende luft er varmere end omgivelserne, kan den stige op gennem atmosfæren, men på et tidspunkt er afkølingen blevet så stor, at luften igen falder mod jorden. Det er i disse områder, at de skyfri bånd opstår, med masser af sol til følge.

Samtidig med at skyerne dannes, foregår der også en vis fordampning på ’oversiden af skyerne, en proces der kræver energi og som resultat heraf afkøler luften. Det er det samme man oplever, når man stiger ud af badet og kortvarigt begynder at fryse, mens vandet fordamper fra huden. Den afkølede og tunge luft, vil også søge mod overfladen og bidrage til de skyfrie bånd. (se figur 2 nederst).  

Vejret kan også på en helt almindelig sommerdag være meget ulige fordelt, og det selv inde for en relativ kort afstand, skygader er et godt eksempel på dette.