Som hvirvler i bækken

Forleden kunne et særligt vejrfænomen observeres over Atlanterhavet. De såkaldte Von Karman hvirvler opstod da vinden strøg hen over den høje ø, Jan Mayen, næsten 500 km øst for Grønland.

En varm sommerdag er ved at gå på hæld ved den lille rislende bæk, insekterne sværmer, og fuglene synger lystigt i de sidste solstråler.

Du sidder på den gamle træbro, og under dig strømmer vandet ned ad bækken og danner krusninger og små hvirvler, når det fra tid til anden passerer de mange sten spredt overalt i bækken.

Månederne går, og den 22. oktober er du på vej mod USA. I en højde af 10 km nærmer du dig den Grønlandske østkyst. Du kigger ud ad vinduet og ser pludselig noget, som leder tankerne tilbage på den smukke sommeraften ved den lille bæk.  

Dernede, 10 km under dig, ser du det hele igen, de karakteristiske hvirvler bag bækkens sten. Men denne gang er der ikke tale om sten. Det er den arktiske ø Jan Mayen, der ligger godt 500 km øst for Grønland i den sydlige del af Grønlandshavet, og med sine over 2000 højdemeter, skaber hvirvler i det atmosfæriske lufthav og leder dine tanker tilbage til sommeraftenen ved den lille bæk (se satellitbillede længere nede).

Du er blevet vidne til et af atmosfærens forunderlige fænomener, og det faktum at luft i høj grad opfører sig som vand, eller omvendt.

Et lavtryk syd for Svalbard og et højtryk over den nordøstlige del af Grønland ”satte denne dag luften i bevægelse”, der fra nordvest strømmede ned mod Jan Mayen og her bevægede sig nord og syd om øen, nøjagtig som vandet der strømmede omkring stenene i bækken.

Hvirvlerne kunne iagttages flere hundrede kilometer bag Jan Mayen og tog sig fantastisk ud nede i atmosfærens egen ”bæk”.

Bølgerne kaldes Von Kármán hvirvler, opkaldt efter den ungarske fysiker Theodore Von Kármán, som først gang beskrev disse fænomener helt tilbage i 1912.

Således kan dagligdagens små oplevelser sommetider drage paralleller til fænomener der foregår på langt større skala i vores enorme og forunderlige lufthav her på jorden.

Meteorolog Lars Henriksen
27. oktober 2022​​

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle

DMI får endnu en arktisk opgave

17. december 2024. Fra og med Finansloven 2025 overtager Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI administration af klimastøtten...

Andet år i træk med ekstremt meget nedbør

17. december 2024. Trods et tørt efterår har 2024 kurs mod at blive det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023....

For 25 år siden blev Danmark ramt af den mest ødelæggende orkan nogensinde

3. december 2024. Orkanen 3. december 1999 kostede syv mennesker livet, mens omkring 800 blev kvæstet. Med vindstød på mere end 50 meter...

DMI blæst bagover af snemåler-interesse

29. november 2024. Flere end 850 har i skrivende stund vist interesse for opgaven med at blive snemåler, og DMI måtte efter få timer...

Havet truer – men hvor, hvor meget og hvornår?

13. november 2024. DMI opdaterer Klimaatlas med nyeste data for vandstand og stormflod. Nu vises fem mulige fremtider og et mere...

Ny radar på Samsø giver bedre varslinger

29. oktober 2024. Det nye radartårn på Samsø tager over for radaren i Virring ved Skanderborg. DMI’s fem radarer er placeret strategisk,...