Weekendvejr med vand til overflod
Kold luft fortrængte i løbet af weekenden den bastante sommervarme over Danmark, og det satte skub i udviklingen af særdeles kraftige byger. Mange skybrud og timelange episoder med øsregnvejr satte DMI’s nedbørmålere på overarbejde. Vi dykker ned i de våde sager her.
Når kold luft løber sammen med varm luft, går det ofte voldsomt for sig - især hvis temperaturkontrasten er stor. Det fik vi en smagsprøve på i denne weekend.
Allerede fredag opstod der kraftige byger - navnlig i Himmerlandsområdet og i det indre Jylland. DMI’s nedbørmålere fangede 9 skybrud, hvoraf et enkelt blev registreret på det nordlige Fyn. Det kraftigste blev målt mellem Viborg og Aars og nåede op på 28,4 mm, det er tæt på grænsen til dobbelt skybrud.
Sjaskvådt Sjælland
Om lørdagen var det Sjælland, der stod for skud med kraftige byger og bygeagtig regn.
- Lørdagsvejret var sjaskvådt mange steder på Sjælland, hele 22 skybrud blev fanget i vores nedbørmålere – særligt voldsomt gik det for sig nær Roskilde, hvor der med 31,2 mm nedbør på en halv time blev målt dobbelt skybrud, og hele 75,4 mm vand samlede sig i nedbørmåleren i løbet af lørdagsdøgnet. Det svarer til 75,4 liter vand per kvadratmeter, forklarer DMI’s klimatolog Mikael Scharling.
Søndag fik jyderne vand igen
Søndag var det endnu ikke slut. Heftig bygeagtig regn stod nærmest stille over Himmerlandsområdet, og senere drev bygerne også ned mod Trekantsområdet med skybrud i Vejle og i Fredericia.
- Søndag blev der i alt registreret skybrud på 9 lokaliteter i Jylland, hvoraf det kraftigste nåede op på 31,2 mm nedbør det samme som på Sjælland dagen før – og hermed var der dobbelt op på dobbelt skybrud, siger Mikael Scharling.
Fakta I Antal registrerede skybrud
Fredag den 26. august: 9 skybrud
Lørdag den 27. august: 22 skybrud
Søndag den 28. august: 9 skybrud
Fakta I Højeste mængde målt nedbør
Fredag den 26. august: 34,2 mm mellem Viborg og Aars
Lørdag den 27. august: 75,4 mm i Roskilde
Søndag den 28. august: 73,5 mm på Nordkysten af Djursland
Huller i osten
DMI’s målenetværk kan dog ikke fange alle vejrets nuancer. Det så vi eksempler på i denne weekend med beretninger om nedbørmålinger af langt større mængder nedbør nogle steder i landet.
Det er en klassisk udfordring, at byger smutter igennem det netværk af nedbørmålere, der står rundt omkring i Danmark, uden ’at blive målt’. Det problem er stort set umuligt at komme til livs, da et perfekt billede af, hvor meget nedbør der falder, ville kræve en målestation på stort set hver en kvadratmeter af den danske muld.
Men der findes alternative løsninger, nemlig radarmålinger.
- Styrken ved radarmålinger er, at vi kan få et bud på, hvor meget det har regnet inden for selv relativt små områder. Radarmålinger er dog også usikre, forklarer seniorforsker Flemming Vejen og fortsætter:
- Usikkerheden ligger i, at man justerer radarnedbøren ved hjælp af nedbørmålinger – og det er lidt som at sammenligne æbler med pærer. For mens radaren giver en slags middelnedbør for et areal, giver nedbørmåleren kun ’sandheden’ i et punkt, men med omhyggelige analyser og beregningsmetoder kan det dog godt lade sig gøre at forene de to målemetoder til et troværdigt billede af, hvor meget og hvor kraftigt det har regnet.
Sådanne analyser er dog meget tidskrævende, og derfor bliver de kun praktiseret i særlige tilfælde.
Fortsat tørt
På trods af weekendens voldsomme byger og regn, er der fortsat områder i Danmark, hvor jorden er i høj risiko for tørke.
- Det er fortsat knastørt omkring Skagen og Frederikshavn, store dele af Syd og Sønderjylland, Fyn, Bornholm og enkelte steder på Sjælland. Tørkeindekset ligger her mellem 9 og 10, og da det ser ud til, at vejret holder tørt, må man forvente, at tørken breder sig yderligere de kommende dage, afslutter Mikael Scharling.
Fakta I Sådan opstår byger i en koldfront
En koldfront er en zone mellem en varm og en kold luftmasse. Når den kolde luftmasse forsøger at presse den varmere luftmasse væk, kiler den sig ind under den lettere, varme luftmasse. Dermed løftes den varme luft til vejrs, og skyer dannes i grænsen mellem den varme og kolde luft. Ofte bliver det før eller siden til byger. Bygerne i en frontzone dannes side om side. Ofte på en helt sammenhængende række, så den nedbør, der kommer, bliver et sammenhængende regnvejr. Det sker også, at bygerne står mere spredt i frontzonen. Det giver bygeagtig regn.
Fakta I Hvad er en radarmåling?
En vejrradar virker ved at udsende elektromagnetiske pulser i atmosfæren og derefter måle, hvor stor en del af den udsendte energi, der reflekteres tilbage til radaren af nedbørpartikler. Refleksionens størrelse afhænger på en kompleks måde af antallet af dråber og dråbernes størrelse i et nedbørområde. Radarmålingerne kan dog ikke umiddelbart omsættes til nedbørintensitet, men det kan man komme nærmere ved at sammenligne med samtidige målinger fra helt almindelige nedbørmålere.
Alt, der står i vejen for radarpulsen såsom terræn, bygninger, fly, støv, fugle og insekter kan dog også give refleksion, ligesom der kan være andre fejlkilder, som har med de meteorologiske og atmosfærefysiske forhold at gøre. Så inden radardata slippes løs til nedbørberegning, skal data gennem en avanceret vridemaskine, hvor støj og fejl, der ikke har med nedbør at gøre, så vidt muligt bliver identificeret og sorteret fra.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
29. august 2022
