Forår på halvt blus
Foråret er kommet køligt, dunkelt og vådt fra start, men vi er kun halvvejs gennem forårsmånederne, så der kan ske meget med vejret i den anden halvdel af foråret.
En meteorologisk tommelfingerregel siger, at det først er forår, når temperaturen følger klokkeslettet i morgen- og formiddagstimerne. Det vil sige, at klokken 7 skal temperaturen være 7 °C, klokken 8 skal den være 8 °C og så fremdeles.
Vejret lever som regel først op til den vage tommelfingerregel på den anden side af forårsjævndøgn, hvor solen får mere magt.
For klimatologerne begynder foråret dog allerede, så snart kalenderbladet vendes fra februar til marts, og det er der en god forklaring på.
- Verdens meteorologiske institutter følger kalenderforåret for at kunne lave statistik og sammenligne med andre forår og andre årstider. Hvis vi i stedet fulgte en eller anden tommelfingerregel, ville foråret begynde på forskellige datoer gennem årene, eller have forskellig længde, og så ville vi ikke kunne lave statistik og f.eks. påvise, om foråret bliver varmere eller koldere, siger Mikael Scharling, der er klimatolog på DMI.
Store temperaturudsving
Når vi går ind i forårsmånederne sker der for alvor noget med temperaturen. For når solen får mere magt til at opvarme landjorden, følger der også store udsving i temperaturen med hen over et døgn. Det sker typisk på den anden side af forårsjævndøgn, hvor balancen mellem lyse og mørke timer tipper – og dagen bliver længere end natten.
- Begyndelsen af marts er oftest koldere end første halvdel af december, mens man i slutningen af maj ikke skal blive overrasket over at opleve en sommerlig varmebølge. Det er oftest her i april, at temperaturudsvingene for alvor tager fart. Det er ikke helt usædvanligt, at temperaturen i de kolde nattetimer falder til omkring frysepunktet for at stige til 15-20 grader i dagtimerne, forklarer Mikael Scharling.
Gennemsnitstemperaturen i foråret ligger ifølge klimanormalen for 1991-2020 på 7,3 °C, men den dækker altså over nogle relativt store temperaturudsving – både hen over døgnet, men også fra start til slut af årstiden.
Deler man foråret op i to lige store halvdele, vil første del have en middeltemperatur på ca. 4,6 °C, mens anden del kommer op på 10,0 °C.
I år ligger vi på 4,0 grader, altså 0,6 °C under normalt, hvilket kan tilskrives den kølige start på både marts og april.
Tørre tal på foråret
Foråret er kendetegnet ved at være den markant tørreste af de fire årstider. Faktisk indtager de tre forårsmåneder top-3 over årets tørreste måneder, især april er normalt en knastør måned.
- I år er foråret sprunget vådt ud med næsten 70 procent mere nedbør end normalt i marts. Første halvdel af april har generelt været tør, men tre dage i rap med pæne nedbørmængder har gjort, at månedssummen er nået op på knap 22 millimeter, hvilket er lidt over det normale. Til gengæld ser vejret mere tørt ud fra på søndag, så vi lander sandsynligvis omkring eller måske lidt under det normale, når måneden rinder ud, siger Mikael Scharling.
Ifølge klimanormalen for 1991-2020 er april årets tørreste måned med beskedne 38,5 millimeter nedbør – og der falder blot 132,2 millimeter nedbør i løbet af marts, april og maj. Til sammenligning falder der næsten 100 millimeter mere nedbør i efteråret.
Det tørreste forår, vi har oplevet, kom i 1974, hvor der blot faldt 46 millimeter. Ni år senere – i 1983 – satte vejret igen rekord for perioden marts til maj; denne gang blot i modsat retning. Her faldt hele 285 millimeter, eller ca. seks gange så meget som i 1974.
Sol i den lave ende
Et særligt kendetegn ved foråret er lyset, der kommer tilbage efter en mørk vinter. Antallet af timer, hvor solen er på himlen, stiger fra 1. marts til 31. maj fra under 11 timer til over 17 timer, og det afspejles tydeligt i statistikken.
For marts har ifølge klimanormalen for 1991-2020 131 timers solskin, mens maj har over 100 timer mere.
- I dette forår har solen indtil nu skinnet lidt under det normale, men med forventet højtryksvejr i sigte, skal vi nok få en god portion sollys i de kommende dage, afslutter Mikael Scharling.
Når foråret er tørt, så er det fordi luften på den nordlige halvkugle gennemsnitligt har den laveste relative fugtighed på denne årstid. Det gælder altså ikke kun i Danmark, men er et generelt træk på vore breddegrader. Samtidig har vi ofte besøg af tørre, kolde luftmasser i forårsperioden - ofte i form af påskeøsten, og dem kommer der sjældent nedbør fra.
Læs mere om påskeøsten her
Den relative fugtighed er luftfugtigheden angivet i procent i forhold til den maksimale fugtighed ved pågældende temperatur. Jo lavere den relative fugtighed er – des mindre sandsynligt er det, at der dannes nedbør.
Kold vinterluft har et lavt absolut indhold af vanddamp, men på grund af sin lave temperatur bliver den relative luftfugtighed høj. Den tørre forårsluft opstår, når den stadigt mere magtfulde sol varmer landjorden op, hvilket igen får lufttemperaturen til at stige. Når det sker, kan luften indeholde meget mere fugt, så den relative luftfugtighed falder.
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
14. april 2023
