Havis: Lav udbredelse i Arktis – ekstremt lav udbredelse i Antarktis

Havisen har netop nået sit årlige minimum på den nordlige halvkugle – sjette laveste udbredelse i 45 år. På den sydlige halvkugle er maksimumudbredelsen rekordlav – et ekstremt lavt udgangspunkt for sommersæsonen.

På den nordlige halvkugle i Arktis står vinteren for døren, mens dagene langsomt bliver længere på den sydlige halvkugle, i Antarktis.

Det er den tid på året, hvor havisen på den nordlige halvkugle når sit minimum, inden frosten sætter ind. På den sydlige halvkugle, er det derimod det årlige maksimum, der indfinder sig, før solens stråler igen begynder at tære på havisen.

Fælles for de to milepæle i nord og syd er, at havisens udbredelse er lav. Ekstremt lav.

Sjette laveste minimum i Arktis
I Arktis ender årets minimum som det sjette laveste, siden målingerne blev sat i gang i 1978. Minimum blev observeret 16. september og ender med en minimumudbredelse på 4,8 mio. km².

Sjettepladsen bekymrer havisforsker Gorm Dybkjær – men den overrasker ikke.

– Sjette laveste udbredelse i 45 år er i sig selv en kedelig placering. Men vi har næsten siden år 2000 hele tiden set, at havisens maksimum og minimum i Arktis indfinder sig på top ti over de laveste udbredelser. Så det er efterhånden ved at den nye normal i Arktis.

Tredje år i træk med bundrekord i Antarktis
I Antarktis, hvor foråret er i gang, har årets maksimum netop indfundet sig. Det er absolut laveste maksimum siden 1978, hvor målingerne med satellitter begyndte. Ifølge havisforsker Gorm Dybkjær er det en alvorlig bundskraber.

– Vinterudbredelsen er markant mindre, end vi nogensinde har set før, og må siges at være både ekstraordinær og ekstrem. Havisen i Antarktis har de seneste tre år sat rekorder for laveste udbredelse. Det kan være en følge af den ringe udbredelse, at havisen har svært ved at genetablere sig efter en varm sommer – og samtidig en kedelig manifestation, at global opvarmning er begyndt at påvirke havisen på Sydpolen.

Havisens maksimale vinterudbredelse i Antarktis målte 17 mio. km2 – 1,5 mio. km2 mindre end gennemsnittet for september – svarende til arealet af Tyskland, Frankrig og Spanien. Den ekstremt lave udbredelse er blandt andet en konsekvens af varmere havoverflade-temperaturer i Det Antarktiske Ocean og højere temperaturer i luften over store dele af Østantarktis.

Læs WMO’s version af Antarktis laveste vinter-udbredelse Antarctic sea ice reaches lowest winter extent on record | World Meteorological Organization

Afslører klodens tilstand
Havisen har en stor indflydelse på klodens klima, og den bedste måde at følge havisens udvikling på, er ved at overvåge maksimum og minimum.

De to milepæle giver et indblik i, hvordan havisens udbredelse reagerer på vejret fra år til år, og aflæst over flere år opnår forskerne en forståelse af, hvordan havisen reagerer på klimaforandringer.

Havisen opfører sig som havets naturlige solskygge. Isens hvide overflade kaster solens stråler tilbage til rummet.

Når havisen smelter, er det i stedet havets mørke overflade, der står frem. Den mørke overflade optager mere varme fra solen og gør det endnu sværere for ny is at dannes. Den cyklus er vigtig både for havisen og for det globale klima.

– Den nedadgående tendens for havisudbredelse i Arktis indikerer, at de stigende temperaturer har konsekvenser. Havisen har pga. sin lyse overflade en enorm indflydelse på, hvor meget varme havet optager fra solen. Mindre havis har derfor en selvforstærkende effekt, der bidrager til yderligere opvarmning af havet og atmosfæren, siger havisforsker Gorm Dybkjær og supplerer: Den tendens har ikke været synlig for havisen omkring Antarktis, men situationen de seneste år, hvor havisens udbredelse er svundet ind, peger i samme retning, som for den Arktiske havis. Den udvikling kommer vi til at følge nøje fremover.

Regimeskifte i gang?
Det er tredje gang i træk, Antarktis har en rekordlav udbredelse. Det kan være tegn på, at den globale opvarmning er nået til Sydpolen – med nogen forsinkelse sammenlignet med Nordpolen.

– Havisen ser ud til at reagere på den globale opvarmning, både i nord og i syd. På grund af havisens skrøbelige natur, og dens indflydelse på klimaet andre steder på jorden, er det yderst relevant fortsat at holde øje med havisen og forske videre i, hvordan den spiller sammen med atmosfæren, og hvilke konsekvenser mindre havis får for os. Ikke mindst, om vi er på vej mod et decideret regimeskifte, hvor opvarmning i havet kommer til at spille en større rolle end tidligere, siger Ruth Mottram, klimaforsker og glaciolog ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI. Hun understreger:

– Vi kan ikke sige med sikkerhed, om bundrekorderne er begyndelsen på en ny tilstand for havisen i Antarktis. Men det tyder på det. Mangel på havis kan accelerere afsmeltningen af is fra gletsjere, og tab af is i Antarktis har mere indflydelse på havstigninger i Danmark end afsmeltning fra Grønland, så vi har en særlig interesse for hvad der sker i Antarktis.

Afsmeltning af havis giver ikke direkte anledning til et højere havniveau, men det gør afsmeltningen fra gletsjerne inde på land. Når gletsjere på Antarktis smelter, bidrager det især til havniveauet på den nordlige halvkugle. Det skyldes, at Antarktis i sig selv tiltrækker vandmasser på grund af sin størrelse, hvis Antarktisk mister størrelse mindskes tiltrækningskræften og det omgivende hav fordeler sig på den nordlige halvkugle - væk fra Antarktisk. Der er derfor al mulig grund til at holde godt øje med, hvad der sker i og omkring Antarktis.