Juli 2023 forventes at blive den varmeste måned nogensinde målt
Data fra Copernicus og WMO afslører, at juli 2023 ser ud til at blive den varmeste juli måned nogensinde registreret
Mens juli 2023 i Danmark temperaturmæssigt har været til den kølige side – ikke mindst sammenlignet med rekordvarmen i 2022 – så ser det helt anderledes ud på verdensplan: Varmere end nogensinde målt tidligere.
Ifølge nyeste og mest avancerede data (ERA5-data fra EU-finansierede Copernicus Climate Change Service) har de første tre uger af juli været den varmeste tre-ugers periode nogensinde, og måneden ser ud til at både at blive den varmeste juli og den varmeste måned nogensinde registreret.
Konklusionen bekræftes af en undersøgelse fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI.
– Meldinger fra hele kloden, hvor hedebølger, tørke og skovbrande huserer i ekstrem grad, fik os til regne på de data, der gengiver virkeligheden. Og vores beregninger bekræftede mistanken til fulde. Juli bliver ikke bare den varmeste måned nogensinde målt. Den bliver markant varmere end nogensinde set før – 10.dele grader betyder meget, når vi snakker om globale temperaturer, siger klimaforsker Eigil Kaas fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
En verden i rødt
Der har i juli været hedebølger i Nordamerika, Asien og Europa og udbredte skovbrande.
6. juli overskred den daglige gennemsnitlige globale middeltemperatur rekorden fra august 2016.
6. juli 2023 er den varmeste dag registreret nogensinde, tæt fulgt af 5. og 7. juli.
De første tre uger af juli har været den varmeste tre-ugers periode nogensinde. Den globale middeltemperatur overskred midlertidigt grænsen på 1,5° C over niveauet fra før industrialiseringen i den første og tredje uge af måneden.
Også verdenshavene, der reagerer væsentlig langsommere på temperatursvingninger end luften over landjorden, har været varme.
Siden maj har den globale gennemsnitlige havoverfladetemperatur været markant over tidligere observerede værdier for denne tid af året, hvilket bidrager til den ekstremt varme juli.
At havet reagerer langsommere på varme end landjord er bestemmende for, hvornår varmerekorderne sættes. For arealet af landjord på den nordlige halvkugle er større end den sydlige. Så sommeren på den nordlige halvkugle sætter scenen for de globale varmerekorder.
– Det er yderst sandsynligt, at juli 2023 ikke alene vil blive den varmeste juli men også den varmeste måned nogensinde registreret, ligesom juni 2023 var den varmeste juni nogensinde registreret. Og da havet køler lige så langsomt af, som det varmer op, vil de kommende måneder formentlig byde på flere kedelige rekorder, vurderer Eigil Kaas.
Nålen passerer mål i Parisaftalen
– Det ekstreme vejr, som har ramt millioner af mennesker i juli, er desværre den barske virkelighed ved klimaforandringerne og en forsmag på fremtiden, siger WMO’s generalsekretær, Petteri Taalas i en pressemeddelelse fra WMO.
WMO forudsiger, at der er 98% sandsynlighed for, at mindst ét af de næste fem år bliver det varmeste registreret, og en 66% chance for midlertidigt at overskride 1,5 °C over det gennemsnitlige niveau for 1850-1900 i mindst et af de fem år.
Tallet 1,5 er kernen i den aftale underskrevet i Paris på COP21, hvor 196 FN-medlemslande sætter sig som mål at begrænse den globale temperaturstigning til godt under 2 grader, helst 1,5 grader, i slutningen af århundredet.
Men at nålen kortvarigt passerer 1,5 °C betyder ikke, at vi permanent vil overskride det 1,5°C niveau, der er fastsat i Parisaftalen, vurderer Adrian Lema, afdelingschef i NCKF.
– De 1,5-grader i Parisaftalen skal ses i et klimatisk perspektiv. Vi skal se en gennemsnitlig opvarmning på 1,5 grader over flere år, før vi kan tale om, at kloden er blevet 1,5 grader varmere, siger Adrian Lema, som 30. november deltager i klimaforhandlinger i COP28.
En joker på spil
– Naturens luner lægger sig oven på de menneskeskabte klimaforandringer, og vil i de kommende år gradvist blive mere ekstreme med tørke, orkaner, hedebølger og skovbrande som følge af mere energi i atmosfæren. Og så har vi endda en joker på færde, der kan give et ekstra skub, siger Eigil Kaas.
De sidste otte år er ifølge WMO de otte varmeste målt på global skala. Og 2022 var det femtevarmeste – selvom naturen lagde en kølende hånd på klodens pande i form af klimafænomenet La Niña.
La Niña (den lille pige) er den kølige part af tvillingeparret, der har oprindelse i Stillehavsregionen, men som påvirker den atmosfæriske cirkulation markant mange steder på kloden.
El Niño (den lille dreng) er hedsporen i det koblede ocean- atmosfære fænomen.
De seneste tre år har La Niña kølet overfladetemperaturen i den østlige del af det tropiske Stillehav. Dvs. selv i en periode med et ’naturligt køleelement’ har vi haft temperaturrekorder rundt om i verden. Og netop nu ser situationen i Stillehavet ud til at skifte fra naturligt kølig til naturligt varm. Oven i de menneskeskabte klimaforandringer.
Et ekstra skub mod de mulige rekorder kommer nu fra den El Niño, der er i gang, og som har en opvarmende effekt på klodens klima. El Niño er den varme tvilling i det naturfænomen, som påvirker luft- og havoverfladetemperaturer i det tropiske Stillehav.
– Naturens luner kan vi intet stille op med, men de kommer oven i de menneskeskabte forandringer, og det mindsker bestemt ikke hastværket med at begrænse vores bidrag til drivhuseffekten. Fra klimavidenskaben ved vi, at for hver decimal kloden opvarmes, stiger også klimaekstremerne som er dyre for pengepungen, farlige for mennesker og ødelæggende for naturen. Så når vi holder fast i Paris-aftalen fra et videnskabeligt perspektiv, er det fordi 1,5 er bedre end 1,6 som er bedre end 1,7 og så fremdeles, siger Adrian Lema.
WMO er FN’s meteorologiske organisation.
WMO fastsætter normer og retningslinjer for det internationale samarbejde, som blandt andet omfatter de globale observations- og kommunikationssystemer.
EU’s jordobservationsprogram holder øje med vores planet og dens miljø og udstiller både klimadata fra jord, hav og rum. Programmet koordineres og forvaltes af Europa-Kommissionen.
Gennemføres i samarbejde med medlemslandene, Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), EU-agenturer og Mercator Océan.
Sammen med Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrudsigter (ECMWF) driver Copernicus klimaforandringstjenesten CS3
C3S overvåger klimaet og har fulgt de seneste udviklinger inden for globale luft- og havoverfladetemperaturer.
WMO konsoliderer data fra C3S og fem andre internationale datasæt til sine klimaovervågningsaktiviteter og rapporter om klimatilstanden.
ERA5-data står for ‘Fifth Generation of ECMWF Atmospheric Reanalysis of the Global Climate’.
Reanalyserede data opstår, når historiske vejrobservationer og klimadata kombineres og analyseres ved hjælp af numeriske vejrmodeller. Formålet med reanalysen er at generere et sammenhængende og konsistent sæt af data, der repræsenterer det atmosfæriske og klimatiske system over en længere periode, typisk flere årtier.
Ifølge ERA5-datasættet var den gennemsnitlige globale middeltemperatur i overfladeluften for de første 23 dage af juli 2023 16,95 °C, hvilket overstiger 16,63 °C, der blev registreret for hele måneden juli 2019
Det er stort set sikkert, at den fulde månedlige gennemsnitstemperatur for juli 2023 vil overstige juli 2019 med en betydelig forskel, hvilket gør juli 2023 til den varmeste juli og den varmeste måned nogensinde registreret.
Af Torben Bjørgheim Abildgaard, DMI Kommunikation
27. juli 2023
