Polarlavtryk krydser Danmark

Her til morgen ligger et polarlavtryk og snurrer over Danmark. Omkring lavtrykket ligger bånd af mere eller mindre sammenhængende byger, og de er både med sne, slud og regn. Lavtrykket bevæger sig mod nordøst, mens det ”fyldes op”.

Når meteorologer siger, at et lavtryk ”fyldes op”, betyder det, at trykket stiger, og selve lavtrykket begynder at gå i opløsning.

Opstigende luft danner lavtryk 
Polarlavtrykket blev dannet for flere dage siden i Norskehavet, da meget kold luft bevægede sig mod syd og ind over det relativt varme havvand. Havvandet opvarmer den nederste del af luftsøjlen, der så begynder at stige til vejrs. Præcis som en varmluftsballon.

Opstigningen af luft gør, at der ved overfladen kommer til at ”mangle luft”. Så her begynder luft fra omkringliggende områder at strømme til. Det lille vakuum er dét, som vi på barometret måler som et lavere lufttryk, og vi har fået dannet et lavtryk.

Når luft stiger til vejrs, så afkøles den, og indholdet af vanddamp fortættes til skyer. Er der nok vanddamp til stede, bliver skyerne store nok til at danne byger. Netop et polarlavtryk dannet over hav har en uudtømmelig vandressource lige under sig, så de er ofte ledsaget af kraftige byger.

Lavtryk mister pusten
Nu, hvor lavtrykket har bevæget sig indover Danmark, har det ikke længere kun lunt havvand under sig. Nu er der store områder med kold landjord, og så ophører opstigningen af luft. Lavtrykket udvikles ikke længere, og lufttrykket begynder at udligne sig. Vores lavtryk fyldes op.

Højtryk afløser lavtryk
Kigger vi et par dage frem, stiger trykket så meget over Sydskandinavien, at vi kan tale om decideret højtryksvejr. Et højtryk dannes på præcis modsat måde af et lavtryk, nemlig ved nedsynkning af luft. Når luft begynder at bevæge sig nedad i luftsøjlen, rammer det til sidst en helt uigennemtrængelig barriere – overfladen.

Denne ophobning af luft ved overfladen er dét, som vi på barometret måler som et højere lufttryk, og så har vi fået dannet et højtryk. Den ”ekstra luft” kommer af den luft, der et andet sted er steget til vejrs i forbindelse med et lavtryk. På den måde er vejret koblet sammen kloden rundt.

Når luft synker nedad, opvarmes den, og eventuelle skyer fordamper. Derfor er højtryk ofte ledsaget af få skyer. Der er dog et men, og det er især i vinterhalvåret, at det gør sig gældende. Her kan højtryk være ledsaget af et irriterende dække af lave skyer eller tåge, men ovenover er der fuldstændig klart. Under alle omstændigheder er højtrykvejr ensbetydende med tørvejr.

Højtryk til weekenden
Fredag, lørdag og til dels også søndag vil vi få glæde af det højere lufttryk. Bygerne forsvinder og der bliver plads til solen. Vi tør dog endnu ikke bare love skyfrit vejr, men det ser ud til, at vi slipper for den føromtalte dyne af tåge eller lave skyer. Skyer og tåge slipper vi dog ikke helt for, men det vil ikke være det dominerende billede. Vinden er til den rolige side, så der skal blive rig mulighed for en tur i det fri. Søndag banker det næste lavtryk og frontsystem på fra syd, men det er endnu noget usikkert, om det bliver hvidt eller vådt, og i hvilke mængder.

Af meteorolog Jens Lindskjold
19. januar 2023