Smukke skyer med en skyggeside
Forleden var der fuld fart på farvepalletten over Sydnorge, da perlemorskyer, polarstratosfæriske skyer, pyntede himlen. De smukke skyer har dog også en skyggeside.
Skiløbere i Sydnorge kunne forleden nyde et væld af farver på himlen. Form og farver var langtfra det, vi kender som normale skyer, og lignede mere et smukt maleri med himlen som lærred.
De smukke skyer har en forkærlighed for de polare egne i vinterhalvåret, idet de kun dannes ved temperaturer under 80 °C frost. Af samme grund ligger de højt oppe i atmosfæren, et godt stykke over ’de normale skyer’.
Polarstratosfæriske skyer er forholdsvis almindelige længere mod nord, omkring Sydnorge og Lillehammer.
- Polarstratosfæriske skyer ses hvert år, og kan endda også ses over Danmark indimellem. Skyerne forekommer dog oftere og kan bedre ses længere mod nord, hvor solen står lavere på himlen og oplyser skyerne nedefra. I Sydnorge har kold luft fra nord givet de perfekte betingelser for de flotte skyer, siger ozonforsker Helge Jønch Sørensen fra Nationalt Center for klimaforskning på DMI.
De polarstratosfæriske skyer er ikke helt normale skyer. De ligger i det lag af atmosfæren, der hedder stratosfæren. Det er også i stratosfæren, at ozonlaget hører hjemme, og det er her nedbrydningen sker bl.a. i mødet med de polarstratosfæriske skyer. Stratosfæren ligger længere ude end troposfæren, som er det nederste lag af atmosfæren, og som indeholder langt det meste vejr i form af fugt, skyer, nedbør, vinde, trykforskelle og så videre. I stratosfæren er atmosfæren derimod langt mere homogen.
Skyens skyggeside
I det høje skaber de polarstratosfæriske skyer ravage i ozonlaget, for de dragende skyer har en skyggeside.
Polarstratosfæriske skyer indeholder flydende svovlsyre (sulfataeroler), og det er på overfladen af disse sulfataerosoller, at de ozonnedbrydende stoffer bliver aktive og kan nedbryde store mængder ozon under indvirkning af sollys. Derfor har skyerne stor indflydelse på, hvor stor ozonnedbrydningen bliver i løbet af det tidlige forår i de polare egne.
- Udledningen af ozonnedbrydende stoffer har siden 1987 været reguleret af internationale aftaler, og forekomsten af dem er dalende i atmosfæren. Den mængde polar stratosfæriske skyer, vi ser i år, er ikke unormal, og der er ikke af den grund formodning om, at ozonnedbrydningen bliver ekstra stor i år, beroliger Helge Jønch Sørensen og tilføjer:
- Skyerne vil opstå hver vinter over de polare egne, og når de menneskabte ozonnedbrydende stoffer på sigt ikke længere er til stede, vil vi kunne nyde synet af dem, uden at frygte ozonnedbrydning.
På grund af de polarstratosfæriske skyers indflydelse på ozonlaget bliver de løbende monitoreret gennem vinteren.
Du kan læse mere om ozonlaget og polarstratosfæriske skyer og artiklen 'Ozonlaget er i bedring'
- Polarstratosfæriske skyer dannes i 15-25 kilometers højde og efter solnedgang belyses de på undersiden, hvorved de fremtræder lysende mod den mørke himmelbaggrund.
- De dannes oftest over Antarktis i løbet af vinteren på den sydlige halvkugle, da der her hersker de laveste temperaturer.
- Skyerne dannes med udgangspunkt i sulfat-aerosoler, som består af flydende dråber af svovlsyrer og forekommer i det såkaldte junge-lag. Jungelaget strækker sig fra ca. 10 til 30 kilometers højde.
- I de polare egne falder temperaturen igennem vintermånederne til under minus 80 °C. Ved så lave temperaturer kondenserer salpetersyre med vanddamp og danner faste eller flydende skypartikler (PSC type 1).
- Hvis temperaturen er endnu 5-7 °C grader lavere, bliver luften mættet i forhold til is, og der kan dannes egentlige iskrystaller (PSC type 2).
- Jo lavere temperaturen er, des flere polarstratosfæriske type-2 skyer bliver der dannet.
- Skyerne har størst udbredelse over Antarktis, da der her bliver meget koldt.
- Forekomsten af sulfat-aerosoler i atmosfæren varierer meget, men stiger kraftigt efter større vulkanudbrud, hvor stratosfæren kan tilføres store mængder af svovlforbindelser. Dermed ses store ozonhuller ofte efter store vulkanudbrud.
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
10. februar 2023.
