Usædvanlig januar lakker mod enden

Januarvejret har svinget fra den ene yderlighed til den anden. Først mildt og særdeles regnfuldt siden koldt og tørt. Årsagen til de to forskellige vejrtyper er placeringen af højtryk og lavtryk.

Januar 2023 var kun få timer gammel, da den slog sin første rekord. Ikke før er der målt så høj en temperatur i årets første måned, som da Abed målestation på Lolland målte 12,6 grader. Det skete en regnfuld nytårsnat, og siden da er regnen silet ned over landet i en sådan grad, at kun godt 10 mm skiller denne januar med rekorden for den mest nedbørrige januar måned fra 2007.

Mildt og vådt vintervejr hænger uløseligt sammen
Høje temperaturer og vådt vejr hænger uløseligt sammen i vintermånederne. Den sidste uge, hvor regnen har været på et minimum, der er temperaturen faldet drastisk. Det gør, at temperaturen for hele januar ”nøjes” med at blive høj – ikke rekordhøj.

Anderledes ser det ud med nedbøren. Trods en tør uge, så er januar tæt på nedbørrekorden fra 2007, og vi kan først tirsdag endeligt vide, om rekorden falder. Der kommer nemlig et større regnvejr forbi natten til mandag og så igen tirsdag. Om der kommer nok nedbør til at slå rekorden, vil tiden vise.

Vintervejr er enten eller
Når vi i Danmark udregner middeltemperaturen for en måned, så dækker det næsten altid over vejr, der gennem måneden er skiftet mellem at være til den kølige side og den varme side. Det sker dog af og til, at vejrmønstrene låser sig helt fast over en lang periode.

Det gælder blandt andet juni og juli 2018, hvor Danmark oplevede en usædvanlig lang periode med højtryksvejr, blå himmel og decideret tørke. Helt gennemsnitligt vejr findes ikke rigtigt. I vintermånederne findes der overordnet to regimer for vejret.

To regimer
Det ene regime er, hvor lavtryk i en lind strøm bevæger sig frem mod Nordeuropa fra vest. Med sig bringer de en del fugtighed fra Atlanterhavet, der i Danmark mest falder som regn. Vindretningen i Danmark er sydvestlig, og dét er det lune hjørne.

Højtrykkene med tørvejr og solskin ligger solidt over det centrale Rusland og ved Azorerne. Disse højtryk sender den kolde vinterluft fra Grønland ud i Atlanterhavet og fra Asien frem mod Østeuropa.

I det andet regime har højtryk og lavtryk byttet plads i Atlanterhavet. Et højtryk ligger ved Island, og nu tager lavtrykkene en bane fra Atlanterhavet og ind over Sydeuropa. Højtrykket over det centrale Rusland får lov at brede sig mod vest, og Sydskandinavien får koldt og klart vejr med vinde fra østlige retninger. Fra tid til anden vil lavtryk og fronter nærme sig Danmark, og så bliver nedbøren mest som sne. Middelhavsområdet, der hele sommeren er badet i sol, får sin livsnødvendige vinternedbør i dette regime.

De tre første uger af januar 2023 bød på vejr i det første regime, hvor regnen silede ned, og temperaturerne holdt sig godt over 0 grader.

Den seneste uge har vi snuset til det andet regime med tørvejr og nattefrost. Men nu ser det altså ud til at vende, så vi igen skal have regn på menuen.