Vejrstationer i verdenstop
Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) har netop uddelt en særlig anerkendelse til 118 vejrstationer, heriblandt én dansk og to grønlandske vejrstationer, der alle betjenes af DMI. Vejrstationerne udmærker sig ved, at de i mere end hundrede år har leveret vejrdata i høj kvalitet til stor gavn for både vejrudsigter og klimavidenskab.
Repræsentanter fra verdens meteorologiske institutter har netop været samlet i Geneve under FN-organisationen World Meteorological Organization (WMO). Internationalt samarbejde er nemlig en absolut nødvendighed, når det gælder vores vejr, klima og vand, som ikke kender til landegrænser og derfor flyder frit på godt og ondt.
Et fundament under WMO’s arbejde er vejrmålinger, hvor lange tidsserier er i højsædet, da målingerne giver unik viden om vores vejr og klima. For at fremhæve denne betydning har WMO etableret en mekanisme til anerkendelse af århundredgamle vejrstationer, de såkaldte Centennial Observing Stations.
På årets kongres blev 118 udvalgte vejrstationer verden over anerkendt som Centennial Observing Stations. Blandt dem tre vejrstationer, der alle bestyres af DMI; to grønlandske vejrstationer i henholdsvis Nuuk og Tasiilaq samt den danske vejrstation Tranebjerg på Samsø.
- Vejrmålinger er en fundamental del af nutidens vejrudsigter, og særligt de lange tidsserier med mere end 100 år på bagen har stor betydning for forståelsen af klimaforandringer, for vi har behov for pålidelige historiske vejrmålinger fra fortiden for at forstå nutiden og forberede os på fremtiden. Det er derfor et skulderklap, når WMO anerkender vores arbejde med at sikre vejrdata af høj kvalitet, siger DMI’s direktør Marianne Thyrring.
WMO har indtil videre anerkendt 291 vejrstationer, det tal er nu øget med yderligere 118.
Læs mere her: https://public.wmo.int/en/our-mandate/what-we-do/observations/centennial-observing-stations
Arktiske udfordringer
To af de tre udvalgte vejrstationer er arktiske, og det er lidt af et kunststykke, for kontinuerlige og langvarige tidsserier fra det høje nord er langtfra hverdagskost.
- Arktiske vejrstationer befinder sig oftest i svært fremkommelige områder, hvor arbejdskraft og teknisk vedligehold gennem tiden har været en udfordring – særligt for 100 år siden, siger grønlandsklimatolog Caroline Drost Jensen, der bl.a. arbejder med at kvalitetssikre vejrdata fra DMI’s grønlandske vejrstationer.
Et eksempel på en mere kuriøs udfordring finder vi netop i forbindelse med vejrstationen Tasiilaq, der har eksisteret siden år 1895.
Observatør Johan Petersen havde stationen under sine vinger i hele 27 år fra 1897 til 1924, hvilket var med til at sikre en høj grad af stabilitet. Men selvom vejrstationen blev bestyret nidkært af samme person i årevis, lykkedes det ikke at opretholde et sammenhængende datasæt til perfektion. I 1910-1911 rejste Johan Petersen nemlig til Danmark, og selvom afløseren var på plads, gik det alligevel galt.
Der er ingen observationer gemt fra september 1910 til august 1911. Johan Petersen forklarede misæren således i et brev stilet til Instituttet, datidens DMI:
’Kan ikke sende manglede Lister og Kurver; da Chemnitz (en medhjælper) p.g. af Sløseri og Uordentlighed iforbindelse med Mangel på Ansvars- og Pligtfølelse ikke har observeret.’
- Som klimatolog stræber vi efter lange uafbrudte tidsserier med vejrdata af høj kvalitet, men det er svært helt at undgå udfald i data af den ene eller anden grund, som vi f.eks. ser i tidsserien fra Tasiilaq. Selvom fokus er på data, er det også spændende fra tid til anden at støde på århundrede gamle anekdoter, der giver en forklaring på, hvorfor data kan mangle men også tillader et lille indblik i datidens liv og ånd. Heldigvis er resten af tidsserien i øvrigt næsten komplet, og derfor lever vejrstationen stadig op til WMO’s standarder, siger Caroline Drost Jensen.
WMO’s anerkendte vejrstationer (Centennial Oberserving Stations) må ikke mangle mere end 10 procent data.
Er du nysgerrig efter mere historik for DMI’s vejrstationer, kan du læse her. https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/1992/tr92-2.pdf
Et anker i fortiden
Hver dag, hver time og nogle steder ned til hvert minut året rundt måles vejrforholdene ved jordoverfladen i et netværk af vejrstationer verden over.
Nogle vejrstationer er kommet til i nyere tid, mens andre tilhører de såkaldte lange tidsserier, der rækker mere end hundrede år tilbage i tiden.
- Særligt de lange tidsserier er i høj kurs, da de udgør en kulturel og videnskabelig arv. De historiske målinger leverer vidnesbyrd om vejret mange menneskegenerationer tilbage i tiden og giver unik information om atmosfæriske forhold som temperatur, luftfugtighed, atmosfærisk tryk, vindhastighed og nedbørsmængder, der føder ind i vejr- og klimamodeller. Samtidig fungerer de historiske målinger som referencepunkter i forhold til klimaforandringer. De lange tidsserier har derfor afgørende værdi for både vejrprognoser og klimavidenskab, afslutter Caroline Drost Jensen.
Ud over at levere data over årtier bidrager mange århundredgamle vejrstationer også til WMO's World Weather Watch-system, hvilket sikrer, at vejrdata deles over hele verden hver dag.
WMO's og DMI’ klimaovervågning og årlige rapporter om det globale og lokale klima ville ikke være mulige uden langvarige observationer fra vejrstationer over hele verden.
Læs mere om WMO’s kongres, der løb fra den 19. maj til den 2. juni her.
Vejrmålinger er afgørende for at kunne lave nøjagtige vejrprognoser. Målingerne giver information om atmosfæriske forhold som temperatur, luftfugtighed, vindhastighed og nedbørsmængder, som føder ind i vejrmodeller, der bruges til at forudsige vejret i nærmeste fremtid.
Vejmålinger er også afgørende for at forstå og studere klimaet på lang sigt. Ved at indsamle vejrdata, der dækker en lang periode, kan forskere analysere klimaets variationer og ændringer over tid. Disse data er nødvendige for at identificere og overvåge klimaændringer og forudsige fremtidige klimaændringer.
Vejrmålinger er også afgørende inden for landbrug, vandforsyning, energiproduktion og andre sektorer, der er afhængige af nøjagtige vejrdata, som kan hjælpe til effektiv planlægning af naturressourcerne.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
6. juni 2023
