Danmark gennemblødt

Vinteren 2023/24 blev den næstvådeste vinter siden 1874, hvor DMI begyndte at måle. DMI’s klimatologer har afsluttet sæsonen – i tørre tal.

December 2023 åbnede med sne og frost, hvilket gav mange håb om endelig at opleve en hvid jul.

Sådan skulle det ikke være, og resten af vinteren blev en linedans med koldt vintervejr på den ene side og noget vådere og mildere vejr på den anden side.

Februar fik trukket gennemsnittet for hele vinteren op over normalen (1991-2020) med 4,4 grader i middeltemperatur.

Nedbøren har derimod været svær at ignorere, og i en periode, hvor fordampningen nærmest er lig nul, ligger marker og haver i vand. Lavtryk og fronter har været ekstremt våde i år, og alle tre vintermåneder har ligget et godt stykke over normalen med henholdsvis 99,2 mm i december 2023, 84,8 mm i januar 2024 og 102,3 mm i februar.

– 2023, der endte som det vådeste år nogensinde, er fortsat ufortrødent ind i 2024. Det i sig selv er ekstremt. Men normalt vil man også se relativt høje temperaturer sammen med al den nedbør. I år har december og januar ikke været voldsomt varme, siger klimatolog Mikael Scharling.

Vådere vintre hænger sammen med global opvarmning
Global opvarmning påvirker atmosfærens temperatur, vandindhold og cirkulation, hvilket kan føre til ændringer i nedbørsmønstrene rundt omkring i verden, også i Danmark.

Den varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp, hvilket kan give øget nedbør i et varmere klima. Samtidig kan ændringer i atmosfærens cirkulation og vejrsystemer også påvirke måden, hvorpå nedbøren fordeler sig. Samlet set giver et varmere klima vådere vintre i Danmark, noget DMI’s målinger allerede viser med den opvarmning vi har set frem til i dag.

I et varmere klima vil nedbørsmængden fortsat være afhængig af naturlige udsving i vejret fra år til år, men den gradvise menneskeskabte opvarmning vil øge risikoen for vintre der er vådere end tidligere.

”Fremadrettet forventer vi stigende nedbørsmængder om vinteren i gennemsnit – ændringens størrelse afhænger af den fremtidige udledning af drivhusgasser. I et mellemhøjt udledningsscenarie, der svarer omtrent til de nuværende klimapolitikker på verdensplan, forventer vi ca. 12 % mere nedbør om vinteren i gennemsnit i slutningen af århundredet.” siger Rasmus Anker Pedersen, klimaforsker og enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Vild vinter
Vinteren 2023/24 vil også blive husket for de to storme – Pia (dagene før jul) og Rolf i uge 8, samt en solid snestorm, der lagde landet ned et par dage efter nytår.

Under den regionale klasse-2 storm Pia 21.-22. december blev der målt højeste vindstød på 44,0 m/s (orkanstyrke) i Thyborøn og højeste 10-minutters middelvind på 30,3 m/s (stærk stormstyrke) i Thorsminde. Den nationale klasse-2 storm Rolf 23. februar havde vindstød på 37,6 m/s (orkanstyrke) ved Stenhøj i Vendsyssel og højeste 10-minutters middelvind på 28,2 m/s (stormstyrke) på Røsnæs.

Danske storme og blæsevejr inddeles i fire klasser og får mærkaten ”regional” eller ”national” efter styrke og udbredelse. Se den danske Stormliste her.

Ovenstående er vinteren 2023/24 i brede penselstrøg. Har du ikke fået nok, kan du finde tørre tal i DMI’s Vejrarkiv: Tekst, kort og nøgletal for Vinter 2023/2024.

År/klimanormal 2023/2024 Klimanormal (1991-2020) 10-års reference (2011-2020) Afvigelse
Måned Temperatur
middel (°C)
Nedbør
sum (mm)
Solskin
sum (timer)
Temperatur
middel (°C)
Nedbør
sum (mm)
Solskin
sum (timer)
Temperatur
middel (°C)
Nedbør
sum (mm)
Solskin
sum (timer)
Temperatur
middel (°C)
Nedbør
sum (%)
Solskin
sum (%)
December 2,9 99,2 31,2 2,8 70,9 42,9 4,2 81,2 39,9 0,1 40,0 -27,7
Januar 1,0 84,8 67,5 1,6 65,3 52,0 1,9 66,0 51,8 -0,6 29,9 29,8
Februar 4,4 102,3 53,1 1,5 50,3 69,1 1,8 49,3 71,2 2,8 103,3 -22,9
Vinter 2,7 286,3 152,0 2,0 186,3 165,0 2,3 194,1 169,2 0,7 53,7 -7,9

Af DMI Kommunikation
1. marts 2024.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle