DMI skærper satellitmåling af havet ved Arktis
Den europæiske satellit CIMR vil om få år give forskere mulighed for at overvåge temperaturen af havis og havet i Arktis langt mere præcist end nu. DMI-forskerne, der er med til at udvikle satellittens software, taler om et betydeligt spring i teknologien for jordobservationer for forskere i hele verden.
Når det europæiske rumagentur ESA i slutningen af 2020´erne sender satellitten CIMR (Copernicus Imaging Microwave Radiometer) i kredsløb om jorden, vil den blandt andet kunne måle havets og havisens temperatur langt bedre, end det er muligt i dag.
De nye målinger vil ske med software udviklet i et samarbejde mellem DMI og en række samarbejdspartnere i ESA-projektet CIMR L2PAD.
Med det norske meteorologiske institut i spidsen samarbejder forskere fra 12 forskellige videns-institutioner og -virksomheder de næste fire år med at forberede satellittens opsendelse. Forskerne arbejder blandt andet for, at de data, som CIMR-satellitten vil kunne levere, kan anvendes både til videnskabelig og operationel brug.
Og CIMR-satellitten vil i høj grad give forskerne i Danmark og resten af verden endnu bedre data til at overvåge og dokumentere temperaturen af både hav og havis i Arktis.
I dag har forskerne nemlig ikke mange måleinstrumenter i Arktis. Området er barsk og svært tilgængeligt for både mennesker og fast teknisk udstyr, og de begrænsede muligheder for observationer på stedet øger behovet for satellitobservationer til at estimere overfladetemperaturer.
Rammer hårdere ved polerne
Netop klimaet i Arktis er særligt vigtigt at overvåge og dokumentere, fordi de globale temperaturændringer er mest udtalte der, og opvarmningen af Arktis får havniveauet til at stige i andre dele af verden.
Pia Englyst er forsker ved Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI, og en del af CIMR L2PAD-projektet. I 2022 kunne hun og en gruppe forskere via data fra satellit påvise, at temperaturen af hav- og havisens overflade i Arktis er steget med omkring 4,5 °C i perioden 1982-2021 – voldsomst i det nordøstlige Barentshav øst for Svalbard, hvor overfladen er blevet 10 °C varmere.
– CIMR-satellitten vil give os et betydeligt spring i teknologi for jordobservationer, fordi den vil give os mulighed for at bestemme en bred vifte af parametre, som f.eks. havtemperatur og koncentrationen af havis i Arktis med meget lavere usikkerheder og flere detaljer, end det i dag er muligt med tilsvarende satellitter. Det betyder også, at vi fremtiden kan få observationer meget tættere på kysterne, hvilket er vigtigt for skibstrafik, kystbyer og andre -kystområder, siger Pia Englyst.
- CIMR L2PAD er et utroligt spændende projekt. Der er også et stort ansvar, fordi der er store forventninger til CIMR-satellitten. Projektet er især unikt, på grund af målet om at skabe større gennemsigtighed i de videnskabelige metoder ved at gøre data tilgængelige så tidligt som muligt i processen, og al software vil også være open source, siger leder for CIMR L2PAD-projektet Thomas Lavergne hos Det Norske Meteorologiske Institut.
Læs også
Barentshavets overflade er blevet 10 °C varmere siden 1982 (dmi.dk)
Af DMI Kommunikation
2. februar 2024
