Gamle kragetæer gemmer klimatologisk guld

Gamle meteorologiske årbøger fra Grønland 1873–1957 skal nu digitaliseres, så observationerne kan indgå i den globale klimaforskning, hvor Grønlands klima – ikke mindst hvordan det var inden industrialiseringen – spiller en nøglerolle.

DMI har fået scannet årbøgerne, så hver side optræder som et billede, som efterfølgende kan afkodes i ren tekst, der kan indgå i tabeller. Denne afkodning er en manuel opgave, hvor frivillige kommer til at spille en afgørende rolle i et såkaldt citizen science-project i samarbejde med Zooniverse.

Forskere, der studerer Grønlands klima, bruger i dag forskellige kilder til at estimere, hvordan klimaet var før i tiden. Ved at inkludere de daglige observationer fra de gamle årbøger, kan disse klimaestimater blive mere præcise og pålidelige.

– Hvis det lykkes os at tolke krusedullerne i de gamle meteorologiske årbøger til tekst, kan vi hente en tidsserie på godt 80 år fra en meget interessant periode ind i klimatologien. Viden om fortiden sætter nutidens observationer i perspektiv, siger Johan Scheller, der er klimatolog i DMI.

Fra støv til disk
For 150 år siden begyndte man at registrere vejret tre gange om dagen, hver dag, hele året rundt, langs Grønlands kyst.

Vejrinstrumenternes målinger – herunder nedbør, temperatur og vind – blev nedfældet af danske missionærer, købmænd og handelsfolk på stationer i Grønland som en del af deres kolonimæssige forpligtelser. Mændene (i hvert fald ifølge optegnelserne) indskrev observationerne på blanketter påstemplet frankering, så de kunne transporteres med slædehunde og skib videre til Danmark.

I København indskrev dagens pennefører blanketterne i årbøgerne. I 1873 var alt nyt, for instituttet med fire medarbejdere under Marineministeriet havde kun ét år på bagen. Alt skete på bedste beskub.

Årbøgerne har samlet støv på DMI’s skiftende adresser i årtier, indtil de to grønlandsklimatologer Caroline Drost og Johan Scheller i 2023 fik stablet et projekt på benene, hvor Rigsarkivet scannede samtlige 24.000 sider og sendte bøgerne retur i 13 flyttekasser – plus en lille disk med hele materialet.

– Dele af materialet er bearbejdet med computer i mønstergenkendelse, men datasættet bliver mere komplet, når frivillige verden over nu skal i gang med at nærstudere håndskriften og oversætte den til tal, som vi kan bruge i statistikkerne, siger Johan Scheller.

Tjenstvillig myretue
Selvom man kan komme et stykke hen ad vejen med mønstergenkendelse på en computer, er mennesket fortsat overlegent – forudsat der er timer nok til rådighed.

For at omgå to tjenstvillige klimatologers trods alt begrænsede kalendere, har DMI rakt ud til en myretue af frivillige mønstergenkendere i tjenesten Zooniverse.

Zooniverse er en platform for forskning drevet af mennesker. Forskningen bæres af frivillige over hele verden, der går sammen om at hjælpe professionelle forskere.

– Vi håber, at få så mange frivillige, at vi kan stille nye klimatidsserier til rådighed, der kan indgå i en genskabelse af datidens klima i Grønland, siger Johan Scheller.

Når klimatologerne har luget ud i de nye datasæt, vil de bl.a. blive fodret ind i supercomputere, i klimamodeller, der efterfølgende ’afspiller’ Grønlandsvejret med varme og kolde sæsoner, snestorme og hele pibetøjet i det, videnskaben kalder reanalyse – historisk vejr uden huller. Data vil også blive udstillet på dmi.dk, så alle kvit og frit kan studere dem.

Se projektet her (Åbner i nyt vindue for zooniverse.org):