Havisen i Arktis og Antarktis er igen langt under gennemsnittet
I Arktis har en meget våd sommer fået udbredelsen af havis til at falde hurtigt. På den sydlige halvkugle har vinteren netop sluppet sit tag, og også her er isudbredelsen meget lav.
Det er ikke kun på vores breddegrader, at der er faldet meget nedbør i år. Det samme gælder i Arktis, hvor en usædvanlig våd sommer sammen med rekordhøje havoverfladetemperaturer har fået havisens udbredelse til at falde markant.
Sjette laveste minimum i Arktis
Det betyder, at havisen i Arktis med et omfang på 4,6 millioner km2 den 11. september ender som året med den sjette laveste daglige udbredelse. Det er en nogenlunde forventet udbredelse, når man ser i forhold til den nye normal efter rekordåret 2007.
Det tilsvarende månedlige gennemsnitsminimum for september 2024 blev det femte laveste, siden man begyndte at lave satellitbaserede målingerne i 1979.
Som navnene antyder, bliver den daglige havisudbredelse målt for en konkret dag, mens måneudbredelse er gennemsnitsudbredelsen er for en given måned.
Rekordlav vinterudbredelse omkring Antarktis
På den anden side af kloden i Antarktis kæmper havisen for at skabe momentum efter den rekordlave vinterudbredelse sidste år. Havisens maksimale udbredelse denne vinter, blev 30. september målt til 17,7 millioner km2, hvilket er langt under gennemsnittet for 1981-2010 og meget tæt på sidste års rekordlave niveau. Der mangler mere en 1 millioner km2 for at nå op på gennemsnittet for klimaperioden 1981-2010. Det svarer til cirka to gange Frankrigs areal.
Foråret er i fuld fart på den sydlige halvkugle lige nu, og ifølge statistikken er det derfor usandsynligt, at isen breder sig yderligere i oktober. Dermed ser det ud til, at havisens udbredelse i år har nået sit maksimum og bliver den næstlaveste maksimale udbredelse nogensinde.
Ser vi på september måneds globale udbredelse i 2024 – det vil sige summen af den Arktiske og Antarktiske havis udbredelse - blev det den næstlaveste september-udbredelse nogensinde registreret - næsten identisk med det rekordlave niveau fra sidste år.
Havisen mindskes fra alle sider
Havisens udbredelse varierer hvert år i forskellige regioner og er især afhængig af de seneste vejrforhold. Hvis man sammenligner den gennemsnitlige udbredelse i september 2024 med havisen fra 1980'erne, er det dog tydeligt, at den arktiske sommeris er blevet mindre fra alle sider.
I dag er den arktiske sommerhavis mere udsat for vejr fra alle sider end tidligere, hvor den permanent var i kontakt med land i næsten hele det arktiske hav.
Det er især bemærkelsesværdigt, at de 18 laveste udbredelser af sommerhavisen på den nordlige halvkugle har fundet sted de seneste 18 år.
Udviklingen er ikke helt den samme for den antarktiske havis, da tilbagegangen i udbredelsen i det sydlige ocean er meget mindre udtalt end i Arktis, ligesom der er store uregelmæssigheder i forhold til havisudbredelsens placering.
I år er den lave udbredelse af havisen i september primært forårsaget af lav udbredelse på den østlige del af den sydlige halvkugle, mens det for et halvt år siden især var i den vestlige del af det sydlige ocean.
På DMI følger vi nøje udviklingen af den globale havisudbredelse, og vi udgiver en nyhed om havisens status mindst 2 gange om året - nemlig ved udbredelses minimum og maksimum samt ved usædvanlige hændelser.
Suman Singha, Gorm Dybkjær og Hoyeon Shi - oceanografer på Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, redigeret af DMI Kommunikation.
10. October 2024.
