Også 2023 blev et varmt år i store dele af Grønland
Grønland er et stort land, så selvom tendensen er varmere temperaturer i Arktis, er der også en række målestationer, der har haft lavere temperaturer end normalt. Det viser DMI-klimatologernes gennemgang af vejret i Grønland 2023.
Når klimatologerne på DMI opgør årets temperaturer i Grønland så analyserer de data fra 28 vejrstationer, der er placeret hele vejen rundt langs det enorme lands 44.000 kilometer lange kystlinje, og en enkelt målestation, Summit, inde midt på indlandsisen.
Og når klimatologerne sammenligner årets middeltemperatur for alle disse målestationer med klimanormalen, som er gennemsnittet for, hvad temperaturen har været på netop denne station i perioden 1991-2020, så viser målingerne, at der i 2023 generelt var højere temperaturer end normalt langs den grønlandske vestkyst samt ved landets sydlige spids.
Også ved målestationen Summit midt på Indlandsisen var 2023 varmere end normalt, fortæller Caroline Drost Jensen, der har opgjort årets grønlandske vejrdata.
– Ved Summit så vi en middeltemperatur på -27,4 °C hvilket måske nok lyder koldt, men det er faktisk 1,1 °C varmere end normalt. Det gør 2023 til det femtevarmeste år siden 1991, hvilket er markant. Det varmeste år ved Summit var 2010, hvor temperaturen kom op på -25,5 °C, hvilket er 3,3 °C højere end klimanormalen. Vi er meget opmærksomme på udviklingen i temperaturerne i Grønland, da klimaforandringerne går hurtigere i Arktis end i Danmark, siger klimatolog på DMI Caroline Drost Jensen.
Vestkystens varme føhn
Omvendt viser årets vejr-data, at de fleste af vejrstationerne langs den grønlandske østkyst havde lavere temperaturer end normalt, ned til -0,9 °C lavere end normalen.
Og der er mange faktorer, der spiller ind i Grønlands delte temperatur-landkort, forklarer meteorolog hos DMI Steen Boye Hermansen: Både udbredelsen af havisen og fordelingen af højtryk og lavtryk i det store land har betydning for, hvor der bliver varmt, og hvor kulden har fat.
– I 2023 så vi flere af de nordatlantiske lavtryk tage en bane syd om Grønland på deres vej mod øst, og det har forhindret kold luft i at strømme ned over vestkysten fra nord og nordvest. Det skaber typisk en såkaldt føhn, hvor varm og tør luft indfinder sig langs kysten. Det forklarer også, hvorfor der langs den sydlige del af vestkysten er faldet lidt mindre nedbør, end der plejer, siger Steen Boye Hermansen.
Det er blandt andet Grønlands enorme størrelse, der er med til at skabe de store forskelle. Der er 2.670 km fra nord til syd (hvilket er længere end distancen fra København til Tripoli i Nordafrika (i fugleflugt) og hele 1.050 km på tværs af landet fra øst til vest.
Data for årets nedbør måler klimatologerne ved otte vejrstationer, og fem af dem har fået mere nedbør end normalt. Ved målestationen i Aasiaat på Grønlands østkyst er der faldet hele 457,0 mm nedbør i 2023, hvilket er 126,4 mm mere end normalt. 2023 blev dermed det fjerdevådeste år siden 1958, hvor målestationen begyndte at levere netop nedbørdata.
- Grønland er et bjergrigt land og er verdens største ø, og en del af det nordamerikanske kontinent.
- Der er 2.670 km fra syd til nord og 1.050 km fra øst til vest. Med de tusindvis af små øer, skær, og fjorde måler Grønlands kystlinje hele 44.000 km.
- Størstedelen af Grønland er uberørt tundra, og 81 pct. af landet er dækket af Indlandsisen, som er mere end 3 km tyk.
- Alle byer og bygder ligger ved kysten.
- Der findes ikke veje mellem byerne, og al rejse foregår med fly eller skib.
- Grønlands befolkning var i 2022 godt 56.000, de fleste bor på den sydlige del af Vestkysten.
- Her ligger også hovedstaden Nuuk med over 19.000 indbyggere
Kilde Grønlands Statistik
- Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i rigsfællesskabet. Hvor varmt det har været, hvor meget nedbør der er faldet, og hvor meget solen har skinnet.
- Ud fra disse opgørelser beskrives klimaet som et gennemsnit af vejret inden for 30-årsperioder: Klimanormalerne.
- De fleste af verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler hvert tiende år.
- Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.
- For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode blev det allerede for næsten 100 år siden internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.
Bemærk: Før musen eller tryk med fingeren på billederne herunder for at få vist en forstørrelse.
Læs mere om klimanormaler i Grønland Climatological Standard Normals 1991-2020 - Greenland (PDF)
Af DMI Kommunikation
22. januar 2024.
