På tyk is for at udforske havstrømme og gletsjere i Nordvestgrønland
Meget tyder på, at havstrømme spiller en stor rolle i forklaringen på, hvorfor nogle gletsjere trækker sig hurtigere tilbage end andre. Og på et næsten øde sted i Nordvestgrønland er der ideelle forudsætninger for, at DMI´s klimaforskere kan undersøge både havstrømme, havisens bevægelser og gletsjerenes dynamik fra første række.
I starten af april skiftede DMI’s Klimaforskere Steffen M. Olsen og Ruth Mottram kontoret i København ud med en noget koldere og smukkere kulisse. Mere præcist, gik turen til Inglefield Bredning tæt på Qaanaaq i Nordvestgrønland – her er der masser af havis og nærliggende gletsjere, som DMI’s klimaforskere kan bruge til at blive klogere på, hvorfor nogle gletsjere smelter hurtigere end andre. Et afgørende spørgsmål for at kunne vurdere fremtidens havniveau endnu mere præcist.
Turens hovedformål var at placere GPS’er og måleinstrumenter i havisen foran tre gletsjere, samt at måle havets temperaturer og saltindhold.
Vandets temperatur og saltindhold kan bruges til at beregne, hvor meget gletsjeren smelter under vandet, og hvor meget is gletsjeren vil miste, når Atlanterhavets varmere havvand til sommer strømmer op til Grønlands vestkyst og ind i fjorden.
Oceanograf og klimaforsker Steffen M. Olsen og glaciolog og klimaforsker Ruth Mottram, arbejder på Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI og forsker blandt andet i, hvordan klimaforandringer påvirker havisen og omvendt.
- Inglefield Bredning er et særligt interessant område, fordi en lille gren af Golfstrømmen når hele vejen op langs Grønlands vestkyst og kommer helt ind i fjorden, hvor den lunere havstrøm smelter gletsjerne under vandet, fortæller Steffen M Olesen
Tæt samarbejde med lokalsamfundet
Steffen M. Olsen har forsket i havstrømme i fjorden ved Inglefeld Bredning i flere år. Det grundlæggende arbejde foregår på havisen ud for Qaanaaq i Nordvestgrønland, hvor de lokale fangere og deres hundespand er uundværlige hjælpere fra start til slut. Udstyr og forskere skal frem og tilbage, målere skal sænkes ned i havet, og GPS’er skal fastgøres i havisen, så de kan måle på havstrømme og havisens bevægelser.
Og de lokale er meget interesserede i forskernes arbejde. Det kolde og næringsrige smeltevand fra gletsjerne er nemlig vigtigt for fisk og havpattedyr som narhvaler, og de jægere og fiskere, der hjælper forskerne på deres tur, får vigtig viden med hjem til lokalsamfundet.
Havstrømme spiller ind i klimaforandringer
Havstrømme har stor indflydelse på klodens klima. Det lunere havvand fra Golfstrømmen og dens møde med gletsjerne i Inglefield Bredning gemmer også på unik information, om hvordan havstrømme påvirker gletsjeres afsmeltning.
- 40% af den masse, som Grønlands iskappe mister hvert år, sker gennem afsmeltning og kælving af isbjerge fra gletsjere, og havstrømme kan spille en afgørende rolle for, hvor hurtigt gletsjere trækker sig tilbage. Havstrømme mistænkes derfor også for at gemme på svar på, hvorfor nogle gletsjere reagerer hurtigere på klimaforandringer end andre, og jo mere, vi ved om det, des mere præcist kan vi beregne, hvor meget havniveauet vil stige i takt med den globale temperatur stiger. Derfor er det vigtigt for os at forstå dynamikken mellem havstrømme og gletsjere endnu bedre, fortæller Ruth Mottram.
De hårde og lange dage på isen er godt givet ud. Udbyttet er videnskabeligt værdifulde data, som næsten er umulige at indsamle andre steder. Nu står den på mange måneders analyser af de mange data for klimaforskerne og deres kolleger hjemme på DMI i København.
Læs mere om NCKF’s arbejde med havisen og havstrømme.
Af DMI Kommunikation
21. maj 2024
