Byger der går og kommer …

I slutningen af juni slog sommervejret en kolbøtte fra solrigt og knastørt til ustadigt vejr, hvor sol og slagregn lystigt bytter plads. Byger, der hober sig op og som man alligevel ikke kan ’regne’ med, er juli-vejrets tilbagevendende uforudsigelige joker.

’Byger der går og kommer, det er den danske sommer’.
 

Det er ikke uden grund, at en højskolesang beskriver det danske sommervejr med byger.


Byger er nemlig et velkendt sommerindslag i Danmark, for de trives med solens opvarmning af jordoverfladen og køligere vinde der blæser højere oppe i atmosfæren.


Fra sol til torden på et splitsekund
Når der er byger på programmet skifter vejret hastigt fra smukt solskin til kaskader af vand, kraftige vindstød og nogle gange endda hagl, lyn og torden.

Vejrudsigten lyder tit som en helgardering, for byger er af natur både spontane og lokale – og derfor er de svære at forudsige præcist, hvornår og hvor de indfinder sig.

Kimen til byger er opvarmning nedefra. Når luften varmes op, udvider den sig og bliver lettere end omgivelserne. Så stiger den varme luft til vejrs, og idet luften på vejen op køles ned dannes i første omgang flotte cumulusskyer på himlen. Hvis luften bliver meget varmere end omgivelserne, og luften fortsætter med at stige til vejrs, vokser cumulusskyen sig stor og bliver til bygeskyen cumulonimbus.

Om sommeren dannes byger hovedsageligt om dagen inde over land, mens byger om vinteren ofte næres af det lunere havvand – men ellers efter samme opskrift som beskrevet herover.

Lokale og lumske
Bygernes korte levetid og deres ofte meget afgrænsede område gør det svært at forudse præcist, hvor de vil ramme.

Meteorologerne ved, hvornår betingelserne er til stede for, at der kan dannes byger, men om bygerne f.eks. vil indfinde sig i Aabenraa eller Haderslev kan man ikke på forhånd afgøre. Af samme grund kan byvejret på en telefonens app vise sol, mens det regner udenfor. I prognosen skulle bygen formentlig have ramt nabobyen – virkeligheden er bare en anden.

Byger er ofte meget intense og kan let kaste så meget nedbør af sig på kort tid, at det falder under definitionen på et skybrud: over 15 mm på 30 minutter.
 

Ujævn fordeling af byger – juli 2023
I juli 2023 har den køligere vestenvind og solopvarmning udgjort den perfekte basis for byger.

På landsplan er der – halvvejs gennem juli – allerede faldet 84,8 mm; mere end der normalt falder i løbet af hele juli måned. Landstallet siger dog ikke meget om de store forskelle i mængderne, som bygerne også har medført. På Læsø er der faldet mest nedbør, 123,3 mm, mens der kun er målt 25,3 mm på solskinsøen Bornholm.

Desuden er der registeret 11 skybrud – fordelt over fire dage på Nordfyn, Nordsjælland, Sønderjylland og København. Og der er med sikkerhed også skybrud, der har sneget sig uden om nedbørmålerne.

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
18. juli 2023

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle