Vejret puster til ilden på Maui
Dødbringende naturbrande har siden 8. august hærget øen Maui i østaten Hawaii. Årsagen til brandene er endnu ikke opklaret, men vejret spiller en væsentligt rolle i brandenes udbredelse.
Naturbrande er langtfra et ukendt fænomen på Hawaii, men de brande, der i øjeblikket hærger øen Maui betegnes som de dødeligste i USA i over 100 år.
Man ved endnu ikke, hvordan brandene startede, men vejret har bidraget til, at intensivere og sprede dem.
Tørke og kraftige vinde fodrer flammerne
To vejrforhold gør sig især gældende, nemlig tørt vejr og kraftige vinde. Beskedne mængder nedbør har nemlig medvirket til, at især den vestlige del af Maui har moderat til alvorlig tørke ifølge den amerikanske tørkemonitor (US Drought Monitor).
- Når det er tørt, mangler vegetationen fugt, hvilket betyder, at naturen lettere kan antændes, og ilden lettere spredes, forklarer Kristian Pagh Nielsen, der er klimafysiker på DMI.
Den væsentligste faktor er dog vindforholdene omkring øen ifølge klimafysikeren.
- I tirsdags passerede den tropiske orkan ’Dora’ flere 100 kilometer syd om øen. På trods af de store afstande, er sådan et vejrsystem så omfangsrigt, at det sammen med et højtryk nord for øgruppen styrede vindene langt derfra. Det medførte en kraftig og turbulent østenvind ind over øen, forklarer Kristian Pagh Nielsen og fortsætter:
- Når vinden er turbulent, skifter den konstant retning og styrke, hvilket besværliggør brandslukningsarbejdet, da brandene spreder sig i alle retninger.
Den tropiske orkan ’Dora’ befandt sig flere 100 kilometer syd for Maui, da den passerede syd om Hawaii omkring 8. august. Sammen med et højtryk nord for øgruppen blev der dannet en kraftig østenvind ind over Maui. På læsiden af øerne anes de såkaldte von Kármán-hvirvler, som en bølget fane. Von Kármán-hvirvlerne vidner om, at vinden også har været turbulent, hvilket skyldes vindens strømning rundt om vulkanerne. @zoom_earth
Læs mere om von Kármán-hvirvler her: www.dmi.dk/nyheder/2021/satellitbillederatmoshemmelighed/
Vulkan udtørrer og opvarmer luft
Øens topografi spiller desuden også en rolle i forhold til vind og varme. For luften udtørres og opvarmes, når den bevæger sig op over Haleakalā, der er en kæmpestor aktiv skjoldvulkan på over 3000 meter på Mauis østside, og den ca. 1700 meter høje Mauna Kahalawai.
-Når den kraftige østenvind presses op over vulkanerne Haleakalā og Mauna Kahalawai, afkøles og fortyndes luften undervejs, og da kold luft ikke kan indeholde lige så meget vanddamp som varm luft, afsættes dampen enten som skyer eller regn på vulkanens vindside – al fugt vrides nærmest ud af luften, forklarer Kristian Pagh Nielsen.
- Når luften passerer toppen og bevæger sig ned af læsiden af vulkanen, er den nu tørrere end før – og netop derfor opvarmes luften mere effektivt, end den blev afkølet på vej op, når den bevæger sig ned mod overfladen. Luften bliver altså varmere og tørrere, end den var før, og vi får det, vi kalder en føn-vind. Kombineret med turbulens i vindene, der også skyldes strømningen rundt om vulkanerne, har disse føn-vinde virket som uregerlige blæsebælge på brandene på øens vestside.
Føn-vinden findes alle steder, hvor der er bjerge. I Grønland er der regelmæssigt føn, når kraftig vind passerer høje fjelde og derefter strømmer ned som en varm og tør luftmasse. Om vinteren kan temperaturen ofte gå fra minusgrader til plusgrader på få timer.
Et andet sted i Europa, hvor man også kan opleve føn, er i Alperne. Når vinden blæser fra nordvest ned gennem Tyskland, bliver vinden presset op over Alperne og synker tør og varm ned på den italienske side og tager solrigt vejr med sig. Omvendt er det overskyet, koldt og regnfuldt på den tyske side af Alperne.
Spiller klimaforandringer en rolle?
Klimaforandringer er kommet højt på dagsordenen efter en række ekstreme vejrhændelser har ramt verden denne sommer. Derfor er det nærliggende at spørge, om klimaforandringer også spiller en rolle i naturbrandene på Maui. Her er Kristian Pagh Nielsen mere forbeholden.
- Umiddelbart vil jeg vurdere, at den tragiske situation mest er et resultat af uheldige vejrforhold, mens påvirkningen fra klimaforandringer i form af mere tørke og varme nok er noget mindre, men det kræver grundigere analyser, før vi kender svaret.
Opvarmningen går langsommere omkring Hawaii med en årlig gennemsnitlig temperaturstigning på ca. 0,5 °C siden starten af 1900-tallet. Til sammenligning ligger det globale gennemsnit på en temperaturstigning på ca. 1,1 °C og Danmark på 1,5 °C siden før-industriel tid. Gennem de seneste 100 år er der en tendens til at området får lidt mindre nedbør, men lige præcis i 2023 er der faldet normale nedbørsmængder for området frem til og med juli.
En naturbrand er en brand, der opstår i naturlige områder som skove, græsarealer, buskads og andre vegetationstyper. Disse brande kan opstå af forskellige årsager, herunder lynnedslag, menneskelig aktivitet som f.eks. uagtsomhed med ild, gnister fra maskiner eller endda bevidst antændelse.
Naturbrande kan sprede sig hurtigt på grund af det tørre materiale i naturen, og de kan forårsage omfattende skader på økosystemer, dyreliv, ejendom og menneskeliv. Brandene kan være vanskelige at slukke, især når de forekommer i utilgængelige områder eller under ekstremt varme, tørre og blæsende forhold.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
15. august 2023.
