Klimaforandringer har sandsynligvis intensiveret uvejret i Skandinavien

Regnen silede ned, og vinden hylede i flere dage i træk, da et uvejr fejede hen over Danmark fra søndag 6. august og flere dage frem.  

Ifølge DMI’s klimatologer var uvejret, der er opgjort til et ’regionalt klasse 1 blæsevejr’, usædvanligt for årstiden i Danmark.

- Det er langtfra hverdagskost, at vi oplever blæsevejr af den kaliber som forleden i sommersæsonen i Danmark. Siden 1891 har vi kun registreret blæsevejr af samme styrke 17 gange før i sommermånederne, forklarer klimatolog Mikael Scharling og uddyber:

- Blæsevejret, der kulminerede 8. august, var altså voldsomt, men i klimatologisk forstand dog ikke en rigtig storm, som i øvrigt er meget sjældne om sommeren, faktisk har DMI kun registreret en enkelt storm i sommersæsonen siden 1891.

Sommeruvejret var desuden ledsaget af kraftig regn. I gennemsnit fik Danmark 19 mm nedbør i alt, men det tal dækker dog over store variationer.

- Det var en våd affære særligt over den østlige del af landet, hvor dele af Bornholm og Helsingør fik omkring 100 mm regn, det ser vi rent statistisk kun hver 50. år. DMI’s målestation i Bogense registrerede derimod ikke så meget som en eneste dråbe regn, afslutter klimatologen.

Uvejr kan spores tilbage til ekstremt varmt Middelhav
Det er ikke kun Danmark, der har oplevet usædvanligt uvejr for årstiden. Torsdag 3. august blev Slovenien ramt af ekstremnedbør, der efterfølgende forårsagede nogle af de voldsomste oversvømmelser i landet i nyere tid. Efterfølgende stod bl.a. Baltikum, Danmark, Sverige og Norge for skud.

Ifølge professor Eigil Kaas, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, hænger de forskellige hændelser sammen i meteorologisk forstand.

- Alle disse voldsomme vejrhændelser kan dybest set spores tilbage til Middelhavet, som er ekstremt varmt oven på en juli, hvor Sydeuropa har været ramt af en langvarig hedebølge og ekstreme temperaturer.

- Vi har fået en stor ’boble’ af særdeles varm luft med et højt indhold af vanddamp, som er opsamlet fra især det varme Middelhav. Denne luftmasse har den seneste uge arbejdet sig op over Østeuropa. Undervejs har den mødt meget køligere luft over Nordvesteuropa, og dette har resulteret i dannelsen af et dybt lavtryk over Skandinavien, som stedvist har givet ekstreme mængder nedbør og kraftige vinde.

Den varme luftmasse er sidenhen blæst yderligere mod nord og vest, hvor den undervejs gav tropenætter mange steder i Lapland. Lige nu ligger den varme luft helt oppe ved Nordkap.

- Overordnet er denne type vejrsituation med kraftige lavtryk, der drypper et vådt spor op gennem det østlige Europa, et velkendt fænomen blandt meteorologer i sommerperioden – da nedbørmængderne kan blive store. Vejrsituationen kunne derfor lige så godt have fundet sted for 100 år siden, men mængden af regn i uvejret peger på, at klimaforandringer også spiller en rolle, forklarer Eigil Kaas.

Klimaforandringer kan have intensiveret uvejret
Rent meteorologisk er de forskellige uvejr altså opstået i forbindelse med en velkendt vejrsituation, som nogle gange opstår i den europæiske sommervarme. Intensiteten på dette års uvejr kan dog have fået et skub i en voldsommere retning grundet klimaforandringer.

- Man skal altid være varsom med at kæde enkeltstående ekstreme vejrhændelser direkte sammen med menneskeskabte klimaforandringer, men rent klimafysisk kan det ekstremt varme Middelhav have intensiveret de uvejr, som vi har set. For ekstra varme og fugt, virker som ekstra ’brændsel’ i udviklingen af ekstremt vejr.

Ud fra den generelle temperaturstigning på ca. 2 grader i Middelhavsområdet om sommeren (siden før-industriel tid – perioden 1850-1900), hvor den varme luft har sin oprindelse, er det ifølge professoren muligt at komme med et kvalificeret bud på, hvor meget ekstra nedbør, der er faldet over Skandinavien som følge af klimaforandringer.

- Klimaforandringer kan have øget nedbøren i forbindelse med uvejret over Skandinavien med ca. 14 procent. Det hænger sammen med, at luft kan indeholde ca. 7 procent mere vanddamp for hver grad temperaturen stiger. Da den varme luft stammer fra Middelhavet, hvor temperaturen er steget med ca. 2 grader om sommeren siden før-industrialiseringen, betyder det altså, at luften potentielt kan indeholde 14 procent mere vanddamp. Et foreløbigt estimat er derfor, at en ikke uvæsentlig del af nedbøren i forbindelse med uvejret sandsynligvis skyldes global opvarmning. Om klimaaftrykket er større eller mindre end 14 procent skal dog undersøges nærmere for at give et endeligt svar, afslutter Eigil Kaas.

Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, er ikke overrasket over udviklingen.

- Klimaforandringerne giver – og har givet – et gradvist større og større aftryk, blandt andet i form af flere ekstreme fænomener denne sommer.

Og det ikke bare grebet ud af den blå luft. FN’s Klimapanel (IPCC) har for nylig udgivet den sjette store klimarapport siden førsteudgivelsen i 1990. En rapport, der samler al troværdig viden fra verdens fremmeste klimaforskere om klimaets tilstand, konsekvenser af klimaforandringer samt forslag til løsninger på at imødegå klimaforandringer.

– Videnskaben taler sit klare sprog. Ifølge FN’s Klimapanel har den globale opvarmning allerede alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden. Et budskab fra panelets seneste store klimarapport er, at enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr, og at det ekstreme vejr øger risikoen for f.eks. skader på infrastruktur, lavere fødevaresikkerhed og fare for menneskeliv.

- Og det budskab falder desværre i tråd med den udvikling, som vi har set denne sommer, hvor en lang række af vejrekstremer har påvirket kloden både på regional og global skala – bl.a. en langvarig hedebølge med ekstreme temperaturer og Sydeuropa, som ville have været stort set umulig uden de menneskabte klimaforandringer, afslutter Adrian Lema.

Læs mere om FN’s sjette hovedrapport her: https://www.dmi.dk/nyheder/2023/fns-klimapanel-hellere-idag-end-imorgen/   

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram