Vi får flere Bodil-stormfloder i fremtiden
Den globale opvarmning ændrer formentlig kun lidt på hyppigheden og styrken af storme over Danmark. Til gengæld stiger havet omkring os, og derfor vil vi oftere opleve store stormfloder som under Bodil i fremtiden. Det forklarer klimaforsker og ekspert i Danmarks fremtidige klima, Martin Olesen.
Under sin rasen den 5. og 6. december 2013 forårsagede stormen Bodil ekstrem høje vandstande langs flere danske kyster. Særligt vest- og nordvendte fjorde som vestlige Limfjord, Isefjord, Roskilde Fjord, Odense Fjord og Øresund ned til tærsklen ved København var udsatte og fik efterfølgende erklæret stormflod.
Her, på Bodils tiårsdag, er det derfor meningsfuldt at spørge klimaforskningen, hvad vi skal forvente os af fremtidens storme og stormfloder frem mod år 2100.
– Usikkerhederne på storm-forudsigelserne er ret store, siger klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, Martin Olesen, og uddyber:
– Bedømt på middelværdierne af klimamodellernes resultater, så sker der ikke store ændringer i antallet af storme og heller ikke i deres styrke. Usikkerheden betyder dog, at de potentielt kan blive både lidt hyppigere og voldsommere, men det er ikke det mest sandsynlige.
Risikoen til trods er det mest sandsynlige, at det, vi har oplevet fra danske storme i de seneste 50 år, også er det, vi skal forvente i det 21. århundrede. Det svarer ca. til én storm om året, selv om nogle årtier har budt på lidt flere og andre årtier har budt på lidt færre.
Der, hvor klimamodellerne er ret enige om en tendens i forbindelse med fremtidens vind, er på dens retning.
– I dag kommer vinden i Danmark gennemsnitlig fra sydvest, mens den i fremtiden skifter til at være mere ren vestlig, siger Martin Olesen.
Når flere storme kommer mere direkte fra vest end sydvest, så er det lidt andre kyster end i dag, der bliver de mest udsatte, påpeger klimaforskeren.
– Det gælder både for vind og forhøjet vandstand, i de tilfælde hvor en vestlig retning falder sammen med hård eller endnu kraftigere vind, siger han.
Havstigning øger potentialet for stormflod
Den største effekt af fremtidens storme bliver på stormfloder, også selv hvis stormene hverken bliver hyppigere eller stærkere. Det skyldes, at vandstanden stiger, fordi jordens gletsjere og iskapper smelter, og vandet i oceanerne samtidig varme op og derfor fylder mere.
– Meget tyder på, at netop hyppigere stormfloder med udgangspunkt i det stigende havniveau bliver den helt store klimaudfordring for Danmark i fremtiden, vurderer Martin Olesen.
Alt efter hvilket såkaldt udledningsscenarie kloden følger, stiger havniveauet mellem 30 og 60 cm frem mod slutningen af det 21. århundrede.
Udledningsscenarier er prognoser for den samlede mængde drivhusgasser i atmosfæren og dermed deres påvirkning af klimaet. Det kan du læse meget mere om i vejledningen til brug af udledningsscenarier.
Martin Olesen påpeger, at selv 30 cm ekstra på den daglige vandstand betyder rigtig meget for hyppigheden af stormfloder nogle steder.
– Det er tankevækkende set i lyset af de 10 til 14 cm, som havet allerede er steget nogle steder omkring Danmark igennem de seneste 100 år, siger han.
Tager vi Gedser som eksempel, så er der 10 cm mellem det, der kaldes en 100-årshændelse og en 50-årshændelse, dvs. stormfloder der rammer hhv. hvert 100. og hvert 50. år i gennemsnit.
– Men de 10 cm er havet altså allerede steget, så vandstande, som før i tiden kun ramte Gedser med 100 års mellemrum, forekommer allerede nu mere end dobbelt så hyppigt, forklarer klimaforskeren.
Fra 50. årshændelsen i Gedser er der blot yderligere 13 cm til en 20. årshændelse, og de 13 cm kan havet stige inden år 2050 med det nuværende tempo.
– Selv hvis de nuværende klimapolitikker øges, og Parisaftalens mål overholdes, så skal vi forvente en havniveaustigning frem mod år 2100 på 30 cm ekstra. Og de sidste 30 cm på toppen af en stormflod kan gøre stor skade. Hvis vi fjerner de 30 cm fra stormfloden i oktober 2023 eller fra stormfloden under Bodil, så ville problemerne have været langt mindre, påpeger Martin Olesen.
De ekstra 30 cm vil altså øge hyppigheden af problematisk høje vandstande i eksemplet fra Gedser yderligere, så stormflodshøjder, der engang var 100 år imellem, i fremtiden statistisk vil forekomme flere gange pr. årti.
Effekten af havstigningen på hyppigheden af stormfloder er størst i de indre danske farvande og mindre dramatisk langs Jyllands sydvestkyst. Det skyldes de store naturlige variationer i vandstanden langs vestkysten.
Hvordan fremtidens vandstandsstigninger påvirker netop din kyst, kan du finde ud af ved at benytte DMI’s Klimaatlas.
Bodil ramte Danmark den 5-6. december 2013 som en orkanagtig nordvestenstorm.
Lavtrykket fulgte en rute over det sydlige Norge, Skagerrak og det sydlige Sverige. Det laveste lufttryk ved en DMI-station var 965,7 hPa ved Skagen.
Den højeste middelvind under Bodil, dvs. gennemsnittet af vinden over ti minutter, var 36,6 m/s målt ved Nissum Fjord på den jyske vestkyst. Det kraftigste vindstød var 44,2 m/s samme sted. Til sammenligning starter storm ved 24,5 m/s og orkan ved 32,6 m/s.
Under stormen drejede vinden fra sydvest til nordvest, og her blev den i godt 1½ døgn. Det drev store mængder vand fra Nordatlanten gennem Skagerrak og Kattegat ned i de indre danske farvande.
Her blev vandet stuvet op i nordvendte fjorde på Fyn og Sjælland. Resultatet var en stærkt forhøjet vandstand, senere erklæret som stormflod, mange steder; herunder i Odense Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord, Roskilde Fjord og Øresund ned til tærsklen ved København.
Enkelte steder steg vandet højere op, end det nogensinde tidligere var målt; f.eks. ramte vandstanden 2,06 meter i Roskilde, og såkaldte 100-års hændelser blev registreret flere steder. Det vil sige vandstande, som i gennemsnit kun forekommer én gang hvert 100 år eller sjældnere.
Bodil blev klassificeret som en regional klasse 4 (nw4) på den danske stormliste og som landsdækkende klasse 3. En person omkom, og flere blev kvæstet.
Af Niels Halfdan Hansen, DMI Kommunikation
5. december 2023
