Ny vinterprognose peger mest på ”normalt” vejr

Vejret får stor indflydelse på pengepungen denne vinter. Stigende elpriser betyder nemlig, at koldt eller mildt vintervejr bliver afgørende for, hvor stor en ekstra varmeregning, der venter.

Interessen i vintervejret er til at få øje på - det er dog mere end et kapitel for sig at komme med en prognose, der rækker så langt frem i tiden, og selv det bedste bud bliver med en stor usikkerhedsmargin.

Størst sandsynlighed for ”normal” vinter

Langtidsprognosen giver et "bedste bud" på udviklingen i temperaturer og nedbør baseret på en række parametre så som analyse af en række globale vejrmodeller og sammenligninger med perioder, der har haft tilsvarende forhold i atmosfæren og i oceanerne.  

Du kan læse meget mere om, hvilke faktorer, der spiller ind på langtidsprognoser her.

»Mit bedste bud er, at temperaturen denne vinter lander omkring det normale, altså tæt på gennemsnittet af temperaturen over de seneste 30 år. Der er dog også en mindre, men stadig anselig mulighed for at det bliver enten koldere eller varmere end normalt, især når vi kommer ind i januar og februar,« siger Martin Lindberg, der er meteorolog på DMI og uddyber:

»Frem mod slutningen af november og begyndelsen af december er der først tydelige tegn på en periode med vinterligt vejr. I løbet af december ser vi dog ud til at få en vestlig eller nordvestlig strømning af noget mildere luft, men der vil efterhånden også være mulighed for perioder med vinterlig koldluft fra nordlige retninger. De fleste prognoser indikerer, at vi i den anden halvdel af vinteren, især i februar, kan få en overgang til en sydvestlig eller vestlig strømning af mildere luft - med et lille aber dabei som giver mulighed for et markant kuldefrembrud.«

Det er derfor især udviklingen i anden halvdel af vinteren, som ser ud til at kunne rykke balancen mod et enten koldere eller varmere scenarie.

­Kuldepol kan vende prognose på hovedet

Her skal vi have fat i den såkaldte kuldepol – også kaldet den polare vortex – der findes højt oppe i atmosfæren over polarområdet og som holder de arktiske luftmasser i skak længst mod nord.

»Der er indikationer på, at den polare kuldepol kan blive ”angrebet” og meget svækket af varmere luft, der trænger mod nord, i løbet af januar og i begyndelsen af februar. Det vil betyde, at vinterkulden kan brede sig til sydligere breddegrader og påvirke ganske store områder, så februar bliver en kold og vinterlig måned,« forklarer Martin Lindberg og afslutter:

»Prognoserne kan dog ikke fange et eventuelt nedbrud af den polare kuldepol flere måneder i forvejen - det kan de typisk først 10-15 dage forinden nedbruddet finder sted, derfor er muligheden for nuværende blot et aber dabei.«

Som helhed anslår Martin Lindberg følgende sandsynligheder for temperaturen denne vinter (december, januar og februar) sammenlignet med den gennemsnitlige vinter i perioden 1991-2020: 

• Ca. 60 % for en vinter omkring det normale
• Ca. 20 % for en signifikant koldere vinter 
• Ca. 20 % for en signifikant varmere vinter

Læs flere detaljer i den nyeste sæsonprognose her.

Det ”normale” vintervejr

I stedet for at se frem i tiden, kigger klimatologen tilbage i tiden - nærmere bestemt vejret de seneste 30 år. Klimatologien er et stærkt kort, da gennemsnittet fortæller, hvordan en typisk vinter plejer at se ud, og det giver hermed en slags rettesnor for, hvilket vintervejr, vi kan forvente i vores klima.

»Baseret på den nyeste klimanormal ligger den danske vinter typisk på et par grader, og der er 50 procent mulighed for, at vintertemperaturen ender et sted mellem 1,3 og 3.1 °C,« siger DMI’s klimatolog Mikael Scharling.

Klimaet er blevet varmere, men vejret er kaotisk

Den store svaghed ved klimatologien er dog, at vejret er kaotisk af natur. Det vil sige, at vejret svinger fra år til år. Nogle år er vinteren varm, andre år er den kold. Så på trods af at den gennemsnitlige vinter er blevet varmere siden målingernes start i 1874, kan denne vinter alligevel blive kold, det er vejrets kaotiske natur.

»Det er blevet mere normalt, at vinteren ender i den varme ende af skalaen, og vi skal ikke længere tilbage end vinteren 2019/2020, som toppede med forårsagtige 5,0 °C i gennemsnit. Derudover blev vintrene 2006/2007 og 2007/2008 næsten lige så varme med 4,7 og 4,1 °C,« siger Mikael Scharling og afslutter:

»Selvom vintersæsonen har flyttet sig mod et varmere klima, kan vi dog ikke udelukke, at vinteren i ny og næ bliver endog meget kold. Det så vi for eksempel under vinteren 1995/1996, hvor temperaturen endte på iskolde minus 2,3 °C – derudover fulgte vintrene 2009/2010 og 2010/2011 også godt med hvad angår frostgrader og kælkevejr.«

De tre vintre 1995/1996, 2009/2010 og 2010/2011 udmærker sig i øvrigt også ved at være de sidste tre med landsdækkende hvid jul i Danmark.

Det er altså usikkert, hvordan dette års vintersæson bliver, men det mest sandsynlige scenarie fra både meteorolog og klimatolog er, at vi samlet set ender med en vinter, der er lige som mild, som den plejer at være.

Af meteorolog Martin Lindberg og klimatolog Mikael Scharling
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
18. november 2021