Danmark

Sæsonprognose

Udsendt 15. maj 2024 – gældende for juli og august.

Enkelte prognoser peger på, at vi efter en relativt pæn start på sommeren får mere ’almindeligt’ og ustadigt sommervejr i juli, hvor byger, regn og sol skiftes om pladsen. I august kan vi efterhånden få perioder med tørt, varmere og mere solrigt vejr.

Juli:  Formentlig ustadigt og blandet vejr  
Prognoserne er uenige og dermed usikre for juli måned. Der er dog enkelte prognoser, og især flere *analogier, der peger på, at et lavtryksområde vil dominere over Nordvesteuropa, fra De Britiske Øer til Skandinavien. Det vil i så fald medføre en dominerende vestlig luftstrømning med en velkendt blanding af sommeregn, skyer og sol til følge. Andre modeller har mere højtrykspræget vejr i sigte, hvilket understreger en stor usikkerhed på prognosen for juli.
Hvis juli bliver ustadig, som beskrevet, vil temperaturen overvejende holde sig til moderate eller halvkølige sommertemperaturer og kun i korte perioder, når vinden går i syd eller sydøst, vil varmen nå til os. 

Samlet set ser temperaturen ud til at ende omkring den normale for juli måned.
Nedbørsmængderne er som vanligt usikre, men ender sandsynligvis fra normal til noget over det normale for juli måned - med en lille risiko for en del over det normale. Der er videre mulighed for større regionale forskelle, mest nedbør formentlig i den vestlige del af landet.

August: Først mest ustadigt, men efterhånden mulighed for mere stabilt, tørt og varmt vejr
Svage signaler i prognoserne indikerer, at august fortsætter, hvor juli slap: med vejr fra det halvkølige og af og til våde sommervejr og en dominerende vestlig eller sydvestlig luftstrømning.
I løbet af august, er der dog tegn på, at de atlantiske lavtryk efterhånden vil tage nordligere baner, op over Norskehavet og Nordskandinavien, hvilket vil øge sandsynligheden for perioder med tørt, varmt og mere solrigt vejr i Danmark
Som i juli vil temperaturerne afhænge af vindretningen på dagen, men hvis en periode med mere tørt og solrigt vejr indtræder, vil det formentlig hæve middeltemperaturen for august.

Samlet set ser temperaturen ud til at ende omkring eller lidt over den normale for august måned.
Nedbørsmængderne er usikre, men ender sandsynligvis fra normal til noget under det normale for august måned, med mulighed for større regionale forskelle, mest nedbør formentlig i den nordvestlige del af landet.

*analogier: Tidligere somre med lignende tilstande i atmosfæren og havet, på hele kloden, som indirekte kan påvirke vejret i Danmark.
Hav- og klimafænomenet El Nino forventes at overgå til en La Nina. Dvs. havtemperaturen i overfladen i det østlige tropiske Stillehav vil gå fra at være varmere end normalt til koldere end normal. Desuden er store dele af både Atlanten og især den vestlige del af det Indiske Ocean varmere end normalt, hvilket øger sandsynligheden for et lavtryksområde over Nordvesteuropa med en dominerende vestlig luftstrømning og ustadigt vejr.

Klimanormal for juli (1991-2020):
Middel af maksimumtemp.: 21,2 grader
Middeltemp.: 16,9 grader
Middel af minimumtemp.: 12,7 grader
Nedbørssum: 65,8 mm

Klimanormal for august (1991-2020):
Middel af maksimumtemp.: 21,2 grader
Middeltemp.: 16,9 grader
Middel af minimumtemp.: 12,8 grader
Nedbørssum: 82,1 mm

Af Langtidsmeteorolog Martin Lindberg

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, at prognoserne fanger disse signaler i tide. Bliv klogere på, hvad der indvirker på langtidsprognoser.

Fakta | Usikkerhed på langtidsprognoser
Der er evidens for, at vejrsignaler kan forudsiges ved hjælp af vejrmodeller i op til seks uger frem i tiden afhængigt af vejrtypen. Som tommelfingerregel er månedsprognoser derfor mere sikre end klimatologien, der dækker over det gennemsnitlige vejr fra 1991-2020.

Sæsonprognoser, som rækker tre måneder frem i tiden, er af mere eksperimentel karakter, da der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem tiden.

Viden om vejr og klima

Se alle