Danmark

Sæsonprognose

Udsendt 15. januar 2025 – gældende for marts og april 2025. Næste prognose udgives d. 19. februar.

Som helhed ser vi ud til at få lidt mildere vejr i marts og april. Det skyldes, at de fleste atlantiske lavtryk ventes at tage relativt nordlige baner - oftest fra Island mod øst til Nordskandinavien eller Ishavet. Der er dog også en risiko for koldere indslag, hvilket især gælder for sidste halvdel af marts og første halvdel af april. Det kan give stedvis vinterligt nedbør og udbredt nattefrost, men dog næppe af længere varighed.

Langtidsmeteorologens overvejelser Åbn open icon luk close icon

Marts: Mest mildt og ustadigt, men med risiko for kolde indslag.  
Modellerne peger i gennemsnit på et lidt højere lufttryk end normalt fra De Britiske Øer via Nordsøen og Danmark til Østeuropa og en typisk lavtryksbane fra Nordatlanten til Mellem- og Nordskandinavien. Det vil i så fald medføre en overordnet mild sydvestlig og vestlig luftstrømning. Tilhørende fronter vil passere Danmark vestfra med skyer og lidt regn, der dog kan blive afløst af perioder med højtryksrygge og mulighed for at forårssolen kan skinne.
Som måneden skrider frem øges risikoen for at kolde arktiske luftmasser sætter sig i bevægelse sydover og medfører et betydeligt temperaturfald samt risiko for vinterligt nedbør, det meste i form af byger, dannet over en relativ lun havoverflade.   

Temperaturen ser ud til at ende noget over den normale for marts, men med mulighed for en koldere periode.
Nedbørsmængderne er usikre, men vådest ser det ud i første halvdel af måneden. Som helhed ser nedbøren ud til at ende omkring de normale for marts måned.  

April: Formentlig mere stabilt, tørt og måske lidt køligere vejr.
Prognoserne er særdeles usikre og forskellige atmosfæriske faktorer kan påvirke udviklingen i en retning, der endnu ikke kan anes i prognoserne. Dog taler noget for at højtryk eller højtryksrygge kan komme i spil over Grønland, Island og havet vest for De Britiske Øer. Det vil i så fald give plads til at højtryksrygge med lidt mere stabilt vejr og koldere polarluft kan finde vej ind over landet. Det statistiske strømningsmønster, som generelt også må forventes, er en fortsat vestlig og sydvestlig strømning forårsaget af en nordatlantisk lavtryksbane frem mod Norskehavet og Skandinavien. Den ventes dog ikke at blive helt så aktiv som normalt og kan i perioder også rykke noget sydover. Mellem disse to mest sandsynlige vejrscenarier kan vi altså se frem til en del dage med tørt, stabilt og køligt vejr, der bliver afløst af noget mere ustadigt, mildt og vådt vejr – ganske som vi plejer at se det i april.

Temperaturen ser ud til at ende omkring eller lidt under den normale for april dog med ret stor usikkerhed.
Nedbørsmængderne er også usikre, men ser som helhed ud til at ende lidt under de normale for april måned.

Klimanormal for marts (1991-2020):
Middel af maksimumtemp.: 6,4 grader
Middel af minimumtemp.: 0,3 grader
Frostdøgn: 12,5

Klimanormal for april (1991-2020):
Middel af maksimumtemp.: 11,2 grader
Middel af minimumtemp.: 3,4 grader
Frostdøgn: 4,2 

Af Langtidsmeteorolog Steen Hermansen

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

Fakta | Usikkerhed på langtidsprognoser
Der er evidens for, at vejrsignaler kan forudsiges ved hjælp af vejrmodeller i op til seks uger frem i tiden afhængigt af vejrtypen. Som tommelfingerregel er månedsprognoser derfor mere sikre end klimatologien, der dækker over det gennemsnitlige vejr fra 1991-2020.

Sæsonprognoser, som rækker tre måneder frem i tiden, er af mere eksperimentel karakter, da der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem tiden.

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret i den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, at prognoserne fanger disse signaler i tide. Bliv klogere på, hvad der indvirker på langtidsprognoser.

Viden om vejr og klima

Se alle