Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn først mandag

Vi tænker normalt på jævndøgn som de to tidspunkter i løbet af året, hvor dag og nat er lige lange. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, med mindre vi anlægger en strengt astronomisk synsvinkel.

Mandag skifter Solen - set fra Jorden - fra at befinde sig syd for klodens ækvatorplan til at befinde sig nord for. Det sker præcis klokken 11.29 dansk normaltid ved forårsjævndøgn.

12 timer + det løse

Kigger vi i en almanak, så er dagen dog allerede 12 timer lang i lørdag. Og kigger vi videre, ser vi, at dagen mandag er 12 timer og 12 minutter lang fra solopgang til solnedgang. De omkringliggende nætter er naturligvis tilsvarende kortere.

Jævndøgn skal altså tages med et gran salt i fortolkningen 'dag og nat er lige lange'. Vi kunne understrege det ved at kalde lørdag for 12/12-dag...

Astronomisk forsvar

Fra en strengt astronomisk synsvinkel kan 'dag og nat er lige lange' imidlertid godt forsvares. Det kræver dog, at vi betragter solopgang og solnedgang som defineret ud fra solskivens centrum, og at vi for øvrigt glemmer, at Jorden har en atmosfære.

Nu regner de fleste af os imidlertid solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant. Det giver nogle minutters ekstra dagslys hver dag. Bemærk dog, at ikke alle almanakker indregner denne effekt.

Hertil kommer den såkaldte horisontalrefraktion. Effekten forårsager en afbøjning af sollyset i atmosfæren på mere end en halv grad i horisonten, hvor luftlaget er tykkest set fra en betragters position.