Ny forskning: Verdens store gletsjere mere sårbare end forventet
Gletsjere og smeltende iskapper gemmer på de størstedelen af de havniveaustigninger, den menneskeskabte globale opvarmning forventes at forårsage. Et nyt stort studie viser, at netop de enorme iskapper kan være langt mere følsomme for ekstreme vejrhændelser end før antaget.
Indlandsisen på Grønland, og isen i Antarktis gemmer på en potentiel havniveaustigning på op til 65 meter. Vel at mærke hvis al isen smelter. Hidtil har klimaforskere og glaciologer set afsmeltning af de store iskapper som en gradvis næsten statisk proces. Langsommelig og forhalet i forhold til den globale opvarmning.
Havniveauet kan stige hurtigere
Et nyt internationalt studie med 29 eksperter i iskapper, ledet af University of Lincoln, viser nu klare indikationer på, at afsmeltningen af iskapperne ikke er helt så træg, som tidligere antaget. Korte og ekstreme vejrevents kan få store konsekvenser for afsmeltningen – ikke kun her og nu, men også fremadrettet.
Dermed kan de globale havniveaustigninger ske tidligere og hurtigere end forskerne hidtil har antaget. Havniveaustigninger, der vel og mærke er én af de største konsekvenser af den menneskeskabte globale opvarmning.
Ruth Mottram, klimaforsker og glaciolog ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, er medforfatter på studiet. Hun mener, det understreger polernes sårbarhed og vigtigheden af, at der forskes yderligere inden for de felt:
-Vi har gennem de seneste årtier set, at den globale opvarmning går hurtigst på polerne, og der er flere grunde til at holde nøje øje med udviklingen på de kanter. I dette studie har vi samlet mange forskellige slags observationer, modeller og satellitmålinger, der har givet et samlet overblik over indlandsisen både på Grønland og i Antarktis. Det fulde billede viser, at de ekstreme vejrhændelser, vi også oplever andre steder i verden - og i Danmark - på grund af klimaforandringer, også forekommer i Arktis og Antarktis. Og i disse regioner, kan bare én hændelse påvirke hele systemet i en anden retning, fortæller klimaforskeren.
Is-shelfen der forsvandt
Et eksempel på en af disse ekstreme vejrhændelser skete i 2022 i Antarktis, hvor Conger isshelf forsvandt efter en længere periode med ekstremt fugtigt og varmt vejr. Et vejrfænomen kaldet en ’atmosfærisk flod’. Samme fænomen har for nylig sendt varm luft ind over Østantarktis
- I begge tilfælde sker der en kraftig afsmeltning af iskapperne, som har svært ved at komme tilbage igen, selvom opvarmningen kun står på i begrænset tid. Det kan få afgørende betydning for den totale ismasse og for havniveauet i sidste ende, siger Ruth Mottram.
Ekstreme vejrhændelser kan altså gøre uoprettelig skade på og omkring de sårbare poler.
Studiet konkluderer også, at kombinationen af polernes sårbarhed og kompleksitet, sammenholdt med den store påvirkning de har på hele klodens klima, kræver, at det er vigtigere end nogensinde før, at vi forsker endnu mere inden for klimaforandringer på polerne, og især ser på, hvordan de ekstreme vejrhændelser kan sætte varige aftryk på klimaet fremadrettet.
En ishelf eller isbræmme er en flydende gletjsjer, og strækker sig, som en tunge fra indlandsisen ud over havet.
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
8. februar 2024.
