Havis: Laveste vinterudbredelse i Arktis nogensinde

En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring Antarktis kom havisudbredelsen ind som syvende laveste sommerudbredelse. Det er lavt, men trods alt knap så lavt som de foregående år.

4. april 2025. Årstiderne vender – både på den nordlige og sydlige halvkugle. I Arktis har havisen netop nået sit årlige maksimum, før forårssolen begynder at tære på isen. I Antarktis er det derimod vinteren, der begynder at få fat, og isen får igen lov at bygge op. Både mod nord og mod syd ser vi lave udbredelser, og mod nord ser vi endda rekordlav udbredelse.

Rekordlav udbredelse i Arktis
Den gennemsnitlige havisudbredelse for marts måned sætter en ny rekord som den laveste vinter-havisudbredelse nogensinde målt. Marts måneds middeludbredelse blev målt til 14 millioner km2, som er 140.000 km2 mindre end den hidtidige rekord fra 2018. Det svarer til, at isen er svundet med et areal, der omtrent er på størrelse med England. Dagen hvor det gik fra frost til tø, og hvor den absolutte maksimumudbredelse fandt sted, var 14. marts. Her dækkede havisen 14,4 millioner km2 hav.

Havisens hvide overflade har stor betydning for det kolde klima, og den lave udbredelse kan ifølge DMI’s havisforskere få store konsekvenser for isen henover sommeren, hvor solen i perioder skinner døgnet rundt.

”Den rekordlave udbredelse kan få store konsekvenser for sommeren i Arktis. Den lave udbredelse af havis, betyder nemlig mere åbent vand, der med sin mørke farve optager mere varme fra solen. Så selvom vi ikke kender sommeren endnu på Nordpolen, kan den lave udbredelse skabe en selvforstærkende effekt og give en varm sommer,” Jacob L. Høyer, enhedsleder for Satellitter og Arktis, NCKF, DMI.

Den laveste udbredelse følger efter en generelt hård sæson for havisen. December, januar og februar slog også rekorder for laveste udbredelse for den pågældende måned. Vinteren har generelt været varm i Arktis siden oktober, og især februar og marts har været ekstra varme.

Lavtrykssystemer omkring Grønland har nemlig trukket varm luft fra Nordatlanten hele vejen til Nordpolen med det resultat, at temperaturerne har været 20-30 grader varmere, end det normalt ses i løbet af vinteren. På Nordpolen har temperaturen været helt oppe på omkring -10 grader, der er oplevet plusgrader i Longyearbyen på Svalbard, og der er registreret store varmeanomalier i Baffin bugten i løbet af marts måned.

Iskanten flytter tættere på bebyggelse
Lange varmeperioder om vinteren, som vi netop har oplevet denne vinter, forhindrer havisen i at gro sig tyk og robust nok til at modstå vind og vejr. Det resulterer i tyndere is om sommeren, der derfor smeltere tidligere på året, og det sætter gang i en selvforstærkende proces, der øger opvarmningen i Arktis over tid.

Konsekvenserne af de højere temperaturer er tydelige og ses bl.a. ved, at der har været åbent vand i områder, hvor der normalt er is om vinteren. For eksempel har der været isfrit flere hundrede kilometer nord for Svalbard i februar og marts, og i Qaanaaq ved Inglefield Breding i Nordvestgrønland har beboerne kunnet se åbent vand fra deres vinduer i marts måned. Her er der normalt mindst 50 km til iskanten.

I april begynder solen langsomt at opvarme Arktis, og havisen vil trække sig tilbage, indtil vi når det normale havisminimum i september måned. Efter denne vinters lange varmeperioder og rekordlave havisudbredelse, holder DMI’s havisforskere selvfølgelig øje med, om isen vil kunne modstå smeltesæsonen uden at sætte flere rekorder.

-Den menneskeskabte globale opvarmning er hovedårsagen til, at havisen er blevet mindre de sidste årtier. Problemet er, at mangel på havis forstærker den globale opvarmning endnu mere, så vi er inde i en negativ spiral. Vi kan forvente flere rekorder med lav havisudbredelse fremover, og vi forventer at få somre praktisk talt uden havis omkring Grønland inden for de næste 25 år, siger Adrian Lema, chef for DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning.

Lille forøgelse af isen på Antarktis
I Antarktis, hvor sommeren går på hæld, er havisen derimod lidt mere udbredt i år efter et par år med ekstremt lav havisudbredelse. Det ser ud til, at havisen nåede sit minimum på Antarktis d. 25. februar i år, hvor den dækkede 1,87 millioner km2. 

Bedringen er dog ikke stor og udbredelsen indtræder som den syvende laveste udbredelse siden 1978, hvor vi begyndte at overvåge havisens udbredelse med satellitter. Et af de steder, hvor havisen har en større udbredelse i år end de forrige, er blandt andet i Weddell havet.

Fakta | Havisens betydning for det globale klima

Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi isens lyse farve har en høj albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys ud i verdensrummet, så det ikke varmer jordens overflade.

Når isen smelter, tager havets mørke overflade magten. Havoverfladen har en lav albedo og reflekterer meget lidt sollys. I stedet omdannes en stor del af lyset til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.

Fakta | Havis og vandstand

Afsmeltning af havis bidrager ikke direkte til vandstandsstigninger, da isen allerede flyder på havet, men stigende havtemperaturer får vandet til udvide sig, og bidrager derfor til den stigende globale vandstand.de flyder på havet, men stigende havtemperaturer får vandet til udvide sig, og bidrager derfor til den stigende globale vandstand.

Fakta | Havis og satellitter

Siden 1970'erne har man haft satellitter, der kan måle udbredelsen af havis. I Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI findes stor ekspertise i målinger af havisens udbredelse og klimapåvirkning. Samtidig bruges satellitter i DMI’s istjeneste, der hjælper med sikker sejlads omkring Grønland.    

Du kan finde mere information på ocean.dmi.dk/arctic og på cryo.met.no

af Gorm Dybkjær & Suman Singha, forskere på DMI

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle