På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere
Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere lokale pollenmålinger flere gange i døgnet, hvilket kan være med til at øge livskvaliteten betragteligt for pollenallergikere.
14. april 2025. Nu er tiden over os for løbende næser, serie-nys og røde øjne. Op mod en million danskere lider af pollenallergi – men nu er der gode nyheder på vej.
Et af pollenallergikernes vigtigste redskaber til at bekæmpe generne er pollental- og varslinger, så de bedst muligt kan forberede sig på, hvad der venter dem. Da pollentællingen i dag sker manuelt, hvilket er ressourcekrævende, bliver der kun målt pollen i Viborg og i København, hvor det sker på taget af Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Siden 2021 har Astma-allergi Danmark kunnet varsle med 5-døgnsprognoser, men der kan være langt mere præcise målinger på vej, der på sigt også vil kunne ses i realtid.
Automatiske pollenfælder
På taget af DMI med udsigt over København i alle retninger fik Astma-Allergi Danmarks manuelle pollenfælde nemlig selskab af en højteknologisk makker for godt et år siden. Den automatiske pollenfælde suger 40 liter luft ind i minuttet og tager billeder af materialet i luften, der til sidst ved hjælp af kunstig intelligens tæller pollen og identificerer typerne.
Manden bag fælden og forskningen hedder Carsten Ambelas Skjøth, der er professor ved Aarhus Universitet, og som med projektet håber at kunne gøre livet lettere for de mange pollenallergikere.
– Noget af det vigtigste for pollenallergikere er at kunne forberede sig, så man kan tage sine forholdsregler og bruge sin medicin mest effektivt. Derfor vil det have stor betydning for mange med flere og bedre målinger af pollentyperne, siger Carsten Ambelas Skjøth.
I skrivende stund er der installeret tre automatiske pollentællere i Københavnsområdet: På DMI, på Københavns Universitet og på Ikea Taastrup. Planen er, at nogle af dem i de kommende år skal flyttes til Odense og Aarhus.
En tragt i miniformat
De automatiske pollentællere hedder Poleno Jupiter og produceres af virksomheden Swisens i Schweiz. Instrumenterne er sandsynligvis de mest avancerede aerosolinstrumenter, der nogensinde er blevet implementeret i Danmark til at måle de mikroskopiske luftbårne partikler kaldet bioaerosoler.
Når luften suges ind i instrumenterne ender partiklerne i det, man kan forestille sig som en mikroskopisk tragt. Partiklerne bliver ført igennem tragten, hvor de til sidst kommer ind én efter én og ’får taget et billede'. Herefter kommer den kunstige intelligens ind i billedet.
Partiklerne bliver nemlig analyseret vha. kunstig intelligens ud fra et såkaldt referencebibliotek. Det indeholder titusindvis af billeder af pollen, der er høstet i naturen. Nogle pollentyper er dog svære at skaffe i Danmark, hvorfor man også udveksler referencer internationalt. Uden data er der kort sagt ingen analyser af pollen.
– Maskinen og den kunstige intelligens kan kun identificere det, som vi i forvejen har vist den. Så hvis der for eksempel ikke er tilstrækkeligt med birkepollen i referencen, så virker det ikke. Men man kan løbende forbedre det. Det er på mange måder det samme som en menneskelig pollentæller, der bliver bedre og bedre, des flere pollen de har set og analyseret, fortæller Carsten Ambelas Skjøth.
Nærmer sig et slutprodukt
Den automatiske pollentæller har kun indsamlet partikler i en enkelt sæson, så der er stadig børnesygdomme, der skal udryddes, ligesom man skal bliver klogere på, hvad de bedste processer er rent teknisk, hvis der for eksempel er udfordringer med et af instrumenterne.
Når der gøres status over indsatsen til efteråret, håber Carsten Ambelas Skjøth dog, at man kan have en testversion ude i løbet af 2026, som kan komme ud til slutbrugerne.
– Uden slutbrugerne har indsatsen her ikke den store værdi. Det er til for dem. Men det kræver, at den kunstige intelligens får flere referencer, så vi får udryddet falske advarsler og lignende. Og det bliver vi forhåbentligt meget klogere på i løbet af i år, siger Carsten Ambelas Skjøth.
Pollen gør sig særligt gældende i foråret og er meget afhængig af vejrforholdene. Det er hovedsageligt pollen fra vindbestøvede planter, som giver allergi hos mennesker.
Vindbestøvning er en meget usikker formeringsmetode og for at øge chancerne for bestøvning, producerer de vindbestøvede planter store mængder små pollenkorn til stor gene for mennesker med pollenallergi.
I Danmark strækker pollensæsonen sig normalt fra midt i februar til slutningen af august.
De seks største pollensyndere i Danmark ordnet efter årstid, er; el, hassel, elm, birk, græs og bynke.
Siden 1981 er der i pollensæsonen udarbejdet daglige varsler for birk, græs og bynke. Pollentællingerne bliver udført af Astma-Allergi Danmark, der selv står for indsamlingen, optællingen og håndteringen af pollendata. I 2021 blev det muligt for Astma-Allergi Danmark at varsle med 5-døgnsprognoser.
DMI Kommunikation
