’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den nærmeste fremtid. Formålet er at skabe et grundlag for, at myndigheder sammen kan planlægge et beredskab og øge kendskabet til truslerne. DMI har flere roller i forbindelse med de akutte trusler: overvågning, rådgivning og varsling af farligt vejr. Klimaforandringer optræder som en underliggende risikoforstærker for mange typer hændelser.

11. april 2025. Fem af de seksten hændelsestyper, der nævnes i publikationen, har direkte noget at gøre med vejr, og blandt de hændelser, der ikke direkte er nævnt som vejrfænomen, kan de alligevel have en sammenhæng til vejret. For eksempel er trafik en hændelsestype, som ofte sker i forbindelse med tåge, kulde eller snefygning.

For at bistå samfund, beredskab og politi er DMI’s vejrtjeneste bemandet 24/7. Det betyder, at meteorologerne konstant holder øje med, om der skal varsles for storm, stormflod, skybrud, oversvømmelser, tåge, hedebølge eller andre voldsomme vejrfænomener. Den nyeste type varsling er oversvømmelse fra søer og vandløb.

Det sidste – oversvømmelser fra søer og vandløb – kan Danmark forvente mere af i fremtiden. For om vinteren vil der i fremtiden generelt falde mere nedbør, hvoraf en stadig større andel vil falde som regn pga. den stigende globale temperatur. Det øger risikoen for længerevarende regn, hvilket igen øger risikoen for oversvømmelser fra vandløb. Særligt udfordrende er den type hændelse, hvis den kobles med andre vejrhændelser som f.eks. en stormflod fra havet, der forhindrer det naturlige afløb af regnvand fra land til hav.

– Nøglen til at håndtere en trussel effektivt er den gode forberedelse. Derfor overvåger DMI vejrbilledet konstant i alle døgnets timer for at kunne varsle politi og beredskab i tilfælde af farligt vejr. Det tætte samarbejde med myndighederne sikrer, at truslen tages alvorligt, og at myndighederne når at forberede sig, inden hændelsen indtræffer, siger DMI’s beredskabschef Knud-Jacob Simonsen.

Kan bruges som opslagsværk
Beskrivelsen af de 16 hændelsestyper er struktureret ensartet, så læseren kan bruge ‘Nationalt risikobillede 2025’ som et opslagsværk:

1. Tekst om hver hændelsestyper karakteristik, forekomst, konsekvenser og tendenser, der har potentiale til at påvirke hændelsestypens konsekvenser og/eller forekomst i fremtiden.
2. Figurer illustrerer udfordringer knyttet til hændelsestypernes kendetegn samt deres mulige konsekvenser.
3. Fiktive ’hvad nu hvis …’ scenarier med realistiske værstefalds-hændelser som opfordring til læsernes videre refleksion.
4. Tekstbokse med eksempler på hændelsesforløb, der er allerede er indtruffet.

Og så optræder to nye baggrundsscenarier, hhv. sikkerhedspolitiske risici og trusler og klimaforandringer samt et nyt kapitel med titlen ’Energimangel’.

Varsling beskytter mennesker og værdier
Ekstreme vejrhændelser er ikke alene farlige for mennesker men kan også være særdeles kostbare både for den enkelte borger og for samfundet. Rettidig varsling fra DMI og efterfølgende indsats er en afgørende investering for Danmark, der redder både liv og økonomiske værdier, konkluderer ingeniørfirmaet Niras i et casestudie.

Rapporten tager afsæt i en 100-års stormflod i oktober 2023 og fokuserer på skaderne i Køge på Østsjælland og i Sønderborg i Sønderjylland. Udgifterne til skader sammenholdes med kostprisen på DMI’s varsling og beredskabernes indsats og opskaleres efterfølgende til de 23 kystkommuner, der også blev ramt af denne stormflod.

Holdes disse skadesomkostninger op mod omkostningerne til DMI’s varsling samt de estimerede omkostninger til beredskabsindsatserne i de berørte kommuner konkluderer rapporten, at DMI’s varsling og beredskabernes indsatser har en væsentlig samfundsøkonomisk nettogevinst. Vurderingen understøttes også af tilsvarende studier fra Storbritannien og Australien.

– Vores opgave er at klæde danskerne på til morgendagens vejr. Den opgave strækker sig fra den stille vejrudsigt til at udsende varsler om farligt vejr. DMI varsler direkte til borgerne, men når det farlige vejr er over os, er vi i løbende dialog med beredskabsaktørerne, så vi kan vejlede dem bedst muligt, f.eks. om hvor risikoen for oversvømmelse er størst, og hvor watertube og sandsække skal placeres. Indsatsen begrænser menneskelig lidelse, og det er i sig selv en høj værdi. Derudover er der også store økonomiske gevinster at hente, når vi sammen formår, at minimere skaderne efter farligt vejr, siger Gunnar Wedell van der Leeden, der er chef for Vejr og Varsler i DMI.

Risikoen vokser langsomt men ubønhørligt
Ikke alle risici, der sorterer under DMI, opstår og rammer hurtigt som f.eks. en hylende storm. F.eks. kommer oversvømmelser fra vandløb og søer ofte i forbindelse med langvarig regn.

Klimaforandringer sker heller ikke fra den ene dag til den anden, men fungerer som en risikoforstærker, der kan øge forekomsten og/eller forværre konsekvenserne af flere hændelsestyper. Hyppigere og mere voldsomme vejrhændelser må forventes i de kommende år. Et ændret dansk klima vil have konsekvenser for hele samfundet og påvirke en række af de vurderede hændelsestyper.

Hvordan fremtiden i Danmark ser ud, skildres i DMI’s Klimaatlas, der er en flittigt brugt reference i ’Nationalt Risikobillede 2025’.

Set oppefra er Danmark ikke meget mere end en tange i havet omgivet af nogle øer og selvfølgelig hav. Vand definerer Danmark på godt og ondt. Masser af vand fra alle sider.

F.eks. betyder det stigende havniveau, at risikoen for oversvømmelser fra havet er vokset. Samtidig udspringer en betydelig oversvømmelsesrisiko fra ekstremregn, som også, i takt med klimaforandringer, forventes at indtræffe hyppigere og med højere intensitet. Hvor meget og hvornår kan man se i DMI’s Klimaatlas.

– Det er afgørende at have et autoritativt grundlag at træffe sine beslutninger på, når vi taler om fremtidens klima. Uanset hvor meget, vi klimatilpasser landet, vil der fortsat være risici, der forstærkes af stigende globale temperaturer. DMI’s Klimaatlas tager højde for forskellige fremtidsscenarier og er grundlaget for vores rådgivning både på nationalt og kommunalt niveau, f.eks. kommer en 100 års stormflodshændelse, som vi kender det i dag, til at ske hvert andet år ved slutningen af dette århundrede dvs. 20 gang hyppigere end i dag, siger Mark Payne, der har ansvar for DMI’s Klimaatlas.