Hvorfor havet stiger

Vandstanden stiger som et resultat af den globale opvarmning. Det er kompliceret at regne på, hvor meget stigningen præcist bliver på.

Der er to hovedårsager til, at opvarmningen får havniveauet til at stige:

Dels udvider vandet sig, når havtemperaturen stiger. Og dels smelter iskapper på Grønland og Antarktis samt gletsjere over hele kloden og tilfører dermed vand til oceanerne.

Komplicerede beregninger

Der hersker dog stor usikkerhed om størrelsen af disse bidrag, blandt andet fordi forskerne ikke i detaljer kan forudse fremtidige udledninger af drivhusgasser og andre klimaaktive stoffer. Det derfor også er usikkert, hvor meget temperaturen i luften og havet vil stige.

Det er især afsmeltningen af iskapperne, som giver usikkerheden. Undersøgelser viser, at de store iskapper muligvis er meget påvirkelige over for opvarmning og kan bevæge sig hurtigt mod havet. Det giver en lille, men betydelig risiko for store vandstandsstigninger.

Ændringer i tyngdefeltet og dynamiske ændringer

Massen af is i Grønland og Antarktis' iskapper påvirker havet lige som enhver anden landmasse, fordi tyngdekraften tiltrækker vandet. Når iskappen smelter, bliver tyngekraftens træk mindre, og vandstanden omkring iskappen vil falde, men vil stige længere væk fra land.

Derfor påvirker en afsmeltning fra Grønlands iskappe primært Stillehavet og den sydlige halvkugle. I Danmark vil vi derimod opleve den fulde effekt af en afsmeltning fra Antarktis.

Udover ændringer i tyngdefeltet sker der også dynamiske ændringer. Smeltevandet fra iskapper og gletsjere gør havvandet mere ferskt. Sammen med varmeudvidelsen ændrer det oceancirkulationen, og vandet vil fordele sig anderledes end tidligere. 

Disse effekter stiller store krav til modellerne, som forskerne bruger til at forudsige vandstandsændringer med, og emnet bliver stadig undersøgt.