Bølger på havet
Bølger på havet starter deres liv som små krusninger på havoverfladen. Ved en vindstyrke på et par meter i sekundet samler krusningerne sig i rigtige bølger, som med tiden kan vokse.
Om krusninger og små bølger får vokseværk afhængiger af tre faktorer:
- Vindstyrken
- Hvor længe vinden blæser
- Vindens frie stræk over åbent vand
En orkan, der blæser med vindstyrke 12 over hele Stillehavets bredde, skaber i løbet af en time bølger på 4 meter. Efter 12 timer er bølgerne vokset til 14 meter, og venter man længe nok, vil bølgerne vokse til en højde på 21 meter – omtrent som et 7-etagers hus. Herefter vokser bølgerne ikke mere, fordi den energi, de modtager fra vinden, mistes i samme takt med, at bølgerne brydes.
Bølgehøjden kan observeres med det blotte øje, f.eks. fra et skib. Da vil man uvilkårligt lægge mærke til de høje bølger, som har betydning for sejladsen, og overse eller ignorere de lave.
Man definerer den 'signifikante bølgehøjde' som middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne, typisk baseret på 10 minutters observation. I løbet af dette tidsrum vil et apparatur registrere ca. 1000 bølger, og en bølgehøjde således bestemt ud fra dette antal svarer omtrent til den manuelle observation, uden brug af instrumenter.
I stormfuldt vejr kan den signifikante bølgehøjde for eksempel ligge på 12 meter. Den højeste trediedel af bølgene vil da typisk ligge mellem 10 og 16 meter. En enkelt bølge, der er dobbelt så stor, altså 24 meter eller mere, syner ikke meget i det statistiske regnskab.
En sådan bølge bør ifølge klassisk bølgeteori kun forekomme én gang i løbet af cirka 10.000 år.
Men meget taler for, at monsterbølger er langt hyppigere. På instituttet DHI Water and Environment i Hørsholm har man analyseret 12 års bølgemålinger fra en boreplatform på Gorm-feltet i Nordsøen.
En bølge med dobbelt højde eller mere forekom cirka en gang hver 10. dag, altså langt hyppigere end man hidtil har antaget. Når det gælder ekstreme bølger, opfører virkeligheden sig altså ikke helt, som klassisk bølgeteori forudsiger.
Kraftige havstrømme
Monsterbølger opstår hyppigere i nogle dele af verdenshavene end i andre. Områder med kraftige, permanente havstrømme, som for eksempel Golfstrømmen, Agulhasstrømmen langs Afrikas sydøstkyst, Kuroshiostrømmen langs Japans Stillehavskyst og farvandet omkring Kap Horn, er særligt udsatte for kæmpebølger.
I de kraftige havstrømme kan der skabes meget stejle bølger. Når vinden blæser modstrøms bremses bølgerne op af havstrømmen, og derved bliver de stejlere og højere.
Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 12. juli 2018
