Tidevand

Vandstanden i havet varierer fra dag til dag. Det påvirkes af mange forskellige faktorer og har stor betydning i forbindelse med skibsfart, stormfloder samt lavtliggende landområder.

Variationen i havenes vandstand skyldes hovedsageligt to ting: Tidevand og meteorologiske faktorer. Dertil kommer ændrede oceanografiske forhold i saltholdighed og havtemperatur, som tilsammen bestemmer havets massefylde.

På lang sigt påvirker ændrede dybdeforhold også vandstanden. Dybdeforhold kan f.eks. ændre sig når landområder 'hæver sig op' af havet eller bliver oversvømmede eller ved afsmeltning af is på land (gletchere). Dette kan påvirke de beregnede tidevandsvariationer. 

Tidevandet og dets årsager

Tidevand betyder forskellen mellem høj- og lavvande. Højvande er det tidspunkt, hvor vandstanden er allerhøjest mens lavvande er der, hvor den er lavest.

Tidevandet skyldes tiltrækningskræfterne mellem Jorden, Månen og Solen sammen med bevægelserne mellem de tre objekter. Månen har cirka dobbelt så stor betydning for tidevandet som Solen har.

Selv om kræfterne, som skaber tidevandet, er relativt små, kan de flytte på oceanernes vandmasser, så der dannes lange bølger, som forplanter sig ind i mindre havområder.

Mens vind og vejr kun påvirker de øverste vandlag, er tidevandet en bevægelse af hele vandsøjlen fra overflade til bund. Disse tidestrømme skaber vandstandsændringerne.

Havoverfladen hæver og sænker sig rytmisk over en periode på cirka en halv dag. Ved de fleste kyster er perioden mere præcist 12 timer og 25 minutter. Det vil sige, at der går 12 timer og 25 minutter fra det har været højvande, til det næste højvande indtræffer.

Siden perioden er 25 minutter længere end et halvt døgn, forsinkes højvandstiderne med 50 minutter fra den ene dag til den næste. Det samme gælder lavvande.

Højvande og lavvandet indtræffer ikke samtidigt alle steder. 

I tidevandstabeller, som publiceres i lande hvis farvande er påvirket af tidevandet, anføres tidspunkterne for højvandets og lavvandets indtræden i en række havne for hver dag. Tidevandstabellerne for Danmark, Færøerne og Grønland beregnes og publiceres af DMI.

Tidevandets styrke varierer fra sted til sted. På det åbne hav er der typisk mindre end en meter mellem høj- og lavvande.

Det kraftigste tidevand finder man ved Canadas østkyst (Fundy-bugten er verdens kraftigste) og ved Den Engelske Kanal. Tidevandet når op omkring 15 meter, hvor det er størst.

Temaansvarlig Mads Hvid Ribergaard
Opdateret 12. marts 2025

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...