Ozon (O3)
Ozon (O3) er en drivhusgas, som både findes i den mellemste del af atmosfæren (stratosfæren), hvor den beskytter os mod ultraviolet stråling fra Solen og i den nederste del (troposfæren), hvor ozonmolekyler bliver dannet ved fotokemisk luftforurening.
Størstedelen af ozon findes i stratosfæren i det lag, vi kalder ozonlaget. Her bliver ozon dannet ved en naturlig proces, og ozonlaget beskytter Jordens liv mod Solens farlige ultraviolette stråling.
I atmosfærens nederste lag fungerer ozon som en effektiv drivhusgas. Her dannes ozon ved, at kvælstofilter (NOx) under solindstråling reagerer med oxygen.
Kvælstofilter dannes ved enhver forbrænding, og dermed forøger kraftværker og biler også ozonkoncentrationen.
Ændringer i ozonkoncentrationen påvirker energibalancen i atmosfæren.
Ozon er speciel, da den både stopper sollys fra at nå ned til jordoverfladen og varmestråling fra Jorden i at slippe ud.
FN's klimapanel (IPCC) vurderer, at nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren har ført til en lille negativ strålingspåvirkning, mens stigningen i ozonindholdet i den nederste del af atmosfæren har ført til en positiv påvirkning.
Samlet vurderes effekten fra menneskeskabte ændringer af ozon til at have en strålingspåvirkning på cirka +0,30 watt per kvadratmeter.
På figuren ovenfor ses, at meget ozon forstærker drivhuseffekten, som er repræsenteret ved det røde areal.
Mængden af ozon i atmosfæren måles i DU (Dobson Units). 100 DU svarer til, at man tager alt ozon i atmosfæren ned til havniveau og måler tykkelsen af et lag bestående udelukkende af ozon til at være 1 millimeter.
Som det ses, giver et bare 10 millimeter tykt lag ozon (1.000 DU) en markant reduktion i den mængde af jordstråling, som slipper ud fra atmosfæren.
Strålingspåvirkningen fra ozon stiger med 0,012 Watt per kvadratmeter per DU.
Temaansvarlig Kristian Pagh Nielsen og Martin Olesen
Opdateret 5. juli 2018
