Jordens klima og klimaændringer

Klima er det gennemsnitlige vejr på et givent sted. Vejr er øjebliks-observationer på stedet.

Klimaet beskrives med middelværdier over en årrække på 20-30 år af forskellige parametre. Parametrene er nedbør, temperatur, fugtighed, solskinstimer, vind, variationer i parametrene samt størrelsen og hyppigheden af ekstremværdier for disse parametre.

Jordens klimasystem er et vidt begreb og et kompleks samspil mellem Jordens forskellige sfærer. Simplificeret delt op består systemet af tre dele:

• Atmosfæren med dens luftarter, herunder vanddamp, dens skyer af forskellige slags, faldende nedbørspartikler og de små partikler (aerosoler), som svæver rundt især i den nedre del.
• Oceanerne med deres kemiske bestanddele, især opløste salte og havisen ved polerne.
• Landjordoverfladen og -jordskorpen med dens vegetation, sne og isdække, dens landjordfugtighed og grundvandsdepoter, dens floder og søer.

Jordens temperatur forventes at stige mellem 0,3 og 4,8 grader frem mod slutningen af det 21. århundrede, alt efter hvor meget CO2 og andre drivhusgasser vi fortsætter med at udlede.

De samlede CO₂-udledninger fra menneskelige kilder må ikke overstige 1000 gigatons C siden industrialiseringen, hvis temperaturstigningen skal holdes under de 2 grader, som politikerne har som målsætning. Halvdelen af denne mængde, 531 gigatons C, var allerede udledt i 2011. 

Gletsjere krymper og taber masse over hele verdenen med meget få undtagelser. Hastigheden af massetabet er accelereret, så gletsjerne krymper hurtigere og hurtigere.

Mellem 1993 og 2009 mistede gletsjerne i gennemsnit 275 gigatons om året. Indlandsisen er også svundet ind. Massetabet fra indlandsisen steg fra 34 gigatons om året i perioden 1992-2001 til 215 gigatons om året i perioden 2002-2011.

100 gigatons smeltet is om året svarer til, at havet stiger ca. 0,28 mm om året.

En afsmeltning af hele den Grønlandske indlandsis vil betyde en middel vandstandsstigning i oceanerne på ca. 7 meter. 

Kondensstriber fra fly er kunstigt skabte skyer, som hovedsageligt dannes i den øverste del af troposfæren. Disse skyer er linjeformede, tynde isskyer, som stort set lader sollys passere, men absorberer varmestråling. Derfor er deres nettoeffekt en opvarmning af Jordens overflade – altså samme virkning, som drivhusgasserne har. En vis påvirkning af klimaet fra kondensstriber er derfor sandsynlig.

Man har opgjort strålingspåvirkningen fra kondensstriber til at udgøre ca. 0,01 W m².  Den totale strålingspåvirkning fra samtlige menneskeskabte aktiviteter er opgjort til ca. 2,29 W m².

Læs mere om kondensstriber i artiklen Hvide striber på himlen – Menneskeskabte skyer (pdf).

Ja, der er sammenhæng mellem ozonhuller og drivhuseffekten. Ozonhuller opstår i stratosfæren over de kolde polare egne. Under ekstrem kulde (koldere end ca. -80 grader) kan såkaldte polar-stratosfæriske skyer dannes, og på overfladen af disse skyer frigives klor. Hvis der er sollys tilstede, kan hvert at disse frigivne kloratomer forårsage nedbrydning af hundredtusinder af ozon-molekyler.

Da ekstrem kulde og sollys er nødvendige faktorer for dannelse af ozonhuller, opstår ozonhullerne om foråret i de polare egne. Drivhuseffekten forårsager en opvarmning ved Jordens overflade, men en afkøling i stratosfæren, så en forøget drivhuseffekt giver en koldere stratosfære. Når stratosfæren bliver koldere, opstår der flere polar-stratosfæriske skyer, og dermed kan der lettere dannes ozonhuller. Det vil sige, at en forøget drivhuseffekt vil resultere i forøget nedbrydning af ozon i stratosfæren.

Ja, havene stiger. Det gennemsnitlige, globale havniveau er steget 0,19 m i perioden 1901-2010. Havniveauet vil fortsætte med at stige med mellem 0,26 m og 0,82 m frem mod slutningen af det 21. århundrede afhængigt af, hvor mange drivhusgasser menneskets udleder.  

En stigning i havniveauet vil oversvømme store lavtliggende landområder samt skade koralrev.

Nej, solpletter påvirker ikke klimaet – men Solen påvirker direkte, og muligvis indirekte, klimaet. Den kendte direkte indflydelse er igennem den variable mængde lys, Solen udstråler.

Den mulige indirekte indflydelse er igennem den kontrol, solaktiviteten har på for eksempel energetiske partikler, der kommer til Jorden, samt magnetfelter ved Jorden.